Socialrådgivning

Afgørelse i en sag

En sag skal være varig og stationær, før den kan rejses til afgørelse af fleksjob eller pension.
Det hjælper altså ikke, at du stadig har behandlingsmuligheder, der kan tilbydes, for så er din sag ikke stationær. Har du et brækket ben, er din sag fx heller ikke varig, da man forventer bedring og raskmelding indenfor en kortere periode.

Sagsakter

Nogle vælger at søge førtidspension på det foreliggende grundlag. Dette kan ikke anbefales, da de sager stort set altid bliver afvist. Der er nemlig helt nøjagtige beskrivelser af, hvad der skal ligge i en sag, før den kan belyses korrekt og rejses til førtidspension eller fleksjob.

Nogle af de elementer, der skal ligge i sagen, før den kan rejses til fleksjob eller pension:

• Speciallægeerklæring, udtalelser fra sygehus osv. hvor din diagnose fremgår.
• Udtømte behandlingsmuligheder.
• Udtalelser/status fra diverse behandlingsinstitutioner. Smertecenter, fysioterapeut, sygehus osv. – Alle de steder du har været i behandling/udredning.
• Afklaring af arbejdsevnen NÅR DIN SAG ER STATIONÆR OG VARIG. Det giver ikke mening at starte en afklarende praktik op før, da du skal vise den arbejdsevne du har fremadrettet. Før meget gerne smertedagbog i denne periode. Er der behandlingsmuligheder, kan det jo være, at du kan arbejde lidt mere, når behandlingen er gennemført. (Se afsnit om praktik).
• Når praktikken er gennemført, skal du have en status udtalelse fra din egen læge. Din sagsbehandler anmoder om dette. (LÆ 265).
  Det er en samtale om, hvordan din generelle situation og helbredssituation er.
• Derefter skal du til en samtale med sagsbehandler, hvor I sammen skal lave den forberedende del til rehabiliteringsmødet. Til dette møde tales der også om, hvordan dit liv generelt fungerer. Altså taler man om både dit hverdagsliv og fritidsliv.
  Det kan være en god ide også at føre smertedagbog i denne periode. Ofte lærer vi at leve med smerterne. Så vi tænker f.eks. ikke længere over, at det faktisk er ret svært at skrælle kartofler, fordi vi nu lever at ris og pasta!
• Endeligt får du alle de papirer rehabiliteringstemaet skal gennemgå, tilsendt.
  Læs dem igennem og tænk over, om der er noget væsentligt, du synes der mangler. Dog er det den sammenskrevne del, som din sagsbehandler har lavet, du skal give mest opmærksomhed. Klag, hvis ikke du synes beskrivelserne passer på det i har talt om.
• Du skal nu forberede dig til rehabiliteringsmødet. Rehabiliteringsteamet vil stille dig nogle spørgsmål til mødet, som du svarer ærligt og fyldestgørende på. Du får svaret på rehabiliteringsteamets indstilling, inden du går fra mødet. Derefter laver sin sagsbehandler selve bevillingen.

Afklarende praktik

En afklarende praktik skal vise din arbejdsevne ud fra de skånehensyn du har pga. dit whiplash.

Nogle sagsbehandlere mener, det er godt at have en tilknytning til arbejdsmarkedet, så meget som muligt. Men mærk efter. Har du ikke overskud til at være i praktik – KUN FOR AT HAVE EN TILKNYTNING, så sig fra.

Er praktikken derimod med henblik på at afklare din arbejdsevne, er det vigtigt, at du deltager alt det du kan. Dette betyder, at er det en dårlig dag, så er det en god ide at tage af sted, og så melde pas til praktikværten, når du møder ind. På den måde kan praktikværten se, hvor dårligt du har det. Er det helt umuligt at komme afsted, melder du dig syg pr. telefon, så praktikværten igen kan vurdere dig.

Praktikværten udtaler sig om din arbejdsevne og helbredssituation til de møder I har med jobkonsulenten.

Det er som oftest en jobkonsulent, der er tilknyttet til din sag, der står for papirarbejdet og udarbejdelse af status på praktikken. Vedkommende afholder møder med dig og praktikværten løbende. Ser du ikke jobkonsulenten i løbet af praktikken, så ring til vedkommende og fortæl, hvordan det går.

Andre fokuspunkter i praktikken er:

1. Arbejdsevnen skal afklares indenfor ethvert erhverv
   Det kan være ok at blive afklaret i dit eget fag. Men det er måske ikke nok, hvis ikke du er afklaret i alle dine skånehensyn og hvis arbejdet er for snævert.
2. Én max to afklarende praktikker
   Det vil altså sige, at du ikke skal igennem mange praktikker, som nogen ellers oplever. Spørg din sagsbehandler, hvad formålet med praktikken er, så du er klædt på, til det der skal ske.
   En afklarende praktik er som udgangspunkt af 12 ugers varighed. Har du brug for længere tid til at finde dit max timetal, kan den forlænges.
   Skal du i 2 praktikker for at afklare din arbejdsevne, kan du evt. forhandle om, at anden praktik bliver af kortere varighed, da den gerne skal afklare noget helt specifikt.
3. Mærk efter og sig fra
   Det kan være svært at mærke efter, for vi er vant til at opgaven er vigtigere end os selv. Men øv dig i at “scanne” kroppen, hver gang du møder ind i praktik, og gerne flere gange i løbet af arbejdsdagen. Når du scanner kroppen, kan du bedre mærke, hvilke smertetal der skal sættes på.
   Rigtig mange oplever, at det er svært at sige fra, hvis de bliver sat til opgaver de reelt ikke kan klare. Men jo mere du kan sige til og fra, desto bedre bliver din afklaring på din arbejdsevne. Når du siger fra, viser du jo bare, at det er rigtigt, at du er syg!
4. Skånehensyn
   Praktikken skal tage hensyn til dine skånehensyn. Det vil sige alt det du kan fortælle, du ikke kan. Tunge løft, statiske opgaver, støjende miljø, fuld tid, lang kørsel til praktikken osv. Måske du har fået hjælp fra smertecenter og speciallæger til at lave denne liste. Ellers må du se på, hvad du har svært ved at klare i din hverdag. Kommer der nye ting frem under praktikken bør du melde dette til din jobkonsulent eller sagsbehandler.
5. Fastsættelse af timetal i praktikken
   Du skal ud over kanten, for at finde det timetal der er det reelle. Dette betyder, at du skal prøve at have for mange timer, så du kan fortælle, hvad dette gør ved dig.
   For at kunne fastsætte det timetal du kan arbejde, er det vigtigt at starte med få timer, for så stille og roligt at skrue op for timetallet.
   På et tidspunkt oplever du, at praktikken og dit hverdagsliv ikke længere kan hænge sammen. Du bruger måske al din fritid på at lade op til at komme i praktik igen. I så fald har du ramt loftet og skal skrue timetallet ned igen. På den måde finder man ud af din reelle arbejdsevne.
6. Effektivitet
   Arbejder du som de andre på arbejdspladsen, bør effektiviteten på din arbejdsevne være 100 %, hvilket vil sige du aflønnes med fuld løn for de timer du arbejder. Har du derimod en effektivitet på 50% og er ansat 10 timer i ugen, vil du kun få løn for de 5 timer. Dette kan være en god løsning, hvis du har brug for at holde ekstra mange pauser, ligge og hvile undervejs osv. Nogle kan reelt ikke arbejde 100 % effektivt og har derfor en effektivitet, der passer til deres skånehensyn.
7. Løn
   Det antal timer du er ansat i fleksjob, får du fuld løn for, som andre på arbejdspladsen (Medmindre din effektivitet ikke er 100 %). De resterende timer fra timerne på arbejdspladsen op til fuld tid, får du flekslønstilskud fra kommunen.
   Du kan lave en cirka beregning af din fulde løn her: https://www.gigtforeningen.dk/hjaelp-og-raad/arbejde-og-uddannelse/fleksjob/beregn-din-loen/
8. Praktikken handler om DIG – Du skal IKKE være gratis arbejdskraft i praktikken
   Det er helt ok, at du yder det du kan, men du skal ikke udnyttes. Forholder du dig til alle de ovenstående punkter, kommer praktikken netop også til at handle om dig.

Smertedagbog under praktik

Når du er i praktik, er det en super god ide at lave en smertedagbog.
Skriv alle aktiviteter op, sammen med et smertetal fra 1 til 10, hvor 10 er de værst tænkelige smerter. Brug gerne VAS Skalaen:

0: Smertefri.

1: Mild smerte.
Din smerte er meget mild, du opdager det næsten ikke og det meste af tiden tænker du ikke over at du har ondt.

2: Mindre smerte.
En mindre smerte, der kan være forstyrrende ind i mellem.

3: Ubehagelig smerte.
Smerten kan mærkes og er distraherende, men du er stadig i stand til at vænne dig til smerten og stadig få gjort alle de ting du plejer.

4: Moderat smerte.
Hvis du er midt i en aktivitet, så kan du godt distraheres helt fra smerten i et stykke tid, men det er begyndt at påvirke dig mere.

5: Distraherende smerte.
Stadig en moderat smerte. Smerten kan ignoreres i mere end et par minutter. Hvis du
anstrenger dig, kan du godt deltage i aktiviteter.

6: Omfattende smerte.
Moderat stærk smerte, som påvirker almindelige daglige gøremål. Smerte så kraftig, at det kan være svært at koncentrere sig.

7: Alvorlig smerte.
Smerter, der overdøver dine andre sanser og betydeligt mindsker dine muligheder for dine
daglige gøremål. Søvnen er ligeledes påvirket.

8: Intens smerte.
Fysisk aktivitet er kraftigt begrænset og selv det at føre en samtale kan være meget
udfordrende.

9: Ulideligsmerte.
Ude af stand til at føre en sammenhængende samtale. Gråd og eller andre udbrud grundet
smerte, er ukontrollerbare.

10: Ubeskrivelig smerte.
Ude af stand til at rejse sig fra sengen. Meget få mennesker vil opleve en så kraftig smerte.

Fører du smertedagbog både mens du er i praktik og derhjemme og også på fridage, vil der formentlig over tid tegne sig et mønster. Måske viser dagbogen, at din arbejdstid kan hæves eller måske, at den bør sænkes. Måske skal du have en fridag mellem dine arbejdsdage.

Rehabiliteringsteam

Rehabiliteringsteamet består som regel af 4 til 6 personer. Der er sagsbehandlere fra forskellige afdelinger på kommunen, en uvildig læge og måske andet sundhedspersonale. Du følges med din sagsbehandler til mødet, men har du behov for det, så er du også velkommen til at tage en bisidder med til mødet. Bisidderen, må som udgangspunkt ikke sige noget, men kan hjælpe dig med at huske og høre, hvad der bliver sagt.

Ved du, at du ikke kan formidle dig og vil gå i stå hele tiden, kan du have en partsrepræsentant med. Denne må gerne udtale sig på dine vegne med dit samtykke. Dog er det bedst, hvis du selv kan svare på de spørgsmål teamet stiller.

Det er en god idé at meddele din sagsbehandler i god tid inden mødet, hvis du ønsker at have en bisidder eller partsrepræsentant med.

Rehabiliteringsmøde

Rehabiliteringsmødet starter i de fleste kommuner med, at du får 5 minutters taletid. Det kan for nogen være lidt skræmmende. For hvad skal man sige? Men, du kan også se det som en god mulighed, til at få sagt, hvordan du har det, og hvad du ønsker dig af fremtiden, trods dine smerter.

Inden mødet kan det være godt at forberede dig, så dine 5 minutters taletid bliver brugt bedst muligt. Du må gerne skrive det hele ned, og starte med at sige at du er lidt nervøs, og derfor gerne vil læse det op du har skrevet hjemmefra.

Hvis du besvarer på følgende 5 spørgsmål, er dine 5 minutter brugt rigtig godt:

1. Hvordan ønsker du dit arbejdsliv ser ud fremadrettet? Fortæl hvorfor du ønsker dig et fleksjob eller, hvorfor du ser dig selv på pension. Hvad ville det gode ved det være.
2. Ønsker du dig et fleksjob, så er det godt at fortælle, hvordan du vil klare det. Fortæl om det timetal du havde i praktikken, og hvordan det fungerede for dig, når du passer på dig selv.
3. Hvilke skånehensyn har du, og har du erfaring med, at de hensyn kan lade sig gøre på en arbejdsplads?
4. Kan du få hverdagen og arbejdslivet til at fungere sideløbende? Har du erfaringer med at komme hjem fra job, evt. hvile dig lidt, og derefter oparbejde energi til at få hverdagen til at fungere igen?
5. Brug til sidst 1-2 minutter på at fortælle om, hvad det vil give dig at få et fleksjob eller en pension. Måske du allerede har erfaringer med glæde og overskud, ved at høre til og være en del af en arbejdsplads igen.

Sagsforløb for nyskadede

Det psykiske og personlige plan:

• Mange vil gøre alt for at komme tilbage til jobbet. Det betyder måske, at du ikke får mærket efter indeni. Ofte overbruger mange sig selv på dette stadie.
• Mange gør alt for ikke at føle sig syg og for at blive rask fx afprøver medicin, går til behandlinger og undersøgelser.
• Hverdagen og især det sociale liv går formentlig i stå.
  Det kan være svært at være social og få hverdagen til at fungere. Ting som før var en selvfølge, som at gå i bad og lave mad, kan blive ret uoverskuelige opgaver at få klaret. Mange isolerer sig meget i denne periode, da de føler skam over ikke at kunne det de kunne før.

Det kommunale plan:

• Hvis det er muligt at vende tilbage til arbejde efter kortere sygemelding, aftales planen for dette med arbejdsgiver.
• Hvis det er en længerevarende sygemelding, skal man være opmærksom på, at sygedagpenge perioden i kommunen allerede er i gang, når du er sygemeldt på jobbet. Eller rettere: Din sygedagpenge periode begynder fra din arbejdsgiver begynder at få refusion for din sygemelding fra kommunen.
  Sygedagpengeperioden er 22 uger i alt. (Det kan dog forlænges i visse tilfælde)
• Når din sygedagpengeperiode starter, skal du regelmæssigt til samtaler med din sagsbehandler på kommunen.
• Fortæl ærligt, hvordan du har det, og om du tænker, at det er muligt at komme tilbage til fuld beskæftigelse.

Sagsforløb for kronisk skadede

På det psykiske plan:

• Du begynder formentlig at acceptere situationen.
• Der bliver mere fokus på den indre og mere personlige rejse.
  Du kan måske begynde at arbejde med mindfulness eller styrke dit selvværd.
• Hverdagens udfordringer findes der løsninger på.
  Du har måske fået hjælpemidler i hjemmet, er blevet tilkendt rengøring fra kommunen, eller har tilkøbt hjælp udefra.
• Hjælpemidler er måske en del af hverdagen nu.
  De mest almindelige hjælpemidler som rollator osv. kan du gratis få på din kommune. Mangler du hjælpemidler på din arbejdsplads eller i din praktik, kan kommunen også hjælpe med dette.
• Måske er forsikringssagen afklaret – hvis dette er i spil.
  Overvej evt. at få en advokat på din erstatningssag, så du kan minimere bruget af ressourcer på erstatningssagen.
• Er der kommet sidesymptomer, kan disse ”stjæle” billedet.
  Mange oplever, at de får angst, depression eller andre udfordringer af at være en del af det kommunale system. Det er krævende og kringlet, og ret umuligt selv at finde ud af.
  Søg læge og få den hjælp du har brug for og meld ud til din sagsbehandler, at du får det dårligere.

På det kommunale plan:

• Sygedagpenge perioden er udløbet, og du er enten overgået til jobafklaringsforløb eller ressourceforløb. (I få tilfælde kan man ende på kontanthjælp)
• Der indhentes lægelige papirer på din diagnose og dine behandlingsmuligheder.
• Behandlingsforløb sættes i gang/forsætter.
• Har du brug for et tilbud fra en smerteklinik, så kan du bede om henvisning til dette hos egen læge. Vær dog opmærksom på, at der kan være lang ventetid, og derfor kan denne henvisning være med til at forhale din afklaring til fleksjob eller pension, da man afventer status fra dette forløb, inden der kan træffes en afgørelse i din sag. Modsat kan du dog risikere, at kommunen afviser fleksjob eller førtidspension under henvisning til, at du ikke har været på smerteklinik.
  Hvis der er lang ventetid, kan du udnytte behandlingsgarantien og blive henvist til en anden smerteklinik med kortere ventetid.
  Har du brug for smerteklinik, skal du endelig få henvisningen, da de virkelig kan noget. I visse tilfælde kan det endda være godt, at der går en rum tid, da du får god tid til at få hverdagen til at fungere og du får større accept af din situation.
• Er du kommet på ressourceforløb er det sikkert tilkendt i 3 år.
  Du skal vide, at hvis man er færdig med at indsamle alle oplysninger, og at du har gennemgået alle de punkter der står på ressourceplanen, kan sagen rejses INDEN der er gået 3 år.
• Ønsker du at få pension, er dette utrolig svært at få, hvis du er under 40 år gammel. Det er dog ikke umuligt.
• Bisidder eller partsrepræsentant.
  En bisidder er med til møder for at være dine ekstra øjne og øre. Vedkommende må som udgangspunkt ikke sige noget til møderne.
  En partsrepræsentant kan med dit samtykke udtale sig på dine vegne og deltage i møderne på lige fod med dig.
  Det kan være godt at have nogen med til møderne, hvis ikke du føler dig set og hørt.

Klinisk funktion

I løbet af 2024- 2025 har en ny praksis sneget sig ind i kommunerne. Nemlig at sager der skal afklares til fleksjob eller førtidspension ofte sendes til Klinisk funktion, for at få en opsamlende og afklarende rapport derfra. Jeg har som socialrådgiver undret mig lidt over denne praksis, da de slet ikke kender borgeren på forhånd. Dog oplever jeg oftest at det er nogle virkelig gode og dybdegående rapporter der kommer derfra.

Jeg vil herunder kort beskrive arbejdsgangen, så man kan være forberedt som borger i det kommunale system.

For at få afklaret sin sag i kommunen, skal 3 trin være på plads. (Dette har jeg også tidligere beskrevet her i Whiplash guiden.)

1. Diagnoser skal være afklaret og diagnosticerede
2. Behandlingsmuligheder skal være afklaret og udtømte
3. Arbejdsevnen skal være afklaret

Dertil kommer at din situation skal være varig og stationær.

Når alt dette er på plads, skal papirerne samles og sagen kan forelægges rehabiliteringsteamet. Det er rehabiliteringsteamet der indstiller sagen til fleksjob eller førtidspension. Når indstillingen er på plads, er det sagsbehandler der træffer endelig afgørelse i sagen. (Jeg har ALDRIG oplevet at sagsbehandler ikke retter sig efter indstillingen fra rehabiliteringsteamet.)

Det er i denne afsluttende fase at mange kommuner i dag sender borgeren forbi Klinisk funktion, for at få denne opsamlende rapport på borgerens liv og situation.
Kliniske funktion udarbejder typisk rapporten efter 2 mødegange af ca. 4-5 timers varighed pr. gang. Her gennemgår man hele borgerens liv og situation. Dog har jeg få gange oplevet at man ikke beskriver ret meget om den fysiske situation. Dette vil sige at der let kommer fokus på de psykiske gener borgeren har i forbindelse med kroniske smerter.

Derfor kan man risikere at der i rapporten kommer anvisning om at borgere kan have gavn af f.eks. et psykologforløb eller andet i den retning. Hvis ikke dette allerede er sket inden man sendes til Kliniks funktion, er trin 2 i processen til afklaring IKKE opfyldt. Det vil sige at borger skal til psykolog, så der kan laves en afsluttende rapport derfra. Psykologens afsluttende rapport skal gerne understrege at yderligere behandling ikke ville give borger større arbejdsevne.
Fokus er hele tiden borgers bedring/hverdagsliv – og for kommunens del/større arbejdsevne. Det vil sige at det kan være helt ok at psykologen skriver at flere psykologsamtaler ville bedre borgerens hverdagsliv, men at det ikke vil ændre på arbejdsevne. Vigtigt at man kan skelne imellem disse to elementer.
-Så kommer klinisk funktion med anvisninger på forløb og tiltag der ikke allerede er sket, kan dette være en tidsrøver i sagen.
Dog oplever jeg ofte at Klinisk funktion er gode til at beskrive alt det der allerede er gjort for/i samarbejde med borger for at opnå så stor bedring og arbejdsevne som muligt.
Det vil sige at de måske henviser til de tiltag der allerede er afprøvet, hvilket i dette tilfælde KUN vil understøtte din sag.

Hvis der henvises til forløb og tiltag man ikke føler giver mening, så tal med sagsbehandler. Det kan være man har været i et forløb/tilbud, som har rummet mange af de samme elementer.
F.eks. kan Klinisk funktion henvise til socialpædagogisk støtte. Men har borger allerede været i tilbud, hvor dette var en del af tilbuddet, kan sagsbehandler skrive sig ud af dette, så punktet allerede er opfyldt og sagen kan sendes til rehabiliteringsteamet.

Jeg ved at mange er bange for at få diagnosen Funktionel lidelse. I forhold til den kommunale del har det ingen betydning, da man her arbejder med de oplevede smerter borger har. Det vil altså sige at de fortællinger og erfaringer borger bringer på bordet, er dem der handles og vurderes ud fra. De understøttes dog også af diverse udtalelser fra fagfolk, som læger, fysioterapeuter osv. Borgers udtalelser afprøves også under praktikforløb, hvor en kommunal medarbejder får syn for sagen i forhold til hvor mange hjælpemidler der skal til, hvor mange timer der kan arbejdes osv.

Det vil altså sige, at man lige så godt kan afklares til førtidspension med Funktionel lidelse som med Whiplash.  Om det så er rigtigt at putte en masse mennesker i den kasse eller ej, er en helt anden diskussion, som jeg ikke her vil forholde mig til her.

Jeg vil opsummere med at sige, at man skal være opmærksom på, om Klinisk funktion får HELE situationen beskrevet godt og grundigt. BÅDE den psykiske og fysiske del skal beskrives, ligesom hele livssituationen skal det. Hvis ikke det er beskrevet godt nok, skal man altid henvende sig til den der har skrevet det. Det er også en god ide at kontakte sagsbehandler om dette. Det gode samarbejde understøttes ofte af at der er åbenhed om tingene. Hvis ikke Funktionel lidelse vil rette deres rapport, sender man en mail til sagsbehandler med de rettelser man selv har, så de kan vedlægges sagen.

Får man anvisninger fra Klinisk funktion til forløb som ikke giver mening. Skal man finde gode argumenter på hvorfor ikke. Fortæl om hvilke andre forløb der allerede er gennemførte, og hvor det overlapper. Det kan være Klinisk funktion ikke kender de tilbud man har været i, og derfor ikke har fået fat i, hvad der allerede er afprøvet.

Kort sagt, skal man altid være på tæerne over det der skrives. Forstår man ikke indholdet og konsekvensen heraf, så kontakt sagsbehandler eller få andre til at hjælpe med at ”oversætte” det der står. Jeg anbefaler altid at man sender mail om tingene, da man så har skriftligt bevis for det der er sagt og gjort.
Bed altid sagsbehandler om dagsorden og referat til/af jeres møder. På den måde kan man lettere holde fokus på, hvad der er gang i.