Behandlingsmuligheder

Der findes ikke et undersøgelses- og behandlingsprogram efter et whiplashtraume, som der gør ved stort set alle andre sygdomme. Det skyldes uenighed. Nogle behandlere mener, der er skader i nakken efter whiplash, selv om de ikke kan ses, andre mener, at skader ikke findes, fordi de ikke kan ses, atter andre mener, at whiplash er en psykisk lidelse. Mange ved desværre også for lidt om skader efter whiplash. Nogle læger kan være usikre og henviser til behandlinger, de kender, oftest fysioterapi. Fysioterapeuter anvender dog mange forskellige, individuelle behandlingsmetoder, som ikke alle er gode, og ikke alle fysioterapeuter har erfaring med whiplash. Ofte bliver behandling derfor tilfældig.

Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse viser, at 95 % har prøvet fysioterapi.

Helbredende eller lindrende behandling

Whiplash kan være alt fra en forstuvning af nakken til skader på muskler, knogler, sener, blodkar, nerver, brusk m.m., men skaderne ses sjældent på røntgen eller skanning. Derfor vil behandling primært være lindrende symptombehandling – og ikke helbredende behandling.
Der findes intet behandlingsprogram for whiplash, og derfor findes der kun få tilbud i sundhedsvæsenet. Mange søger derfor alternativ behandling.
Tag evt. din læge med på råd.
Hvis dine symptomer ikke forsvinder i løbet af en måneds tid, findes der mange muligheder, men da skaderne er forskellige virker det, der virker for nogle, ikke nødvendigvis for andre. Derfor er det svært at rådgive. Nogle har glæde af behandling af enkeltstående symptomer, især de mest anmassende som fx svimmelhed, spændinger, hovedpine, skuldersmerter, synsproblemer, tinnitus m.m. Andre har glæde af træning.
Vores bedste anbefaling er, at du prøver dig frem, indtil du finder det, der virker for dig. Lyt til andres erfaringer, men vælg selv – ud fra hvad der føles mest rigtigt for dig. Føles det rigtigt for dig ikke at få behandling, lader du være.  
Selv med kronisk whiplash er der en mulighed for at få det bedre med tiden.

Valg af behandling

Hvilken behandling du har brug for, afhænger af dine symptomer. Desværre er det ikke helt ligetil. Svimmelhed kan fx stamme fra både ører, øjne, kæber, tænder, nakke og skævheder i kroppen. Synsproblemer kan stamme fra både øjne og nakke. Hovedpine, nakkesmerter og tinnitus kan stamme fra problemer med kæben. Hukommelsesproblemer kan skyldes både smerter, søvnproblemer, hjernerystelse, skader på den forlængede rygmarv m.m. Eksemplerne viser, hvor vanskeligt det kan være at finde ud af at finde den rette behandling, og derfor mener vi, at tværfaglig behandling, som der også er evidens for, er det bedste.

Når du har et whiplash, er det ret væsentligt, at du mærker, hvad der hjælper dig. Det er tit en kombination af forskellige ting. Men det tager tid at lære, hvad har min krop brug for, for at kunne fungere.
– Rie Wegener, whiplashskadet

Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse viser, at 67 % har prøvet akupunktur.

Generelt er det en god idé at:

• Starte forsigtigt ud med behandlinger, der ikke er for hårde fx kranio-sakral terapi, alexanderterapi eller akupunktur, da hårde behandlinger kan give en uhensigtsmæssig forværring.
• Starte med én behandling ad gangen og føj evt. flere til senere, når du kender både behandlinger og din krop bedre.
• Lytte til din krop og søge den eller de behandlinger, som du føler lindrer og virker positivt for dig.
• Undgå eller stoppe behandlinger, der forværrer dine symptomer.
• Være opmærksom på, hvordan din nakke og krop reagerer – ikke bare under, men også efter behandlingen mhp. om du oplever virkning eller forværring.
• Stoppe en behandling, hvis du får forværringer, der ikke relativt hurtigt går over, eller hvis behandlingen efter en tid ikke har haft en positiv effekt på dig, og ikke giver forværring efter stop.
• Undersøge nøje både behandling og behandler, før du vælger.
• Hvile dig efter en behandling, så du ikke straks ødelægger effekten. Tal med behandleren om det.
• Holde dig for øje, at ting kan tage tid.

Stop behandling der forværrer symptomer

Der findes behandlinger, som ikke alle med en whiplashskade tåler, fordi de kan give forværring hos nogle. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan din krop reagerer både under og efter behandlingen. Læg mærke til om behandlingen giver god virkning eller forværrer dine symptomer. Stop med en behandling, hvis den gør dig dårligere i mere end kort tid. Den kan evt. genoptages senere. Måske er det kun lige nu, du ikke tåler den.
Tal ved opstart af ny behandling med behandleren om, hvor mange behandlinger, du skal have, før det virker. Nogle behandlinger kræver vedholdenhed, før effekten viser sig. Andre virker hurtigt. Stop, hvis der ikke effekt.

• Manipulation af nakken. Både alternative behandlere, fysioterapeuter, læger og kiropraktorer må foretage manipulationsbehandlinger også kaldet justering af hvirvler i nakken. Pas derfor på og vær sikker på, at behandleren kender til whiplash og Cervicale Sikkerhedstest, lavet af Fagforum for Muskuloskeletal Fysioterapi (findes under “Anbefalet litteratur“). Heri anbefales at undlade manipulation ved fx kvalme, svimmelhed, synkebesvær, faldtendens, usikker gang og dobbeltsyn – symptomer som en del whiplashskadede har.
• Massage direkte på nakken, som kan provokere eller forværre eksisterende skader.
• Styrketræning og anden hård træning, som kan belaste nakken for meget. Der er fysioterapeuter, der anbefaler styrketræning, men husk, at det sjældent er muligt at træne sig ud af whiplash. Selv om du måske ikke tåler styrketræning i første omgang, kan det dog forandre sig, så du måske kan klare det senere i forløbet. Prøv dig frem.

Jeg synes, at whiplashskadede er svære at behandle og håndtere, fordi de ikke reagerer så nemt og hurtigt på behandlingen. Så det bedste er, at man er inde over noget tværfagligt.

– Lene Fich, kiropraktor

Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse viser, at 55 % har prøvet kiropraktik.

Der er visse generelle behandlinger, som har beviselig evidens ved whiplash fx tværfaglig behandling, bevægelse fremfor at holde sig i ro og for superviseret træning – fremfor træning uden supervision.

Generelt mangler der dog stadig evidens i forhold til mange konkrete behandlingsmetoder, selv om der også er evidens for nogle fx akupunktur, alexanderteknik, laserbehandling (reducerer smerte), vestibulær rehabilitering (ved svimmelhed), radiofrekvens behandling (mod nervesmerter), botox (ved dystoni) og lokalbedøvelse af smertende triggerpunkter.

Dertil kommer en række behandlinger, der erfaringsmæssigt har effekt fx undervisning i kropsbevidsthed, arbejds- og hvilestillinger, stabilitetstræning og visse andre former for individuel træning. Også osteopati, kiropraktik, samsynstræning hos optometrist, posturologisk behandling, afspænding, kostændringer og psykologbehandling virker for nogle.

Af alternative behandlinger – ud over dem, der er evidens for – kan kranio-sakral terapi, magnetstimulation, mensendieck, psykoterapi, mindfulness/meditation virke for nogle. Men der er kun evidens for virkning af akupunktur og alexanderteknik ved whiplash.

Der findes langt flere behandlinger end de ovenfor nævnte. Både behandlinger i det etablerede og i det alternative sundhedssystem. Da behandlingsområdet er en jungle, er vi nødt til at fralægge os ansvaret. Valget er dit alene.

Vil du vide mere om forskellige behandlinger, kan du læse Hvidbogens kapitel 7 side 123. eller i sammenfatning af Hvidbogen kapitel 7 side 43.

Jeg vil anbefale, at man altid har en kritisk tilgang og får undersøgt, hvad er det for en type behandling, og om det er en behandling, der bør prøves, når man har et whiplash.

– Sara Maria Grau, formand for Whiplashforeningen

Valget af behandling er alene dit. Vi kan kun vejlede dig og må fralægge os ansvaret for dit valg.

Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse viser, at 24 % har prøvet osteopati.

Valg af behandler

Vælg altid din behandler med omhu. Vælg først og fremmest en behandler med erfaring i whiplash. Behandlere, der arbejder direkte på din nakke, bør du være ekstra opmærksom på. Vurder kontinuerligt, hvordan det mærkes og sig straks stop, hvis det føles forkert.

Den behandler, der mener at kunne helbrede eller hjælpe alle, er nok ikke det bedste valg. Indtil videre har vi ikke hørt om nogle, som har formået at leve op til dette.

Undersøg altid først behandlerens baggrund, viden og erfaring på området. Mht. alternative behandlere bør du sikre dig, at vedkommende har en RAB-godkendelse (Registreret Alternativ Behandler), hvilket er en registreret og beskyttet titel. Det giver sikkerhed for kvalitet, fordi godkendelsen kræver, at behandleren skal leve op til en lang række krav vedr. både uddannelse, etik og klinisk praksis. Sundhedspersonale, der har taget en alternativ uddannelse kan være at foretrække, da de på forhånd har en viden om kroppen.

Vær også opmærksom på, at nogle autoriserede sundhedspersoner ikke har et ydenummer, hvilket betyder, at du ikke kan få tilskud fra det offentlige til behandlingen. 
Undersøg evt. også alternative behandleres forsikringsmæssige forhold. Se længere nede.

Tilskud til behandling

Mange behandlinger skal du desværre selv betale, men der findes visse behandlinger, det gives tilskud til.

Mulige tilskudsordninger:

• Den offentlige sygesikring giver tilskud til kiropraktik, fysioterapi og i visse tilfælde til psykolog.
• Sygesikringen Danmark giver tilskud til kiropraktik, fysioterapi, zoneterapi, osteopati, akupunktur og psykologhjælp.
• Mange forsikringsselskaber og private sundhedsforsikringer giver tilskud til kiropraktik og fysioterapi, akupunktur, psykolog og zoneterapi efter whiplash. Oftest dækkes det fulde beløb i en periode.

Forsikringsmæssige forhold

Er du så uheldig, at du bliver skadet af en behandler, afhænger dine muligheder for evt. erstatning af, hvem behandleren er. For alle autoriserede sundhedspersoner gælder – uanset om de har ydenummer eller ej – at sager om skader indberettes til og behandles af Patienterstatningen. Det samme gælder for nogle alternative behandlere, der har en RAB-godkendelse.

En RAB-godkendt person uden autorisation skal selv tegne en ansvarsforsikring, hvis der udføres manipulation af rygsøjlen. For alle andre behandlingstyper kan den alternative behandler vælge at tegne en forsikring. Derfor er det vigtigt, at du sikrer dig, at din alternative behandler har en forsikring.