Erstatning

Trafikulykkeserstatning

Din retsstilling efter en ulykke afhænger af omstændighederne ved ulykken. Er der en anden bil involveret, skal modpartens ansvarsforsikring dække din personskade, uanset hvem der har skylden. Er to biler involveret i en ulykke, og er der tilskadekomne i begge biler, betyder det således, at begge bilers ansvarsforsikringer skal betale erstatning til den tilskadekomne i den modsatte bil.

Rammes du som gående eller cyklist af en bil, vil du som udgangspunkt også være berettiget til erstatning, selvom du selv er skyld i ulykken. Er der ikke et motorkøretøj involveret i ulykken, kan du alligevel være berettiget til erstatning. Det afgørende i den forbindelse er, om der er nogen, der kan bebrejdes ulykken. Er der en eller flere, der kan bebrejdes ulykken, vil den eller de have pådraget sig et erstatningsansvar over for dig.

Modpartens ansvarsforsikring dækker:

• Medicinudgifter
• Transport
• Behandlingsudgifter
• Svie og smerte
• Tabt arbejdsfortjeneste
• Varigt mén
• Erhvervsevnetab
• Forsørgererstatning til evt. efterladte
• Forsinket uddannelse
• Tilskud til advokatomkostninger

Soloulykke

Er du passager ved en soloulykke, er ansvarsforsikringen på bilen at betragte som en modpart.

Er du fører ved en soloulykke i bil vil din personskade ikke være dækket af din egen ansvarsforsikring. Du vil således være afhængig af privattegnede forsikringer, herunder særligt om du har tegnet en førerdækning. Vi anbefaler alle at tegne en sådan forsikring.

Udover erstatning fra modparten vil du ofte kunne kræve erstatning fra privattegnede ulykkesforsikringer/dækninger/ordninger.

Varigt mén kan både kræves fra modparten og egne ulykkesforsikringer.

Førerdækning

En førerdækning er en forsikring, der dækker personskade ved soloulykker (uden modpart). Ved de fleste førerdækninger stilles du som om, der var en modpart.

Arbejdsskadeserstatning

Ved en arbejdsskade er du først og fremmest omfattet af Arbejdsskadesikringslovens regler. Det betyder, at arbejdsgiverens lovpligtige arbejdsskadeforsikring skal dække de erstatningsposter, der er omfattet af Arbejdsskadesikringsloven. Det drejer sig om behandlings- medicin- og transportudgifter, varigt mén, erhvervsevnetab og eventuelt tab af forsørger.

Din arbejdsgiver har pligt til at anmelde en arbejdsskade. Anmelder din arbejdsgiver alligevel ikke skaden, har du mulighed for at anmelde skaden selv. Dette skal som udgangspunkt ske inden 1 år.

Erstatningsansvarsloven

Er skaden sket i arbejdstiden, er man altid dækket af Arbejdsskadesikringslovens regler. Det er således ikke afgørende, at der er noget at bebrejde nogen. Er det muligt at bebrejde nogen skaden, fx en bilist eller manglende instruktion eller sikkerhedsforanstaltninger fra arbejdsgiverens side, er det muligt også at rette et erstatningskrav mod den ansvarlige i henhold til Erstatningsansvarslovens regler. Et sådant krav skal anmeldes til den ansvarliges ansvarsforsikring og giver ret til at få dækket differencen mellem den erstatning, der dækkes efter Arbejdsskadesikringsloven, og den erstatning, der dækkes efter Erstatningsansvarsloven. Den typiske erstatning, der yderligere kan opnås, er svie- og smertegodtgørelse, tabt arbejdsfortjeneste og yderligere erhvervsevnetabserstatning.

Husk din arbejdsskade eller arbejdsulykke skal anmeldes til:

• Eventuelle ulykkesforsikringer.
• Virksomhedens arbejdsskadeforsikringsselskab/Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
• En modparts eller arbejdsgivers ansvarsforsikring.

Fritidsskadeserstatning

De fleste whiplashskader i fritiden sker ved sport, men fritidsskader kan ske ved al aktivitet uden for arbejdstiden. Der er oftest ikke en ansvarlig skadevolder ved en fritidsskade. Den eneste mulighed for erstatning er derfor gennem privattegnede forsikringer, herunder eventuelle ulykkesforsikringer.

Din egen ulykkesforsikring dækker typisk behandlingsudgifter og/eller varigt mén.

Skadevolder

Er der en skadevolder, som er ansvarlig for ulykken, vil krav endvidere kunne rettes mod skadevolderen, og du vil evt. kunne få dækning for svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste, varigt mén og erhvervsevnetab.

Skadevolders forsikring dækker typisk:

• Medicinudgifter
• Transport
• Behandlingsudgifter
• Svie og smerte
• Tabt arbejdsfortjeneste
• Varigt mén
• Erhvervsevnetab
• Forsørgererstatning til evt. efterladte
• Forsinket uddannelse
• Tilskud til advokatomkostninger

Voldsoffererstatning

Har du fået whiplashskader efter et voldeligt overfald har du som udgangspunkt mulighed for at søge erstatning, hvis du anmelder volden inden for 72 timer. Du kan få beskikket en bistandsadvokat under straffesagen mod gerningsmanden. Bistandsadvokaten går med dig i retten, når du skal afgive vidneforklaring, og advokaten fremsætter efterfølgende erstatningskrav. Bistandsadvokaten er gratis.

Husk at anmelde et voldeligt overfald til politiet og til din ulykkesforsikring inden for 72 timer.

For at opnå erstatning skal der være bevis for, at der er sket en overtrædelse af straffeloven. 
Er gerningsmanden ukendt, kan du ligeledes være berettiget til erstatning. Erstatningsnævnet udbetaler erstatning til voldsofre og søger det derefter dækket hos gerningsmanden, hvis denne er identificeret.

Der kan søges erstatning for personskade og tingsskade, fx ødelagt tøj. I forbindelse med personskade kan der fx udbetales behandlingsudgifter, svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste, varigt mén, tort og erhvervsevnetab.

Efter et voldeligt overfald kan du typisk få dækket:

• Medicinudgifter
• Transport
• Behandlingsudgifter
• Svie og smerte
• Tabt arbejdsfortjeneste
• Varigt mén
• Erhvervsevnetab
• Forsørgererstatning til evt. efterladte
• Forsinket uddannelse

Méngradserstatning

Hvis du efter et whiplashtraume fortsat har problemer, som ikke går over, er du muligvis berettiget til godtgørelse for varigt mén. Det varige mén udmåles som en méngrad, der angives i procent. Méngraden er et udtryk for omfanget af den negative indvirkning, ulykken eller skaden har på din dagligdag, og som forventes at påvirke dig resten af livet. Den fastsættes med udgangspunkt i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel, hvorefter de fleste whiplashskader udløser en méngrad på 5-15 %.

Méngraden fastsættes typisk på baggrund af skadens medicinske art og omfang dvs. ud fra en lægefaglig vurdering.

Hvornår fastsættes méngraden

Méngraden kan først fastsættes, når tilstanden er stabil og varig. Ved whiplash fastsættes méngraden typisk efter ca. 1 år. Fastsættelsen af méngraden sker oftest med udgangspunkt i en speciallægeerklæring, som er indhentet på foranledning af forsikringsselskabet. Det er i den forbindelse væsentligt, at du ikke accepterer en speciallæge foreslået af et forsikringsselskab uden at have drøftet sagen med en advokat med speciale i personskadeerstatning, eller uden at have undersøgt andres erfaringer med speciallægen.

Erstatning

Grænsen for at få udbetalt erstatning for varigt mén er 5 % mén, og hos enkelte ulykkesforsikringer udløses ret til erstatning først ved fx 8 eller 10 % mén.

Godtgørelsen pr. méngrad er et beløb, der er fastlagt i loven, og som årligt reguleres.

Ved privattegnede ulykkesforsikringer afhænger udbetalingen af den dækningssum, der er på forsikringen.

Svie- og smertegodtgørelse

Hvis du efter en whiplashskade enten er helt eller delvist sygemeldt og/eller i gang med behandling eller genoptræning, er du muligvis berettiget til svie- og smertegodtgørelse enten helt eller delvist.

Svie og smertegodtgørelse er en godtgørelse, der ydes med en fast takst pr. sygedag, hvis du har været syg som følge af skaden, dog maksimalt 76.500 kr. i 2018.

Svie og smertegodtgørelsen kan udbetales så længe, du er sygemeldt og undergivet behandling, dog senest frem til vurderingen af méngraden.

Delvis sygemelding

Er du delvist sygemeldt og undergivet behandling, er du berettiget til skønsmæssig svie- og smertegodtgørelse, som typisk udmåles som halv takst. De fleste forsikringsselskaber betaler skønsmæssig svie- og smertegodtgørelse frem til 18-20 timer og nogle mere.

Takst for svie-og smertegodtgørelse

I 2018 er beløbet på 200 kr. pr. dag, dog maksimalt 72.500 kr.

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

Du kan gå glip af lønindtægt, hvis du er helt eller delvist sygemeldt. I så fald kan du kræve erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indtil du genoptager dit arbejde i væsentligt samme omfang som før skaden eller frem til dit erhvervsevnetab kan vurderes midlertidigt eller endeligt. Den tabte arbejdsfortjeneste udgøres af differencen mellem det, du ville have tjent hvis ikke skaden var sket, og det du modtager i løn/sociale ydelser efter skaden. Vær opmærksom på, at du ligeledes skal have dækket tillæg, pension og feriepenge.

Ressourceforløbsydelse

Modtager du ressourceforløbsydelse samtidig med, at du modtager tabt arbejdsfortjeneste, skal du være opmærksom på, at kommunen kan modregne den tabte arbejdsfortjeneste i ressourceforløbsydelsen. Det beløb, der modregnes, skal dog kompenseres af modpartens forsikring som et yderligere krav på tabt arbejdsfortjeneste.

Udgifter til behandling

Du kan søge om at få dækket udgifter til behandling via din fritidsulykkesforsikring. Du kan få dækket behandlinger, der er helbredende, men ikke behandlinger, der alene er af lindrende karakter.

Behandlinger dækkes typisk maksimalt i 1 år.

Har du en modpart, kan modpartens forsikringsselskab betale for udgifter til behandling.

Husk at gemme kvitteringerne, da refusion udelukkende sker i forhold til det, du kan dokumentere.

Vær også opmærksom på, at du kan få tilskud til visse behandlinger både gennem den offentlige sygesikring og gennem et medlemskab af Sygesikringen Danmark. Det er desværre ikke muligt at blive medlem af sidstnævnte, når skaden er sket.

Erhvervsevnetabs erstatning

Hvis din whiplashskade gør, at du ikke længere kan arbejde i samme omfang, som før ulykken, kan du have ret til erstatning for tabt erhvervsevne. Erstatningen udregnes ud fra, hvad du ville have tjent, hvis ulykken ikke var sket, sammenholdt med din indtjeningsevne efter ulykken.

Erhvervsevnetab opgøres som forskellen i procent mellem det, du ville kunne tjene, hvis skaden ikke var sket og det, du med skadens følger antages at kunne tjene, evt. reduceret ud fra din alder.

Er du på skadestidspunktet fyldt 30 år, aldersreduceres erstatningen med 1 % om året til og med det fyldte 54. år. Fra 55 år reduceres med 2 %. Der aldersreduceres ikke yderligere efter det fyldt 69. år. 
Der aldersreduceres ikke til under 30 % af fuld erstatning.

Erstatningen kan kreditorbeskyttes, hvis den indsættes på en kreditorbeskyttet konto og ikke blandes med andre midler. Det kan vi anbefale dig at gøre.

Patienterstatning

Hvis du fx har fået en forkert diagnose eller forkert behandling i sundhedsvæsenet i forbindelse med din whiplashskade, kan du søge erstatning herfor hos Patienterstatningen. Det kan fx dreje sig om oversete skader med forsinket diagnose og dermed også forsinket behandling med varige skader til følge.

Erstatning for behandling i sundhedsvæsenet kan være:

• Varige mén
• Forlænget sygeperiode
• Erhvervsevnetab

Du kan give en fuldmagt til pårørende, hvis du ikke selv magter at søge erstatning.

Patienterstatningen vurderer, om din skade skyldes behandlingen eller din sygdom. Komplikationer, der skyldes den sygdom, du behandles for, erstattes ikke. 

Erstatningskrav skal anmeldes på Patienterstatningens hjemmeside. En patientvejleder kan også hjælpe dig, hvis du ønsker det.

Anke af afgørelsen kan ske til Ankenævnet for Patienterstatningen. Er du også uenig i Ankenævnets afgørelse kan du stævne Patienterstatningen.

Arbejdsmarkedets erhvervssikring (AES)

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har som opgave er at træffe afgørelser efter arbejdsskadeloven. Dvs. at din sag skal opfylde kravene i arbejdsskadeloven for at blive behandlet i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

AES’ opgaver er at indsamle og vurdere alle relevante informationer i en arbejdsskadesag og i andre sager med skader eller sygdom.

AES afgør, om din skade eller sygdom efter gældende regler er en arbejdsskade ved blandt andet at vurdere, om der er sammenhæng mellem den skade eller sygdom, du har fået, og ulykken eller skaden.

AES samarbejder med læger, forsikringsselskaber, kommuner, fagforbund og advokater om at indsamle oplysninger for at sikre, at afgørelsen i din sag træffes på baggrund af alle relevante oplysninger.

Selvom du er kommet til skade eller er syg, kan din sag blive afvist, hvis din skade ikke opfylder de krav, der står i arbejdsskadeloven.

Hvis din skade bliver anerkendt som en arbejdsskade, er det AES der afgør, om du har ret til erstatning, hvilken form for erstatning du skal have, og hvor stor erstatningen skal være. Det er din arbejdsgivers forsikringsselskab, der udbetaler erstatningen.

AES behandler også private erstatningssager, hvor borgere fx er kommet til skade i fritiden. Her kan de blive bedt om at give en vejledende udtalelse i sagen. De behandler også andre typer sager, fx sager om erstatning til besættelsestidens ofre.

AES behandler hvert år ca. 60.000 sager, hvor mennesker er kommet til skade eller er blevet syge på arbejdet. Der er lang ventetid på sagsbehandlingen. I 2017 var den gennemsnitlige behandlingstid på 32 måneder.

Klager til styrelsen for patientsikkerhed

Nogle whiplashskadede oplever, at de har fået forkert eller for dårlig behandling i sundhedsvæsenet. Er du en af dem, har du mulighed for at klage. Selv om det kræver overskud at klage, vil vi anbefale dig at gøre det. Du kan evt. få hjælp af familien, en ven eller en anden person, du har tillid til. Det er den eneste mulighed du har for at tilkendegive din utilfredshed på rette sted, så andre kan lære af din sag.

Overordnet kan du klage over:

• Den sundhedsfaglige behandling.
• Brud på dine rettigheder som patient.
• Tandlægebehandling.
• Psykologer ansat uden for sundhedssektoren.
• Serviceniveau fx ventetider, sundhedspersoners adfærd.

Mulighed for at klage

Du kan klage inden for to områder, nemlig over sundhedsfaglig behandling eller over brud på patientrettigheder. Du finder klageskemaerne på borger.dk. Husk at printe skemaet ud eller gemme det, når du har udfyldt det, så du selv har en kopi af din klage. Har du ikke selv overskud til at klage, kan du give en anden fuldmagt til at gøre det på dine vegne.

Eksempler på klager over sundhedsfaglig behandling:

• Undersøgelser, diagnose, behandling.
• Pleje eller genoptræning.
• Information om og samtykke til behandling.
• Journalføring.
• Sundhedspersonalets tavshedspligt.
• Lægeerklæringer.

Dialog om din klage

Du har mulighed for at få en dialog med repræsentanter fra regionen om din klage, når du klager over behandling i sundhedsvæsenet. Det er som regel de sundhedspersoner, som har behandlet dig, der deltager.

Dialogen kan hjælpe til at få talt om det, du har oplevet og få svar på evt. spørgsmål. Sundhedsvæsenet får mulighed for at lære af dit forløb. Vælger du dialog, kan du tage en bisidder med. Dialogen betyder ikke, at du ikke samtidig kan klage.

Som udgangspunkt kan du vælge mellem om Styrelsen for Patientsikkerhed eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn skal afgøre din klage. Handler sagen ikke om konkrete personer har du mulighed for bagefter at få sagen behandlet i den modsatte instans.

Eksempler på klager over brud på patientrettigheder:

• Befordring og befordringsgodtgørelse i forbindelse med undersøgelse eller behandling.
• Frit og udvidet frit sygehusvalg, hvis du ikke er oplyst herom.
• Henvisning til eller refusion af udgifter til behandling i udlandet.

Klagefrist

Klagefristen er maksimalt fem år tilbage i tiden. Klagefristen afkortes dog til to år, hvis du har haft kendskab til eller burde have haft kendskab til, at der var sket en fejlbehandling.

Fristen for at klage er senest fire uger efter, at du modtog afgørelsen fra kommunen, regionen, sygehuset, Udbetaling Danmark eller Sundhedsstyrelsen.

Ved klager over fejl i forbindelse med aktindsigt i din patientjournal er fristen to år fra den dag, du opdagede fejlen. Dog maksimalt inden for de sidste fem år. Hvis du mener, at du har krav på erstatning for forkert behandling i sundhedsvæsenet, kan du se mere under “Patienterstatning”. Styrelsen for patientsikkerhed behandler ikke den type sager.