Til arbejdsgiveren

Whiplash er forårsaget af en eller flere usynlige skader i nakken, der opstår når hovedet kastes frem og tilbage under piskesmældsbevægelsen. Selv om lidelsen er usynlig kan tilstanden være både alvorlig og invaliderende. Forskning viser, at der er tale om mange forskellige typer skader efter whiplash fx skader på knogler, brusk, led, ledbånd, nerver, muskler og hjerne. Listen over gener og symptomer er også lang – med alt fra hovedpine, nakkesmerter og kæbeproblemer til svimmelhed, hukommelses- og koncentrationsproblemer og overfølsomhed over for lys og lyde. Hos de fleste heler skaderne dog inden for et par måneder, men hos ca. 10 % bliver symptomerne kroniske.

Der er mange fordomme om, at det er enormt besværligt og bureaukratisk at have en ansat på nedsat tid, men det er det overhovedet ikke. Du betaler bare som arbejdsgiver for de timer, vedkommende kan arbejde hos dig.

– Jeanett Dian Amonsen, kommunikationschef

Der kan være stor forskel på, hvordan whiplashskadede har det, da ikke to er ens pga. forskellene i skader. Der kan også være stor forskel fra dag til dag på, hvordan den enkelte whiplashskadede har det. Mange har flere eller færre dårlige dage ind imellem, hvor symptomerne eskalerer.

Whiplashskadede vil gerne arbejde

Der florerer mange fordomme om whiplashramte, men én ting er sikkert – du behøver ikke som arbejdsgiver at frygte, at de whiplashskadede ikke vil gøre alt for at passe arbejdet eller komme tilbage for fuld kraft, så snart de kan. En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Whiplashforeningen viser nemlig, at et af de allerstørste traumer ved at blive whiplashskadet er, hvis det ikke længere er muligt at arbejde som tidligere, og de er nødt til at gå ned i tid, få nye opgaver, nyt arbejde, blive sygemeldt eller gå på pension. Med andre ord vil de gerne arbejde det, de kan, hvis de kan.

Det kræver stor forståelse fra arbejdsgiveren, fordi der skal tages hensyn til medarbejderens skånebehov. Men er der viden i virksomheden om de problemer den skadede slås med, vil de fleste sagtens kunne have en ansat, der ikke kan arbejde fuld tid, men alligevel godt kan være en rigtig god medarbejder.

– Jeanett Dian Amonsen, kommunikationschef

Hvad du som arbejdsgiver kan gøre

Din indsats som arbejdsgiver afhænger selvfølgelig af, om den whiplashskadede er i fuldtidsarbejde, deltidssygemeldt, i arbejdsprøvning, jobtræning, fleksjob eller andet. Men uanset hvad er det er vigtigt, at du udviser forståelse, affinder dig med at tempoet er sat ned i en periode og ikke presser den skadede til mere, end vedkommende kan klare.

Whiplash og Handicapkonventionen

Har du en medarbejder ansat, som får en whiplashskade, bør du være opmærksom på, at whiplashskadede ifølge en EU-dom hører under Handicapkonventionen, hvis arbejdsevnen er beviseligt nedsat med 50 % eller mere, og hvis den skadede har informeret dig og vist dig speciallægeerklæringer, der understøtter invaliditeten. Det betyder, at du blandt andet ikke kan fyre den skadede, men må finde opgaver, vedkommende kan klare, såfremt det giver mening for begge parter.

Generelt kan du som arbejdsgiver hjælpe en whiplashskadet ved at:

• Lave klare aftaler om opgaver og evt. skånehensyn som fx flere pauser eller kortere arbejdstid.
• Stoppe din medarbejder, i hvert fald i starten, hvis du kan se, at vedkommende overdriver og er ved at knække, så du evt. kan forebygge en sygemelding.
• Tale regelmæssigt med din medarbejder om, hvordan det går, og om der er noget, der kan ændres.
• Acceptere at den skadede går lidt rundt, hvis vedkommende ikke kan holde til at sidde ned i længere tid ad gangen.
• Være opmærksom på, at den skadede kan have forskellige symptomer, der kan påvirke deres arbejdsindsats fx synsforstyrrelser, som kan gøre det svært at læse og at sidde foran en skærm. Smerter, som kan gøre stillesiddende og statisk arbejde vanskeligt. Koncentrations- og hukommelsesproblemer, så de måske kan glemme en opgave eller en besked. Eller hovedpine, som kan gøre det vanskeligere at samle sig om en opgave.
• Finde ud af om den whiplashskadede har brug for hjælpemidler, der kan lette arbejdet.
• Samarbejde med jobkonsulent, sagsbehandler etc., hvis det er aktuelt.
• Bede medarbejderen føre arbejdsdagbog, så I sammen kan følge med i, hvordan det går.
• Ikke tøve med at sende medarbejderen hjem, hvis du kan se, at vedkommende får det værre ved at fortsætte – det kan formentlig gavne på sigt.
• Evt. give medarbejderen færre eller andre opgaver i en periode, hvor det går dårligere, indtil vedkommende er klar igen.
• Lade medarbejderen starte gradvist ud, hvis der er mulighed for det.