Til pårørende

Whiplash rammer ikke kun den, der er skadet, men hele familien. I den akutte fase kan du som pårørende selv være chokeret over det skete. Det kan komme til udtryk på forskellige måder, men som regel kommer du dig hurtigere over chokket end den, der er skadet.

Heldigvis bliver hovedparten af de whiplashskadede hurtigt raske igen. Men bliver tilstanden kronisk, vil du måske opleve, at også du vil kunne gennemleve de samme reaktioner, som den, der er skadet – krise, sorg, opgivenhed, tristhed, magtesløshed og accept. Her vil du sikkert også opdage, at du gennemlever reaktionerne hurtigere og måske også hurtigere når frem til accept af situationen.

Er du samlever, er du måske blevet den bærende part i familien, fordi den skadede ikke længere er i stand til at deltage på lige fod. Det kræver, at du ofte balancerer på en knivsæg. Det kan være en stor udfordring både at skulle støtte den, der er skadet, ikke at overtage noget vedkommende stadig kan, holde sammen på hverdagen og måske også på familie og venner og samtidig være den, der ofte står for de fleste praktiske opgaver. Måske kræver det i perioder, at du skal finde dén indre styrke frem, som du måske troede, du ikke havde? Husk, at situationen som regel ændres over tid og forsøg at undgå ikke at give op.

Vær ikke for stolt til at modtage praktisk hjælp i hjemmet, hvis nogle tilbyder sig. Eller bed evt. om det, hvis der er nogen, du ved, gerne giver en hånd med. Køb evt. hjælp udefra, hvis det er muligt. Om ikke andet så i perioder eller til specielle opgaver som fx vinduespudsning eller rengøring, så du kan blive aflastet. 
Få jeres indkøb bragt til døren. Tænk i det hele taget begge på, hvordan daglige opgaver kan lettes.

Som pårørende har du også et ansvar for at finde ud af, hvad der skal til for, at du får et godt liv i det her.

– Tacha Hviid, psykolog

Alt kan ændre sig efter en whiplashskade

Som pårørende vil du kunne opleve, at den, der er skadet, kan ændre sig efter ulykken pga. de mange invaliderende symptomer, som oftest påvirker både livskvalitet og funktionsniveau, og ofte i høj grad. Et tidligere stort overskud kan ændres til konstant underskud. Hjælpsomhed kan ændres til selv at have brug for hjælp. Et stort energiniveau kan ændres til konstant energiunderskud. Glæde kan ændres til tristhed. De fleste har heldigvis et håb om bedring. Dog ofte svingende. Er du i stand til at være til stede og acceptere de reaktioner, der opstår, er der mulighed for, at I sammen kan udvikle jer og blive stærkere.

Tro på den skadede

Det vigtigste er, at du tror på, at den whiplashskadede har skader. Selv om skaderne endnu ikke kan diagnosticeres, betyder det ikke, at de ikke kan være der og skabe stor ravage. Selv små skader kan give svære symptomer. Hvis du har lyst, er det en god ide at forsøge at få mere viden fx ved at læse mere på denne hjemmeside og se nogle af vores informationsfilm, så du ved mere om, hvad whiplash er.

Whiplash kan nemlig være en meget ensom lidelse for din kære, fordi sygdommen er usynlig, og fordi mange fagpersoner i dag ikke tror, den skadede fejler noget fysisk. Det skyldes dog oftest uvidenhed.

Hvis du har mod på det, kan det også være en god ide at tage med den skadede til undersøgelser eller samtaler, så I kan tale om det bagefter. De fleste med whiplashskader har hukommelses- og koncentrationsproblemer, og også derfor er det godt at have en anden person med.

Jeg kan ikke forestille mig noget værre, end hvis mine kære ikke kunne se og ikke troede på, at jeg er svært skadet og var villige til både at støtte og udfordre mig hele vejen.

– Hanne Holst Rasmussen, whiplashskadet

Mange mennesker med whiplashskade er gode til at skjule over for andre, hvordan de egentlig har det, fordi skaderne ikke kan ses. Som nærtstående er du måske den eneste eller en af de få, der formår at se, hvordan vedkommende egentlig har det, fordi I kender hinanden godt, og fordi du er tæt på. Derfor kan din forståelse, din støtte og din accept af situationen betyde alt. Med andre ord er det godt, hvis du er i stand til at stille dig til rådighed mht. samtaler, tryghed og kærlighed.

Tænk også på dig selv

Du skal sørge for også at skabe plads og have et frirum til rådighed til dig selv og dine egne aktiviteter. Det er ikke meningen, at du konstant skal ofre dig eller være hjælper resten af livet. Du er også ægtefælle/kæreste, måske far/mor, søn/datter, ven eller kollega. Vær derfor sammen med dine venner eller andre, der kan give dig energi til at være på derhjemme, så du ikke brænder ud.

Tal med andre om, hvordan du selv har det, og hvordan det er at leve sammen med et whiplashskadet menneske. Tøv ikke, hvis du har brug for at tale med en professionel fx en psykolog. Har du ikke brug for at tale, kan du have brug for oplevelser og godt samvær med andre, så du kan “glemme” jeres hjemlige situation for en stund. Hav ikke dårlig samvittighed, hvis du laver noget på egen hånd. Det er vigtigt, at du henter fornyet energi andre steder. Du kan sagtens have et liv ved siden af. Er der ikke plads til dig, risikerer I, at der kommer én syg mere i familien. Derfor er det vigtigt, at du også tillader dig at tænke på dig selv.

Tal om problemerne

Det er vigtigt, at I taler om jeres problemer hver især og med hinanden. At forsøge at skjule for den skadede, hvordan du har det, er ikke hensigtsmæssigt. Det kan skabe en afstand imellem jer.

Tal om økonomi, arbejde, jeres seksualliv (hvis du er partner) – i det hele taget om bekymringer og problemer på alle fronter. Fej ikke noget ind under gulvtæppet. Det hober sig bare op over tid og kan blive en uoverstigelig forhindring.

Giv ikke din kære for mange gode råd. De gode råd er ikke altid velkomne hos den, der er skadet, og som formentlig i forvejen af andre får for mange af slagsen, som heller ikke kan bruges. Det kan være en balancegang at bevæge dig mellem at opmuntre til aktiviteter og evt. at bremse, men det er vigtigt, at den, der er skadet selv finder sine grænser. I en tid kan det dog være frustrerende for jer begge, fordi den, der er skadet, ikke er i stand til selv at vurdere, hvor grænsen går, mens du sagtens kan se det fra sidelinjen. Det kan skyldes, at hjernen i lang tid ofte vil mere, end kroppen kan holde til. Du kan i stedet for at bremse spørge, om det er en rigtig beslutning, der er truffet.

Tal med dine børn

Har I børn, er det vigtigt, at I også taler med dem, så de ikke føler, at det er deres skyld, at der sker forandringer i familien. Nogle børn har mere brug for at tale end andre. Nogle tænker mere end andre. Har I et følsomt barn, kan der evt. være behov for at finde et menneske, barnet har tillid til, og som det kan tale med om “det derhjemme” uden, at I er til stede, så barnet kan tale frit. Nogle børn kan også have brug for psykologhjælp.

Sørg for at have gode stunder sammen, selv om livet er forandret, men afpas aktiviteterne efter dagsformen og vær realistisk, når I planlægger – uanset, om I rejser, tager på familiebesøg, ser en af børnenes fodboldkampe eller andet.

– Thomas Holst Rasmussen, pårørende