Hvad er whiplash?

Ordet whiplash bliver både brugt om selve det, der sker i ulykkesøjeblikket, og som diagnose. Når nakken bliver udsat for en voldsom bevægelse, hvor hovedet først bliver kastet bagover og herefter fremad, er det ligesom en pisk, der smælder, og derfra kommer navnet piskesmæld.

Whiplashforeningen har valgt at bruge benævnelsen whiplash i stedet for piskesmæld, fordi det er en internationalt anerkendt diagnose, der er nævnt i WHO’s klassifikation over sygdomme. WHO kalder det for distorsio columna cervicalis, som slet og ret betyder forstuvning af nakken. Diagnosen siger intet om de skader, der kan opstå. Whiplash betragtes ofte som én og samme lidelse, selv om skaderne kan være meget forskellige. De fleste bliver heldigvis hurtigt eller relativt hurtigt raske. Mange har dog brug for behandling resten af livet og ca. 10 % udvikler kronisk whiplash.

Whiplash betragtes ofte som én og samme lidelse, selv om skaderne er forskellige og individuelle.

Hvad sker under whiplash?

Whiplashtraumet betegnes også som et accelerations-/decellerationstraume. Whiplash opstår ofte ved trafikulykker både forfra, bagfra og fra siden eller ved fx slag, vold, fald eller kontaktsport.

Hvis du fx sidder med lænden spændt fast af sikkerhedsselen i en bil, der bliver påkørt bagfra, vil dit hoved først blive kastet bagover og derefter fremad i en pludselig og voldsom bevægelse, der strækker sig hele vejen fra lænden og op til hovedet. Netop fordi sikkerhedsselen brat stopper din krops fremadbevægelse sker der en voldsom bevægelse af nakken, når hovedet, der vejer 4-5 kg, kastes frem og tilbage i den piskesmældslignende bevægelse. Det får nakkens væv, led, muskler, sener, ledbånd, kar etc. til både at forstrækkes og presses sammen. Ofte er du ikke forberedt på påkørslen, og når du ikke ser faren komme spænder du ikke musklerne, og derfor er der ikke noget, der forhindrer hovedet i at blive kastet frem og tilbage. Har du hovedet drejet i ulykkesøjeblikket, er risikoen for, at du får skader endnu større.

Nakken er ikke særlig stærk, og den er udsat, da du har hovedet på 4-5 kg ovenpå, som er med til at bevægelsen bliver kraftigere, og mellem de to øverste hvirvler, er der ikke bruskskive, så det hele bliver holdt sammen af ledbånd.

– Lene Fich, kiropraktor

Nakken er som blomst med en tynd stilk og et tungt hoved hvilende ovenpå. Der er mange nerver og livsvigtige funktioner i nakken, som altså relativt let kan blive skadet under en whiplashulykke. Da nakken er tæt forbundet med hjernen via hjernestammen, kan forbindelsen mellem krop og hjerne også forstyrres.

Du vil kunne høre både betegnelsen Whiplash Associated Disorder (WAD) og whiplash brugt. WAD er nærmest blevet et slags slangudtryk i sundhedsvæsenet, hvor nogle dog også taler om whiplash. I befolkningen omtales lidelsen oftest som whiplash eller piskesmæld.

WAD stammer fra en international aftale fra 1996, Quebec Task Force, som Danmark er tilsluttet. WAD-skalaen stammer også derfra. Skalaen inddeler whiplash i fem grader alt efter, hvor voldsom skaden er. I dag anvendes skalaen primært til forskning. Sundhedsstyrelsen og mange læger betragter kun grad I og II som whiplash, hvilket kan give et misvisende billede. Selv om tiden er løbet fra skalaen gælder den stadig.

Hvad er WAD?

Whiplash Associated Disorder (WAD) er det symptomkompleks, der opstår efter whiplash.

Gradinddeling af whiplash på Quebec Task Force skalaen, også kaldet WAD-skalaen:

Grad 0:	Ingen symptomer fra nakken
Grad 1:	Smerter, stivhed eller ømhed i nakken. Ingen kliniske fund.
Grad 2:	Smerter, stivhed eller ømhed i nakken. Kliniske fund (fra muskel/skelet), herunder nedsat bevægelighed i nakken, ømme triggerpunkter (et net af ømme punkter, som sidder bestemte steder).
Grad 3:	Smerter, stivhed eller ømhed i nakken. Kliniske neurologiske fund, herunder svækkede eller ophævede sene-reflekser, lammelser og nedsat følsomhed i huden.
Grad 4:	Symptomer fra nakken. Knoglebrud eller forskydning af nakkehvirvler.

Kilde: Sundhedsstyrelsens Redegørelse om whiplash.

Whiplashskader

Den øverste del af nakken stabiliseres alene af ledbånd, mens den nederste del stabiliseres af bruskskiver. Forskere har beregnet, at whiplashbevægelsen giver størst risiko for skader på ledbånd eller bruskskiver mellem 3. og 4. nakkehvirvel samt mellem 7. nakkehvirvel og 1. ryghvirvel. Drejes hovedet i ulykkesøjeblikket kan der også opstå skader på ledbåndene mellem 1. og 2. nakkehvirvel. Også membranen (ledbånd) mellem hoved og nakke samt 5. og 6. nakkehvirvel er udsat.

Bare fordi du ikke kan se skaderne, betyder det jo ikke, at de ikke er der. Du kan ikke se det udefra, og du kan heller ikke se det på et røntgenbillede eller en skanning. Men der er stadig en dysfunktion.

– Lene Fich, kiropraktor

Der er to slags skader efter whiplash:

• Synlige skader, der kan ses på røntgen eller skanning.
• Usynlige/diskrete skader, der ikke umiddelbart kan ses med gængse undersøgelsesmetoder.

Synlige skader, der kan opstå efter whiplash, er fx:

• Knoglebrud
• Ledskred
• Skader på ledbånd
• Diskusprolaps eller diskusprotusion (udbuling af diskus)

Usynlige eller diskrete skader, der ifølge forskning kan opstå efter whiplash, er fx:

• Skader på facetled (de små led mellem hvirvlerne – skaderne kan give ustabil nakke).
• Skader på kæbeleddet.
• Skader på ligamenter og membraner i den øvre nakke (mellem hovedet, 1. og 2. nakkehvirvel – kan også give ustabil nakke, men også føre til tryk på rygmarven med livstruende eller invaliderende symptomer).
• Skader på de små ligamenter, som sidder i hele nakken. Ligamenterne kan hver især skades og give ustabil nakke.
• Brud og læsion på forskellige strukturer i nakken som fx skader på brusskiver, strækskader og kvæstelse af nerverødder og tryk på (kvæstelse af) rygmarven.
• Afklemning af blodforsyningen til hjernen.
• Skader på og ændringer af musklernes funktion.
• Inflammation (kemisk betændelsesreaktion) i nakken og andre steder i kroppen.
• Kaos i balancesystemet – forstyrrelser i balance/proprioception/postural kontrol.
• Tryk på og lammelser af de nerver, der udgår mellem hvirvlerne på begge sider af nakkehvirvlerne.
• Forstyrrelser i det sympatiske nervesystem dvs. den del af nervesystemet, der ikke er under viljens kontrol (herredømme).
• Beskadigelse af hjernestamme og/eller hjernehinder.
• Skader på det indre øre, fx fistler og commotio labyrinthi.
• Læsion af hjernenerver – de 12 nerver, der udgår fra hjernen og hjernestammen fx nerver, der har at gøre med syn, hørelse, smag, indre organer og ligevægt.
• Ændringer i hormonproduktion pga. påvirkning af hypofysen (en kirtel i hjernen), når hjernen slynges frem og tilbage og rammer kraniekassen. Det kan føre til fx nedsat væksthormon og nedsat produktion af stofskiftehormoner.
• Hjerneskader (hjernerystelse).

Trods talrige forskningsresultater synes forskningen i whiplash tilsyneladende endnu ikke at være helt overbevisende. De fleste skader kan ikke ses, men vha. fx funktionelle undersøgelser, som endnu ikke anvendes i Danmark, kan nogle af skaderne visualiseres, hvis man ønsker at visualisere dem. Viden om usynlige skader stammer derfor primært fra mikroskopi af afdødes nakker efter trafikulykker og selvsagt ikke fra levende mennesker.

Whiplash er ikke blot én, men flere skader.

Da whiplash ikke blot er én skade, men flere skader, er der også forskel på, hvilke symptomer, der opstår efter whiplash. Se mere om symptomer under “Hvis symptomerne fortsætter“.

Diagnose, undersøgelse og behandling

Diagnosen whiplash stilles i praksis af forskellige faggrupper fx læger, fysioterapeuter eller andre og på meget forskellige tidspunkter i forløbet. Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse viser, at det kan variere fra på ulykkesdagen til helt op til et år efter ulykken. Fordi der ikke findes fastlagte diagnosekriterier for whiplash, og fordi undersøgelser enten ikke laves eller ikke viser noget, stilles diagnosen ofte på baggrund af fagpersoners subjektive vurderinger. Dette er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, specielt fordi læger ikke er enige om, hvad whiplash er. Skaderne kan være mange og nogle kan være yderst alvorlige. Derfor bør de skadede naturligvis tages alvorligt, undersøges tilstrækkeligt og have tilbudt relevant behandling. Men også behandlingsmulighederne i sundhedsvæsenet er få. Psykiatrisering vinder indpas med Sundhedsstyrelsens accept. Formentlig fordi whiplash er en kontroversiel lidelse. Whiplashforeningen tager naturligvis stærk afstand herfra. Se mere under “Whiplash er ikke psykisk“.

Senfølger efter whiplash

I dag ved man, at whiplashskader kan give forskellige senfølger, der er med til at vedligeholde eller endda forøge symptomerne. Det kan fx være ar-dannelser, hypermobilitet, slidgigt som følge af traumet, nedbrydning/nedslidning af bruskskiver og af brusken i de små led, knoglenydannelser pga. beskadiget benhinde, ødelagte facetled (små led mellem hvirvlerne), betændelsesagtige processer i de skadede led, øget følsomhed i nervesystemet, ændringer i nakkens muskler og instabilitet pga. skadede ledbånd.