Whiplash er ikke psykisk

Mange whiplashramte møder mistro forskellige steder i systemet fx hos læger, kommunen eller forsikringsselskaber, fordi det er en lidelse, man ikke kan se. Nogle fagpersoner er så lidt anerkendende over for whiplashskadede, at de går så langt som til at sige, at det er noget psykisk.

Jeg oplever desværre, at det går den forkerte vej i forhold til anerkendelse af whiplash. Lægerne ser det i større omfang, i hvert fald delvist, som en psykisk lidelse!

– Sara Maria Grau, formand for Whiplashforeningen

Tendens til psykiatrisering af whiplashskadede

Psykiatriseringen startede efter Quebec Task Force i 1995 – en konference for bl.a. læger arrangeret af forsikringsselskaber mhp. at skabe konsensus på området ud fra eksisterende forskning. Danmark tilsluttede sig, selv om konklusionen blev stærkt kritiseret. Kun 3 % af de mulige forskningsresultater kom med, og whiplash blev beskrevet som “en selvbegrænsende og midlertidig tilstand”. For forsikringsselskaberne må det have været et drømmescenarie, fordi mange læger siden da har ønsket whiplash slettet som en selvstændig diagnose. Psykiatriseringen af de whiplashskadede er en følge heraf og vil formentlig fortsætte indtil nye undersøgelsesmetoder vil kunne afsløre whiplashskader.

Læger lægger nemlig ofte ikke lige så meget vægt på de skadedes egne beretninger om symptomer og smerter, som hvis de stod med et bevis i hånden i form af et røntgenbillede eller en skanning, der dokumenterer, at der tydeligvis er en fysisk skade, der svarer til klagerne. Men da man endnu ikke kan måle whiplash, er det let at slå det hen som noget, du bare bilder dig ind, du fejler.

Historisk set er lidelser, der fortrinsvis rammer kvinder og som ikke umiddelbart kan ses eller forklares, blevet betragtet som hysteri eller hypokondri. Den samme tendens ser vi i dag ved whiplash. Det finder vi som forening naturligvis både uheldigt og uacceptabelt.

Tal viser at whiplash tages mindre alvorligt end tidligere

I Sverige har retsmediciner Gunilla Bring sammen med læge Bo Christer Bertilson lavet et studie i whiplashskader i 2016, “Forsikringsbolagens Personskadereglering”.

De har påvist, at 39 % fik en mén-grad på 10-18 % i 90’erne mod kun 17 % efter 2010. Det er et fald på 22 %. I samme periode steg antallet af dem, der fik en mén-grad på kun 0-9 % til 83 % – dvs. en stigning på 40 %.

De har bla. også påvist, at det er blevet meget sværere at få anerkendt sammenhæng mellem ulykke og whiplashsymptomer. I 90’erne anerkendtes sammenhængen hos ca. 58 %, mens tallet efter 2010 er faldet til ca. 28 % – et fald på 30 %.

Tallene viser, at de whiplashskadedes retsstilling i Sverige er blevet dårligere med årene. Gunilla Bring giver Quebech Task Force skylden. 
I Danmark siger advokater, at der heldigvis stadig er mange whiplashskadede, der får deres skader anerkendt. Danske advokater har udfordringer, men det er muligt at få medhold.

Med en usynlig lidelse kan du risikere:

• Mistro og mistænkeliggørelse
• Stigmatisering, dvs. at blive betragtet som afvigende både af læger og i samfundet
• Psykiatrisering
• Manglende anerkendelse af dine symptomer

Det er helt hen i vejret, at whiplash skulle være noget
psykisk. Alle os skadede kan jo mærke, at der er noget fuldstændigt galt i kroppen og det sidder altså ikke mellem ørerne. Det sidder i nakken!
– Hanne Holst Rasmussen, whiplashskadet

Pas på med “funktionelle lidelser”

Psykiatriseringen har fået ekstra vind i sejlene de senere år med de såkaldte “funktionelle lidelser”, startet af afdelingen for Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital – den tidligere Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser. Siden 1999 har de samlet mere end 20 forskellige fysiske diagnoser under betegnelsen “funktionel lidelse”, som igen bliver inddelt i Bodily Distres Syndrome (BDS) og helbredsangst – der begge er psykiske diagnoser. Whiplash er med i rækken af sygdomme, der er hører til under “funktionelle lidelser” og flere whiplashskadede har allerede fået diagnosen BDS.

På afdelingen for Funktionelle Lidelsers hjemmeside nævnes en grundlæggende psykisk sårbarhed som årsag til “funktionel lidelse”. “En funktionel lidelse kan i nogle tilfælde udløses af en skelsættende begivenhed som for eksempel en trafikulykke, en infektion eller anden sygdom”. Med andre ord antager de, at whiplashulykken ikke har forårsaget symptomerne, men blot udløst dem, hos et menneske, der i forvejen er psykisk sårbar. Det paradoksale er, at den skadede ikke behøver at have symptomer på psykiske problemer for at få “diagnosen funktionel lidelse”. Se mere under “Funktionelle lidelser“.

Ved psykiatrisering risikerer du:

• Ikke at blive tilstrækkeligt undersøgt.
• Fejldiagnosticering.
• Fejlbehandling eller mangelfuld behandling af fysiske symptomer.
• Symptombehandling med psykiatrisk behandling af din fysiske sygdom.
• At du ikke kan få erstatning, fordi ingen ved, hvornår en psykisk sygdom er opstået og ulykken kun antages at være en udløsende faktor for whiplashsymptomerne.

Psykisk syg eller fysisk syg

Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse viser, at 57 % har oplevet læger eller andre fagpersoner betragte dem som psykisk og ikke fysisk syge. Her udgør de praktiserende læger den største gruppe. Dernæst kommer neurologerne. 43 % har oplevet personer tæt på betragte dem som psykisk og ikke fysisk syge. Men det er kun i få tilfælde de allernærmeste, der har den holdning. Det er oftere familie længere ude samt venner og kolleger, altså mennesker der ikke nødvendigvis ser den skadede, når han eller hun har det dårligt.

Ikke syg efter erstatning

Nogle whiplashskadede konfronteres med, at de kun er syge, fordi de ønsker erstatning. Det er for hovedpartens vedkommende langt væk fra sandheden. Du er syg, fordi du har skader i nakken. Spørger du whiplashskadede, om de helst vil have erstatning eller slippe for deres handicap, er vi ikke i tvivl om svaret! En erstatning gør, at de skadede fx har mulighed for at købe hjælpemidler til at kunne fungere i dagligdagen eller gå til behandlinger for at lindre deres smerter og symptomer, men den giver dem ikke deres gamle liv tilbage.

En erstatning kan under ingen omstændigheder erstatte et godt helbred!
– Hanne Holst Rasmussen, whiplashskadet