Smertebehandling ved kronisk smerte

Der findes desværre ingen perfekt pille, som kan helbrede kronisk whiplash eller de ofte belastende, kroniske smerter som følge af whiplash.
Smerter betragtes som kroniske efter 3-6 mdr. De er anderledes end akutte smerter og har intet formål. Samtidig er de oprindelige vævsskader ofte helet. Alligevel kan smerterne påvirke både livskvalitet, funktions- og arbejdsevne og betegnes da som kompleks smertetilstand eller kronisk smertesyndrom. Årsagen til kroniske smerter kan være vævs- og/eller nerveskader, men ofte skyldes de smertesensibilisering, som er en slags overfølsomhed overfor smerter. Det kan også være en blanding af de tre årsager. Selv om årsagen til smerterne langt fra altid findes, er kroniske smerter altid reelle, men de kan være svære at behandle. En tværfaglig indsats giver de bedste resultater.

Der er mange, der tror, at der altid er noget medicin, der kan fjerne alle smerter, og det er der ikke.

– Lotte Vagn-Hansen, smertesygeplejerske

Accept, balance og livskvalitet

Ved kroniske smerter og nedsat livskvalitet er der flere måder at få det bedre.
Lær først og fremmest at acceptere dine smerter, så du ikke skaber lidelse oven i smerterne. Forskning viser, at manglende accept af smerter øger smerter. Uden accept kan du let komme til at over-forbruge dig selv for ofte.
Se mere under “Acceptér dit whiplash“.
Brug dine ressourcer på noget, der fremmer din livskvalitet.
Vær overbærende med dig selv.
Find din balance. Også mht. bevægelse. Når du bevæger dig, øger du kroppens naturlige produktion af endorfiner, som er i familie med morfin, og du vedligeholder din krop.
Fagpersoner kan hjælpe dig støtte dig i at lære det.
Med tiden kan du forhåbentlig klare mere og mere. Du kommer måske ikke til at vandre i Norge eller rejse til Fjernøsten med rygsæk lige med det samme, men du kan genfinde dig selv og få et godt liv – også selv om du måske må leve et liv med begrænsninger.

Ikke medicinsk smertebehandling

Har du svære kroniske smerter, er der bevis for, at tværfaglig behandling virker bedst. Kroniske smerter skal behandles individuelt og på forskellige måder, allerbedst på et tværfagligt smertecenter. Tal med din læge om det. Kroniske smerter er ofte både komplekse og svære at behandle, og svaret på kronisk smerte er sjældent “bare” at tage en pille mere.
På Smertecentret kan du også få hjælp til at lære dine smerter bedre at kende og få større viden om smerter. Viden om smerter kan mindske smerter.
De fleste har erfaret, at smerters styrke veksler. Derfor er det vigtigt  at lære at blive fortrolig med og opmærksom på, hvad der nedsætter eller øger netop dine smerter, så du kan lære at tackle og måske undgå det, der øger dine smerter og gøre mere af det, der dæmper dine smerter. Fx kan motion, ifølge forskning, både øge smertetærsklen og nedsætte smerten hos de fleste, mens fx bekymringer, kropsskanninger,  konstant opmærksomhed på smerten og manglende accept kan øge den.
Vil du vide mere om kroniske smerter, er du velkommen til fx at læse dokumentet ”Viden om ny smerteteori kan mindske smerten” under “Anbefalet litteratur”.

“Er smerten blevet kronisk, man man selv gøre meget for at få det bedre, og nogle kan endda blive helt smertefri, hvis vævsskader ikke længere vedligeholder smerten.“

– Hanne Holst Rasmussen, whiplashskadet

Hvad kan du gøre for at lindre dine smerter uden medicin:

• • Lær dine smerter bedre at kende.
  • Accepter dine smerter.
  • Få større viden om kroniske smerter, for bedre at kunne håndtere smerterne og lære ikke at lade dig styre af dem.
  • Undgå bekymringer. Bekymringstanker af alle slags kan øge smerterne. Start evt. med ikke at bekymre dig om det, du alligevel ikke kan ændre på.
  • Undgå at skabe lidelse oven i dine smerter. Negative tanker om smerter skaber lidelse. Smerter er én ting, lidelse noget andet.
  • Accepter, at du i hvert fald i en periode ikke kan alt det, du gerne vil.
  • Vær overbærende og god ved dig selv.
  • Planlæg din tid, så du undgår at over-forbruge dig selv.
  • Prøv samtidig grænserne jævnt tit af for, hvad du kan/ikke kan, for de flytter sig over tid.
  • Hold kroppen i gang. Dyrk den motion, du kan. Prøv dig frem. Start med de(n) bevægeform(er), du kan klare og byg gradvist på. Også her kan grænserne flytte sig.
  • Prioriter det, der gør dig glad.
  • Forsøg dig frem mht. om varme eller kulde evt. har god indvirkning på dine smerter.
  • Vælg evt. behandlinger, der kan virke smertelindrende. Det er individuelt, hvad der virker.
  • Afspænding vha. thai chi, qigong, guidede visualiseringer, mindfulness, meditation, musik, åndedrætsøvelser, naturen eller andet som kan få dig til at slappe af i spændte muskler.
  • Meningsfulde beskæftigelser eller aktiviteter og samvær med andre kan hjælpe dig med at få tankerne væk fra smerten.
  • Dyrk dine sociale kontakter og fællesskaber (evt. også i Whiplashforeningens cafeer), for social isolation kan øge smerten.
  • Antiinflammatorisk kost og kost med smertedæmpende effekt hjælper nogle.
  • Relevante hjælpemidler kan lette hverdagen for mange og gøre det lettere at fungere i hjemmet eller på arbejdspladsen.

  Find inspiration til en lettere hverdag med forskellige hjælpemidler og gode råd fra andre whiplashskadede under “Tips til dagligdagen“. Eller få mere viden om hvordan fx din kost kan påvirke dine smerter under “Mindsk dine smerter med kost“.

Medicinsk smertebehandling

Ved kroniske smerter er det godt at få viden om smerter og at finde en balance mellem smerter, aktivitet og livskvalitet. Smertestillende medicin er sjældent tilstrækkelig. For der findes ikke en bred vifte af virksom medicin til kroniske smerter. De fleste midler er kun beregnet til kortere tids brug og har  mange bivirkninger.
Derfor anvendes ofte medicin beregnet til andre sygdomme, medicin som har vist sig virksomt overfor smerter. Det gælder fx visse former for antidepressiva og epilepsimidler. Præparaterne virker godt på nogle, mens andre ikke tåler dem. Flere af præparaterne har nemlig mange og svære bivirkninger, selv om dosis mindskes, når de bruges mod smerter.
Kun tre medicingrupper er beregnet til kroniske smerter, nemlig håndkøbssmertemedicin (fx Pamol) og gigtmedicin (som fx Ipren) samt præpatater i morfingruppen (inkl. syntetisk morfin som fx Dolol). Problemet med alle tre grupper er, at det er svært at finde balancen mellem virksom dosis og bivirkninger.
Selv håndkøbspræparater kan have svære bivirkninger. Pamol kan give leverskader. Gigtpræparater kan give mavesår og blodpropper. Al medicinsk behandling bør derfor foregå i samarbejde med din læge. Og du bør aldrig tage mere medicin, end lægen har ordineret, uanset hvad du får.
Ved kroniske smerter anbefaler sundhedsstyrelsen begrænset brug af morfinpræparater. Morfin virker nemlig sjældent  ved den slags smerter og kan give både fysisk og psykisk afhængighed samt risiko for smerteøgning ved udtrapning. Morfin kan desværre i sig selv generere smerter. Derfor anbefales begrænset brug og kun i svære tilfælde i et begrænset tidsrum i form af depotmedicin, som afgiver det virksomme stof langsomt. Samtidig udarbejdes en behandlingsplan med aftaler – også om sluttidspunkt.
Har du brug for morfin, skal du være opmærksom på den form for afhængighed, der kaldes tolerans, og som viser sig ved, at der skal en større og større doser til at give den samme effekt. Det kan ifølge smertelæge undgås ved i samarbejde med den ordinerende læge at trappe lidt ned i dosis i 14 dage-3 uger to gange årligt.

Medicin eller ikke medicin

Forskning viser, at nogle har svære smerter, selv om der ikke er synlige forandringer, mens andre har svære synlige forandringer uden at have smerter.

Medicin er ikke det vigtigste ved kroniske smerter, da det sjældent har optimal effekt, men ofte har bivirkninger. Accept af smerterne er i første omgang vigtigt sammen med viden om smerter og at lære dine smerter bedre at kende. Da vil du på sigt kunne få et bedre liv. Nogle vil endda kunne få et liv uden hverken smerter eller medicin, forudsat at skaderne ikke har givet fx en ustabil nakke eller nerveskader, som kan vedligeholde smerterne.
Hos mange heler skaderne efter en tid, men der kan udvikles smertesensibilisering/overfølsomhed overfor smerter, der virker som en slags alarmsystem. Men det forhindrer ikke, at smerterne på sigt kan bedres eller i bedste fald helt forsvinde.
Har du mange smerter, er det ikke en dyd at kunne undvære medicin, hvis der kan findes noget, der er hjælpsomt for dig. Men det er en dyd at forsøge andre metoder til lindring af smerterne og at undgå at tage mere medicin, end du har brug for.
Men det er også en menneskeret at have et liv, hvor smerter ikke fylder alt.
Kan du kun få det liv ved hjælp af medicin, er det ikke en skam at få smertestillende medicin.

Abstinenser og ophørssymptomer

Pludseligt ophør med morfin giver abstinenser, mens pludseligt ophør med antidepressiv medicin og epilepsimedicin giver ophørssymptomer. Abstinenssymptomer og ophørssymptomer er nogenlunde de samme. Ved begge dele kan der komme ret voldsomme kropslige symptomer som reaktion på udtrapning, og det kan være direkte farligt at stoppe brat med den slags medicin pga. afhængigheden. Langsom udtrapning anbefales derfor i samarbejde med en læge eller måske med Medicinrådgivningen (tlf. 70232750), hvis egen læge ikke ved så meget om udtrapning. Smertelæger udtrykker, at praktiserende læger ofte ved for lidt om det, men du kan til gengæld få gratis støtte hos Medicinrådgivningen.
Langsom nedtrapning er den bedste og mest sikre metode. Under udtrapningen kan du få brug for støtte og vejledning til at fastholde beslutningen, fordi mange af de symptomer, udtrapningen giver er lig dem, du i sin tid fik medicinen for. Symptomerne er ikke hverken et udtryk for, at du ikke kan undvære medicinen eller for sygdom. Men det kan føles sådan.
Udtrapning kan dog lykkes med hjælp, stor tålmodighed og accept af, at det både kan være svært og tage tid. Efter udtrapningen bliver de fleste mere klare i hovedet og giver udtryk for, at det er det bedste, de har gjort.
Blandt dem, der har fået morfin i mange år, oplever nogle endda, at de bliver smertefrie, når de er trappet helt ud, fordi det faktisk er morfinen, der har genereret smerterne.
Nogle oplever, at den migrænelignende hovedpine, de har døjet med flere dage om ugen, forsvinder, fordi også dén har været forårsaget af medicin.
Vi håber, det også vil lykkes for dig at trappe ud, hvis du er på vej!
Du kan finde pjecen ”Gode råd til udtrapning” fra Medicinrådgivningen på nettet.

Medicins virkning kontra bivirkninger

Tag aldrig mere medicin, end lægen ordinerer, eller mere end du har behov for, da al medicin har bivirkninger.

At indtage medicin er altid en balancegang mellem virkning og bivirkninger. Tag aldrig mere medicin, end lægen ordinerer eller mere, end du har behov for, da al medicin har bivirkninger. Medicin er ikke altid løsningen på smerteudbrud. Der er andre måder at lindre smerter på – se fx punkterne ovenfor.

Smerteklinikker

Ifølge Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse har kun 46 % trods mange smerter været på smerteklinik, heraf 23 % på en monofaglig og 23 % på en tværfaglig smerteklinik. Sidstnævnte har flere forskellige faggrupper ansat, hvilket ifølge vores erfaring giver den bedste effekt. Whiplashforeningen mener, at alle med stærkere kroniske smerter bør have adgang til tværfaglig smertebehandling på en smerteklinik.

Se mere om “Smerteklinikker” under “Behandlingsmuligheder“.

Alternativer til smertestillende medicin

Der findes forskellige alternativer til ordinær smertestillende medicin, som flere og flere med whiplashskade forsøger sig med, når ordinær medicin ikke virker, ikke har den ønskede effekt eller lægen ikke længere vil udskrive det.
Cannabis og LDN (low dosis naltrexon) er de mest almindeligt brugte. Har du planer om at prøve, er det meget vigtigt at du ved, at begge stofgrupper kan interagere med den medicin, du evt. får i forvejen – også selv om du vælger naturpræparater.

Cannabis

En 8-årig forsøgsordning med medicinsk cannabis gøres fra 1. januar 2026 permanent. Ordningen målrettes patienter med bl.a. kroniske smerter, som kan få udskrevet medicinsk cannabis hos egen læge.
Mange læger har været meget skeptiske mht. at udskrive produktet, men vejledningen til både læger og patienter er styrket, og der er ikke registreret nogle særlige bivirkninger. Der mangler dog stadig viden om bl.a. langtidsbivirkninger.
Medicinsk cannabis fremstilles enten syntetisk eller af plantedele fra hamp. Ifølge smertepatienter, der har prøvet begge dele, virker det naturlige cannabis bedre end det syntetisk fremstillede.
Naturlig cannabis kan indeholde to forskellige stoffer, nemlig CBD og THC eller begge dele. CBD har på nogle effekt mod smerter og søvnproblemer. Det er ikke euforiserende. THC er den euforiserende del af planten. Det virker hos mange mod smerter, appetitløshed og kvalme.
At bruge medicinsk cannabis kan dog være dyrt. Der gives et tilskud på max 10.000 kr. pr måned, men det rækker slet ikke for alle. Tal med din læge om det.
Pga. den høje pris køber mange stadig cannabispræparater hos “sorte producenter”. Det præcise indhold af virksomt stof er dog ikke kendt i sådanne præparater, og indholdet kan variere i styrke fra gang til gang, ligesom der kan være rester af sprøjtegift, svampe m.m. i produkterne. Vi kan derfor ikke anbefale, at du køber cannabis “på det sorte marked”. I det hele taget anbefaler vi, at du samarbejder med lægen om smertebehandling.

OBS! Forskning fra slutningen af 2019 viser, at CBD kan reagere med en lang række lægemidler: Amitriptyline, Celecoxib, Citalopram, Etoricoxib Fluoxetine, Gabapentin Hydrocortisone, Mirtazapine, Naproxen Paroxetine, Prednisolone Pregabalin Sertraline, Tofacitinib og Tramadol.
Til gengæld skulle der ikke være problemer med følgende lægemidler:
Abatacept, Adalimumab, Anakinra, Baricitinib, Etanercept, Infliximab, HCQ, Mesalazine, MTX, MMF, Rituximab, SSZ og Tocilizumab.

Lavdosis naltrexon (LDN)

Lavdosis naltrexon i daglig tale kaldet LDN bruges normalt ved alkoholmisbrug og misbrug af morfinpræparater, men i lav dosis kan det have en effekt på personer med kroniske smertetilstande. Det har været brugt i Danmark siden 2010´ erne.
Overlæge Karin Bruun Plesner fra Smertecenter Syd ved Odense Universitetshospital har forsket i LDN. Hun siger til Whiplashforeningen, at LDN ikke virker på alle. Der er ingen evidens for, at det virker ved whiplash, men det er sandsynligt, at det kan have en effekt på nogle smertetilstande. Det ser ud til primært at virke, hvis der er ubalancer i endorfinsystemet, som er kroppens eget smertestillende hormon eller hvis der er inflammation (en kemisk betændelsesproces) i kroppen, som ofte opstår ved kroniske smerter. Desuden virker det ind på kroppens belønningssystem, som spiller en rolle ved kroniske smerter.
Det kan dog være vanskeligt at finde den virksomme dosis af LDN, fordi den ligger indenfor en meget lille margen og ikke er ens hos alle.
Virkningen kan være meget forskellig hos dem, det virker på. Det kan virke på kroniske smerter, smertefølsomhed, søvnkvalitet, energiniveau, humør, udmattelsessymptomer og stivhed i kroppen.
Der er kun meget lidt evidens for effekten, men der forskes i det nu.
Derfor anbefaler Karin Bruun Plesner, at man kun får LDN på smerteklinikker med tilstrækkeligt mange patienter, så de kan sammenligne, vurdere og indberette bivirkninger, hvilket ikke er tilfældet med de praktiserende læger, som kun har en eller få patienter, der får LDN.
Mest almindelige bivirkninger er hovedpine, mavesmerter, diarre og livlige drømme.

OBS!!! LDN har en modsatrettet effekt på morfin, så man kan ikke tage morfin samtidig med LDN. Det er ikke farligt, men morfinen har en ringere virkning. Folk, der får LDN, bør derfor bære et kort på sig som fortælle, at de får LDN.