Skadet - hvad nu?

Langt de fleste bliver raske igen efter en whiplashskade. Mange læger opfordrer derfor whiplashskadede til at gå hjem og gøre, som de plejer, men for ikke at forværre dine eventuelle skader, anbefaler vi, at du tager den med ro i den første tid. Lyt til din krop og ret dig efter det. Undgå at overbelaste din nakke og hvil dig i løbet af dagen, når du mærker et behov for det. Find en balance mellem aktivitet og hvile, der virker for dig.

Husk at hovedparten af alle whiplashskadede bliver raske igen.

Når ulykken er sket

Det er vigtigt, at du tager til lægen så hurtigt som muligt eller senest 72 timer efter, at skaden er sket, både for at sikre dig, at der ikke er sket alvorlige skader og for at få dokumenteret dine symptomer samt det, at du har været udsat for en ulykke. Hvis det senere viser sig, at dine symptomer fortsætter og du ender med en erstatningssag, er det nemlig op til dig at bevise, at dine symptomer og ulykken hænger sammen. Derfor bør du sikre dig, at det står i din journal. Vi anbefaler, at du løbende skriver en opdatering til din læge, hvor du nævner samtlige af dine symptomer. Du får forhåbentlig ikke brug for det, da langt de fleste bliver helt raske. Men hvis dit whiplash bliver kronisk, er det vigtigt at have dokumentationen på plads fra starten. Se mere under “Erstatning“.

• Få kontaktoplysninger på modpart eller skadevolder (navn, adresse, evt. nummerplade og forsikring) samt på evt. vidner.
• Opsøg skadestuen eller egen læge så hurtigt som muligt efter ulykken og indenfor 72 timer.
• Sørg for, at alle detaljer om ulykken og din tilstand noteres i journalen.
• Er du usikker på, om alle detaljer er noteret i journalen, kan du selv skrive alt det ned, du husker samt dine gener og symptomer og sende det til din egen læge, så det ligger i din elektroniske journal.
• Anmeld gerne ulykken indenfor 72 timer, hvis du har en ulykkesforsikring.
• Er ulykken/skaden sket i forbindelse med dit arbejde, skal din arbejdsgiver anmelde ulykken til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring/arbejdspladsens forsikringsselskab.

Symptomer kan kræve en sygemelding

Nakken kan både være stiv og give smerter i en tid. Måske lider du også af hovedpine, svimmelhed og andre symptomer. Påvirker smerter og symptomer dig i en sådan grad, at du har svært ved at passe dit arbejde, kan du tale med din arbejdsgiver, om du kan få andre opgaver eller lave lidt mindre i en periode. Får du det værre af at gå på arbejde bør du alvorligt overveje at sygemelde dig. Tal med din læge om evt. længere sygemelding, hvis du ikke er i stand til at vende tilbage til dit arbejde indenfor kort tid.

Vær opmærksom på, at det er muligt at starte med en delvis raskmelding, hvis du har været sygemeldt.

– Sara Maria Grau, formand for Whiplashforeningen

Bevægelse, ro og smerter

Vores erfaringer og forskning viser, at nakken ikke kun skal have ro, den skal også bevæges i den akutte fase dvs. den første måned. Lægens vejledning er oftest, at du skal leve som du plejer. Men vi anbefaler, at det afhænger af, hvad du plejer. Ikke alle bevægelser er gode. Bevæg dig derfor med måde og mærk efter. 
Nogle læger udleverer en skriftlig vejledning med øvelser, men da heller ikke alle øvelser nødvendigvis er gode for dig, bør du prøve dig frem. Nogle får udleveret en halskrave, selv om det faktisk ikke anbefales i dag. Halskraven kan forhindre normal brug af nakkemusklerne. Brug den derfor med omtanke, hvis du bruger den – og ikke hele tiden.

Indtil du mærker en tydelig bedring, er det en god ide at stoppe med sport og træning og i stedet kan du fx gå ture og svinge med armene, fordi du ved gang træner nakken indirekte. Bevæg dig kun til smertegrænsen og stop med at lave bestemte bevægelser eller aktiviteter, hvis du oplever at de belaster din nakke for meget eller forøger dine smerter eller giver andre symptomer som fx kvalme eller hovedpine. Undgå statisk arbejde og at løfte og bære eller sidde foran computeren. Vær også opmærksom på både kropsholdning, arbejds- og hvilestillinger, så du belaster kroppen mindst muligt. Spørg din læge til råds om smertestillende medicin, hvis du har mange smerter.

Jeg ville ikke tage medicin, selv om jeg havde mange smerter, fordi jeg ville kunne mærke min krop. Men i dag ved jeg, at det var et dårligt valg. For smerter, der slet ikke behandles, risikerer at blive kroniske.

– Hanne Holst Rasmussen, whiplashskadet

Lyt til din krop

Lad vær med at overdrive dine aktiviteter, selvom det kan være svært ikke lige at gøre det du er i gang med færdigt. Ofte mærker du først konsekvenserne af det du gør efterfølgende. Derfor er det vigtigt, at du forebygger forværrede smerter ved at lære at lytte til din krop og rette dig efter det. Spørg evt. andre om hjælp til indkøb, madlavning eller rengøring. Vent med at gå i gang med dine sædvanlige gøremål til du mærker en forbedring i dine smerter og symptomer.

Whiplash og hjernerystelse

En hel del får også en hjernerystelse under whiplashulykken. Whiplash- og hjernerystelsessymptomer kan være svære at skelne fra hinanden. Derfor bør du undgå skærme, stærkt lys, høje lyde, læsning, alkohol og at dyrke kontaktsport, både hvis lægen har sagt, at du har hjernerystelse, eller hvis de nævnte aktiviteter forværrer dine symptomer. Både whiplash og hjernerystelse kan blive kronisk, hvis du ikke tager dine forholdsregler. Se mere under “Whiplash og hjernerystelse“.

Symptomer, der kan opstå både efter whiplash og efter hjernerystelse:

• Nakkesmerter
• Kvalme
• Svimmelhed
• Hovedpine
• Sløret syn
• Træthed
• Koncentrations- og hukommelsesproblemer
• Irritabilitet
• Emotionel labilitet

Posttraumatisk Stress Disorder (PTSD)

Hvis ulykken var traumatisk og du følte dit liv truet, kan du også have symptomer på Posttraumatisk Stress Disorder (PTSD) efter whiplash. Symptomerne på PTSD er bl.a. flashback (genoplevelse) af ulykken eller dele af den, mareridt, undgåelse af situationer, der minder om ulykken og øget vagtsomhed og beredskab. 
Kroppen er meget stresset ved PTSD, fordi der ved livstruende begivenheder kan udskilles 27 forskellige hormoner, som påvirker over 1000 forskellige kropsfunktioner. Hormonerne normaliseres efter ca. 8 dage med mindre du atter bliver forskrækket eller tænker bekymringstanker, for da udskilles de samme hormoner igen og igen. Prøv derfor at leve roligt og så vidt muligt undgå bekymringer i en tid. Får du forøget puls, overfladisk vejrtrækning eller ondt i maven, kan du trække vejret med maven, mens brystkassen holdes helt i ro. Det kan få kroppen til at falde til ro igen og være med til at dæmpe det øgede beredskab. Hos de fleste forsvinder symptomerne på PTSD langsomt af sig selv.

Tal om ulykken

Har ulykken været en voldsom oplevelse og har du en ulykkesforsikring, har du formentlig mulighed for et antal gratis konsultationer hos en krisepsykolog. Alternativt kan du få en henvisning af din egen læge. En krisepsykolog kan hjælpe med forklaringer på dine reaktioner, og du kan få redskaber til at håndtere reaktionerne og den kropslige stress, så du hurtigere kan få kroppens balance genoprettet. I det hele taget er det godt at tale med andre om det skete, hvis det var en voldsom oplevelse. Fortæl det igen og igen til dem, der vil høre.

Se tiden an

Bortset fra krisepsykolog kan du vente lidt med behandling. Tager du det roligt fra start, får du måske slet ikke brug for det. Nogle læger henviser dog straks til en fysioterapeut, men intensiv fysioterapeutisk behandling kan faktisk forværre tilstanden. Det samme kan massage i nakken. Heller ikke manipulationsbehandling hos en kiropraktor har beviselig effekt, og vores erfaringer med denne behandling er desværre ikke kun gode. Selv om det måske umiddelbart hjælper nogle, kan det også skade andre mere end gavne. Vores råd er derfor: Se tiden an. Forsvinder symptomerne af sig selv efter kortere tid, er der ingen grund til at søge behandling. Situationen er en anden, hvis symptomerne mod forventning ikke er forsvundet i løbet af en måneds tid. Læs da mere under “Hvis symptomerne fortsætter“. Rigtig god bedring.