Har du lige været ude for en whiplashulykke skal du være opmærksom på, at du samtidig med whiplash også kan have fået hjernerystelse. Det er vigtigt, at du tager dine skader alvorligt i den første tid, da det ellers kan få konsekvenser for dig på sigt. Lyt først og fremmest til din krop. Hvis du i akutfasen gerne vil afspille nogle af filmene her på siden, anbefaler vi dig at nøjes med at lytte til filmene, hvis du fx oplever hovedpine eller lysoverfølsomhed – for i de tilfælde bør du undgå skærme.
Herunder er flere emner, som indeholder film og tekst. Filmene er detaljerede og går i dybden med emnet, så afsæt tid til at se dem. Har du svært ved at se på filmene, kan du nøjes med at lytte til dem. Hvis du derimod ønsker et hurtigt overblik, finder du det i teksterne.