Emner i filmen:
- De store tab
- Sorg og krise
- Før og efter
- Skuffelser og håb
- Krav og ressourcer
- Balancegang
- Find nye veje
- Du har en fremtid
Med whiplash kan du opleve at dit liv ændres 180 grader. Ingenting er som før, dine smerter og symptomer kan overskygge alt og du kan have svært ved at takle den sorg der følger med, når du fra det ene øjeblik til det andet får et handicap, der kan begrænse dig i alt hvad du gør. Når livet på et splitsekund ændres, kan gulvtæppet rives væk under dig, men ikke to personer reagerer ens. Nogle bliver grebet af afmagt og har svært ved at handle, mens andre kan forsøge at handle sig ud af det. Sådanne umiddelbare reaktioner kan være hjælpsomme i starten, men bliver dit whiplash kronisk, er de mindre hjælpsomme. For kronisk whiplash er en livsledsager, som du over tid er nødt til at lære at acceptere.
Før man accepterer det, så bliver det svært at få en god hverdag. For man kan sagtens have en god hverdag med et handicap.
– Tinne Fisker, whiplashskadet
Accept tager tid
Accept er en løbende proces, der kræver tid, fordi du bl.a. er nødt til at sørge over det, du mister undervejs. Det kan være en svær periode at komme igennem, men også en lærerig periode. I starten er manglende accept en sund og naturlig reaktion, ligesom det er sundt og naturligt at forbande det, der førte til dit ændrede liv. Senere kan tankerne skifte mellem, at du forbander ændringerne og begynder at se fremad. Du kan ikke handle dig til accept. Accept kommer indefra. For de fleste kommer accepten med tiden. For nogle tager det kortere tid, for andre længere. Men når du har lært det, giver det dig nye muligheder, fordi du ikke længere er låst fast i fortiden.
Accept er ikke at give op
Accept betyder ikke, at du synes, det er fedt eller at du resignerer og giver op. Accept er derimod, at du tør se dig selv og dit ændrede liv og realiteterne i øjnene – råt for usødet. Accept er også at forsøge at få det bedste liv ud af de nye livsvilkår. På en måde kan man sige, at du skal skabe et nyt billede af dig selv. Et billede du må lære at kunne lide trods de begrænsninger du har fået.
Accept kommer indefra. Du kan ikke handle dig til accept, men du kan hjælpe den på vej.
Eksempler på, hvad du måske skal lære at acceptere:
- At dit liv og din identitet er ændret.
- At du ikke kan det samme, som du kunne før ulykken.
- At din rolle som fx ægtefælle, samlever, forældre, familiemedlem, kollega og ven er ændret.
- At du ikke længere kan have en karriere eller arbejde i dit drømmejob.
- At nogle dage er gode dage, mens andre er dårlige – uden at der er en forklaring på det.
- At andre kan se på dig med andre øjne end tidligere.
- At nogle ikke anerkender, at du er syg, fordi de ikke kan se på dig, at du er skadet.
- At dine specielle drømme om fx ferier, rejser eller eventyr må droppes.
Tag styringen over dit liv
Det kan kræve mod at se dit nye liv i øjnene. Du kan ikke slippe væk fra en kronisk lidelse, men den behøver ikke at fylde alt. Det er stadig muligt for dig at skabe et godt, omend anderledes liv og lære at leve med de mange symptomer og indskrænkninger.
For nogle styrer kronisk sygdom livet, mens andre lærer at tage styringen og leve livet under hensyntagen til sygdommen. Hvis sygdommen styrer, kan det være tegn på manglende accept. Uden accept kan du blive ved med at arbejde imod og ikke med lidelsen og dermed skabe vanskeligheder for dig selv. Typisk vil du fx let kunne komme til at lave for meget og overforbruge dig selv. Eller du kan læne dig tilbage og ikke foretage dig alverden, fordi du har ondt af dig selv. Ingen af delene er fremmende for dit helbred.
Hvis man ikke kan acceptere de begrænsninger man har, så kommer man til at overforbruge sig selv i forhold til de uendelige krav, der kan være fra omgivelserne.
– Tacha Hviid, psykolog
Nogle måder at nå frem til accept:
- Bearbejd dine tab og din sorg over alt det, du har mistet og måske fortsat mister enten ved egen hjælp, familiens, gode venners eller evt. professionel hjælp.
- Vælg med omhu hvem du vil tale dybere med og undgå dem, du ved ikke forstår dig.
- Forbered dig på, at andre ikke nødvendigvis forstår eller reagerer, som du kunne ønske dig og vid, at andres forståelse ikke er afgørende for din egen accept af din tilstand.
- Giv gradvist slip på alle tanker om, at du kan få dit gamle liv tilbage, for det er umuligt – og tankerne hjælper dig ikke. Det betyder ikke, at du skal glemme eller fortrænge, men at du forsøger at give slip, når tankerne dukker op.
- Begynd på et tidspunkt, når du har bearbejdet din sorg og dine tab, gradvist at se dit nye liv i øjnene. Ændr det, der skal ændres og søg nye veje for at komme videre med livet.
- Fokuser på dét, du kan, fremfor det du ikke kan og på det, du kan gøre noget ved fremfor på det, du ikke kan gøre noget ved.
- Gør mere af det, der gør dig glad og som du kan gøre – med respekt for dine begrænsninger.
- Tøv ikke med at søge professionel hjælp, hvis du har brug for det.
- Hav håb om, at du både kan få det bedre og få et godt liv igen.
- Beslut dig for, at du nok skal klare det.
Se muligheder frem for begrænsninger
Prøv at se på dine muligheder og ikke blot på dine begrænsninger, men medtænk dem når du søger nye veje at gå. Der er masser af muligheder – også for dig. Grib dem og tro på, at du kan klare det!
Man er nødt til at acceptere, at man har så ondt og leve derfra i stedet for at være et offer, og huske at fokusere på det du kan, i stedet for det du ikke kan.
– Louise Staalbo, whiplashskadet