Hvis symptomerne fortsætter

Du kan opleve en lang række forskellige symptomer efter en whiplashskade, men det er forskelligt fra skadet til skadet hvilke og hvor mange symptomer du oplever – og i hvor svær grad de optræder. Symptomerne forsvinder hos de fleste i løbet af en måned eller to. Efter en måned taler man om den helende fase. I denne fase finder heling fortsat sted. Fasen kan vare i helt op til seks måneder, så væbn dig med tålmodighed og tro på, at du bliver helt rask igen.

Der er tre faser efter whiplash:

1. Den akutte fase (fra ulykken og ca. 1 mdr.frem)
2. Den helende fase/subakutte fase (fra 1-6 mdr.)
3. Den kroniske fase (efter 3-6 mdr.)

Typiske symptomer efter whiplash er:

• • Smerter og stivhed i nakken
  • Smerter i skulder, arm, ryg og lænd
  • Hovedpine
  • Kæbesmerter
  • Svimmelhed
  • Kvalme
  • Synsforstyrrelser – som fokuseringsvanskeligheder og problemer med at læse og skrive

Der kan også opstå:

• • Kraftnedsættelse
  • Føleforstyrrelser i ansigt, hovedbund, arme eller ben
  • Synkebesvær eller klump i halsen
  • Ufrivillige muskelsammentrækninger i nakke og hals
  • Problemer med grov og finmotorik og med at koordinere bevægelser
  • Tinnitus
  • Overfølsomhed over for støj, lys og lyde
  • Søvnproblemer
  • Træthed med hurtig udtrætning
  • Lav irritationstærskel
  • Hukommelses-og koncentrationsproblemer
  • Ordfindingsproblemer

  I Whiplashforeningens Hvidbog side 34 finder du en liste over de mange symptomer, der kan opstå efter whiplash. Læs evt. mere i Hvidbogen.

  Symptomerne kan ændre sig over tid. Nogle forsvinder, mens andre måske kommer til. Det kan fx skyldes, at nakkemusklerne en tid stadig er i stand til at stabilisere nakken, men senere kan blive udtrættede. Også symptomer på hjernerystelse kan udvikles senere (mange har en samtidig hjernerystelse – Se også under Whiplash og hjernerystelse.

Fortsætter dine symptomer ud over den akutte fase bør du blive nærmere undersøgt, gerne af en speciallæge. Din egen læge kan henvise til en sådan. Whiplash hører dog ikke kun til under et enkelt speciale pga. de mange forskellige symptomer. Hvilken specialist du bør undersøges af, og om du kan få en henvisning, afhænger af dine symptomer, men desværre også af lægens holdning til whiplash. Nogle læger mener, at undersøgelser alligevel ikke viser noget og vil ikke henvise. Føler du dig utryg ved ikke at blive undersøgt på baggrund af det, du mærker, kan du overveje at skifte læge. Egen læge kan selv ordinere fx røntgen af nakken, men nogle undersøgelser som fx skanninger kan kun ordineres af en speciallæge. Se mere under “Speciallægeundersøgelser“.

Dine symptomer begynder forhåbentlig efter kortere eller længere tid at aftage. Erfaringer fra andre lande, fx Sverige og Australien, viser, at en tidlig indsats hos nogen kan forebygge kronisk whiplash. Derfor er det vigtigt, at der tages hånd om dig, hvis du stadig har symptomer, og at du følges regelmæssigt i hele forløbet og ikke slippes, når den akutte fase er overstået efter ca. 1 måned. Lav derfor evt. faste aftaler om opfølgning med din læge.

Hvis du føler, at tiden er inde til også at få en eller anden form for behandling, og hvis lægen ikke rådgiver dig herom eller lægens rådgivning ikke føles rigtig, kan du starte med blide behandlinger som fx med kranio-sakral terapi eller alexanderteknik. Se mere under “Smertebehandling“, “Behandlingsmuligheder” og “Øvelser“.

At forsøge at træne eller arbejde sig ud af et whiplash i den akutte fase, kan give bagslag”. 

– Hanne Holst Rasmussen, whiplashskadet

Smerter i den akutte fase og helingsfasen

Smerter i den akutte fase og helingsfasen skyldes vævsskader. Sørg for at få smertestillende medicin, hvis du har mange smerter, så du ikke spænder unødigt op og forværrer tilstanden. Når vi taler medicin, bør al behandling ske i samarbejde med din læge. For selv håndkøbspræparater har bivirkninger, hvis de tages fast. Brug dem ikke ukritisk og rådfør dig med lægen. Pamol må fx kun anvendes max 4 gange dagligt, og gigtpræparater som Ipren må max tages i 14 dage, da de både kan give akutte blødninger fra maven og blodpropper.
Under ”Kronisk whiplash” finder du afsnittet ”Smertebehandling”, men hvis du har smerter, bliver du forhåbentlig hurtigt smertefri igen!

Træning

I den helende fase, bør du fortsat lytte til din krop og acceptere, at du stadig kan have brug for at passe på. Undgå for tunge løft og dårlige arbejdsstillinger og tænk på at have en god kropsholdning og på, om du måske har brug for hvile i løbet af dagen.

Tiden er formentlig inde til, at du begynder at træne eller genoptager træning. Start evt. med at træne muskelkorsettet under vejledning af en fysioterapeut. Muskelkorsettet stabiliserer og styrker kroppen. Har du tidligere trænet på anden vis og begynder igen, kan du evt. starte langsomt op. Stop dog øjeblikkeligt hvis du bliver svimmel, uklar, får sløret syn, besvimer, bliver desorienteret, får pludselige smerter, følelsesløshed eller svaghed ned i en arm eller hånd, får usædvanligt svære nakkesmerter eller vedvarende hovedpine. Det kan alt sammen være tegn på, at du ikke tåler træningen. Kun du kan mærke din krop, så du er nødt til at prøve dig frem mht. hvad der virker bedst for dig.

Træning skal ikke nødvendigvis gøre ondt for at gøre godt.

Stop træning øjeblikkeligt hvis du:

• Bliver svimmel
• Bliver uklar
• Får sløret syn
• Besvimer
• Bliver desorienteret
• Får pludselige smerter, følelsesløshed eller svaghed ned i en arm eller hånd
• Får usædvanligt svære nakkesmerter eller vedvarende hovedpine

Hvornår skal du bruge en lægehenvisning

Her har vi samlet en række af de forskellige lægelige specialer, der hjælper med forskellige problematikker både mht. undersøgelse og behandling. Nogle speciallægeområder kræver en henvisning fra din praktiserende læge, andre gør ikke. Det samme gælder andre faggrupper, hvor nogle kan kræve en lægehenvisning før du kan få en tid, mens andre ikke kræver en henvisning.

Speciallæger, der kræver lægehenvisning:

Speciallæger, der ikke kræves lægehenvisning til:

Andre faggruppeområder, som lægen også skal henvise til:

Andre faggrupper kan du selv henvende dig til og bestille tid hos fx osteopat, kiropraktor, akupunktør, kranio-sakral terapeut eller alexanderterapeut. Se mere om valg af behandler under “Behandlingsmuligheder“.