Whiplash er ikke psykisk

Whiplashbevægelsen kan føre til skader af forskelligt væv i både nakke og hjerne. Det er tydeliggjort ved forskning. Af en statusartikel om whiplash i Ugeskrift for Læger i 2023 fremgår, at nyere forskning viser overvægt af tre skader ved kronisk whiplash, nemlig instabil øvre nakke, en slags brok af lillehjernen, der dropper ned i hullet i bunden af kraniet samt omdannelse af muskelvæv til fedt i nakken. Megen forskning har i tidens løb påvist skader efter whiplash, og alligevel mødes mange med whiplashskader med mistro forskellige steder i systemet fx hos læger, kommunen eller forsikringsselskaber, fordi det er en lidelse, man endnu ikke kan se på billeder. Forskningen er desværre ikke nok til, at mistænkeliggørelsen forsvinder, selv om følgerne af skaderne ofte kan ”læses” i de forskellige symptomer. Nogle fagpersoner er så lidt anerkendende over for whiplashskader, at de mener, whiplash ikke eksisterer, og at symptomerne skyldes ”noget psykisk”. Den tendens ser ud til at være stigende med stigende anerkendelse af ”funktionel lidelse” i Danmark.

Jeg oplever desværre, at det går den forkerte vej i forhold til anerkendelse af whiplash. Lægerne ser det i større omfang, i hvert fald delvist, som en psykisk lidelse!

– Sara Maria Grau, formand for Whiplashforeningen

Psykiatrisering af whiplashskadede

Psykiatriseringen startede I 1995 efter Quebec Task Force mhp konsensus på whiplashområdet. Forsikringsinteresser og ikke udelukkende medicinsk videnskab førte til en kritisabel konklusion, som siden da har præget både klinisk praksis og patienters muligheder for at blive taget alvorligt. Det har ikke hjulpet, at whiplash i 2019 kom ind under Sundhedsstyrelsens paraply for “funktionelle lidelser”.

Fraværet af objektive målinger er ukorrekt blevet tolket som fravær af sygdom, trods mange forskningsresultater, der viser skader efter whiplash. Men sundhedsvæsenet vil have håndgribelige beviser og whiplashskader kan ofte ikke ses (måles) med konventionelle undersøgelsesmetoder. Det skaber både mistillid, stigmatisering og en følelse af at blive mistænkeliggjort. Det gør det også let at slå den invaliderende tilstand hen som noget, ”du bare bilder dig ind”. Patienternes oplevede symptomer vægtes heller ikke tilstrækkeligt.

Fagpersoners modstand mod whiplash er ofte mytebaseret, fx at de er syge, fordi de ønsker erstatning.

Historisk set er lidelser, der især rammer kvinder og som ikke umiddelbart kan ses eller forklares, blevet betragtet som hysteri eller hypokondri. Den tendens skinner i dag igennem ved whiplash.
Set i lyset af kvinders ringere sikkerhed i biler end mænds, er der dog et misforhold, som det er helt nødvendigt at rette op på.

Psykiatriseringen kan være en bekvem løsning for systemet men en belastning for dem, der rammes.

Tal viser at whiplash tages mindre alvorligt end tidligere

I Sverige viser tal fra forskning af retsmediciner Gunilla Bring og læge Bo Christer Bertilson, “Forsikringsbolagens Personskadereglering”, at 39 % fik en mén-grad på 10-18 % i 90’erne mod kun 17 % efter 2010. Det er et fald på 22 %. I samme periode steg antallet, der fik en mén-grad på kun 0-9 % til 83 % – dvs. en stigning på 40 %.

Det er desuden blevet meget sværere at få anerkendt sammenhæng mellem ulykke og whiplashsymptomer. I 90’erne anerkendtes sammenhængen hos ca. 58 % i Sverige, mens tallet efter 2010 er faldet til ca. 28 % – et fald på 30 %.
Det fortæller om en mistillid til dem, der er skadet, og en alvorlig nedtoning af skadernes alvor. Det betyder i praksis at mennesker med store gener får en langt ringere erstatning og anerkendelse.
Gunilla Bring giver Quebech Task Force skylden.

I Danmark siger advokater, at der heldigvis stadig er mange med whiplashskader, der får deres skader anerkendt. Danske advokater har udfordringer, men det er stadig muligt at få medhold, selv om det er blevet vanskeligere.

Med en usynlig lidelse kan du risikere:

• Mistro og mistænkeliggørelse
• Stigmatisering, dvs. at blive betragtet som afvigende både af læger og i samfundet
• Psykiatrisering
• Manglende anerkendelse af dine symptomer
• At skader, der kan ses, overses

”Det er ikke patientens symptomer på whiplashskader, der er noget galt med. Det er sundhedssystemets måde at måle, veje og vurdere symptomer på nakkeskader på, der halter langt bagefter. Det råber på mere forskning”.
– Hanne Holst Rasmussen, whiplashskadet

Pas på med “funktionelle lidelser”

Ud fra den biomedicinske model, der normalt anvendes ved fysiske problemer, ville man efter whiplash lede efter konkrete skader på bl.a. ledbånd, nerver, muskulatur, knogler m.m. Men når psykiatrien tager over som ved ”funktionel lidelse” (et psykiatrisk speciale i psykiatrisk regi med psykiatere ansat) tolkes symptomerne primært som psykiske mekanismer og sårbarhed, og selve ulykken tillægges kun betydning som udløsende faktor for den psykiske lidelse.
Dermed flyttes ansvaret fra den fysiske skade til patientens psykiske baggrund. Mange oplever dette som både stigmatiserende, frustrerende og uretfærdigt. Det fjerner fokus fra den konkrete skade, når ansvaret placeres i patientens psyke. Det paradoksale er dog, at den skadede ikke behøver at have symptomer på psykiske problemer for at få betegnelse funktionel lidelse.

For at gøre det tydeligere kan man også sige, at den samme patient kan ende i to helt forskellige spor med to helt forskellige forståelser og behandlingsforløb – afhængig af hvilken “linse” sundhedssystemet ser igennem. Det skaber store frustrationer og er meget utilfredsstillende.

Når livet ændres på et splitsekund og et menneske bliver handicappet af skader efter en whiplashbevægelse, kan det ikke undgås at påvirke personen både fysisk og psykisk, men det er en fejltolkning at tillægge psyken større betydning end fysikken.

Vi vil vedblivende insistere på mere forskning i de fysiske mekanismer og en mere balanceret tilgang, hvor både somatiske og psykologiske faktorer kan indgå uden, at det ene udelukker det andet.

Mener du, at du har skader i nakken efter whiplash, er ”funktionel lidelse” ikke en betegnelse, du har brug for.

Ved psykiatrisering risikerer du:

• Ikke at blive tilstrækkeligt undersøgt.
• Fejldiagnosticering.
• Fejlbehandling eller mangelfuld behandling af fysiske symptomer.
• Symptombehandling med psykiatrisk behandling af din fysiske sygdom.
• At du ikke kan få erstatning, fordi ingen ved, hvornår en psykisk sygdom er opstået og ulykken kun antages at være en udløsende faktor for whiplashsymptomerne.

Psykisk syg eller fysisk syg

Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse viser, at 57 % har oplevet læger eller andre fagpersoner betragte dem som psykisk og ikke fysisk syge. Her udgør de praktiserende læger den største gruppe. Dernæst kommer neurologerne. 43 % har oplevet personer tæt på betragte dem som psykisk og ikke fysisk syge. Men det er kun i få tilfælde de allernærmeste, der har den holdning. Det er oftere familie længere ude samt venner og kolleger, altså mennesker der ikke nødvendigvis ser den skadede, når han eller hun har det dårligt.

Ikke syg efter erstatning

Nogle whiplashskadede konfronteres med, at de kun er syge, fordi de ønsker erstatning. Det er for hovedpartens vedkommende langt væk fra sandheden. Du er syg, fordi du har skader i nakken. Spørger du whiplashskadede, om de helst vil have erstatning eller slippe for deres handicap, er vi ikke i tvivl om svaret! En erstatning gør, at de skadede fx har mulighed for at købe hjælpemidler til at kunne fungere i dagligdagen eller gå til behandlinger for at lindre deres smerter og symptomer, men den giver dem ikke deres gamle liv tilbage.

En erstatning kan under ingen omstændigheder erstatte et godt helbred!
– Hanne Holst Rasmussen, whiplashskadet