Sygemeldt - hvad nu?

Jobafklaringsforløb

Er du fortsat uarbejdsdygtig og kan dine sygedagpenge ikke længere forlænges, skal du i et jobafklaringsforløb med henblik på at udvikle din arbejdsevne.

Et jobafklaringsforløb er et kommunalt bevilget forløb med tværfaglig indsats, som skal understøtte din tilbagevenden i beskæftigelse eller at du starter en uddannelse efter længere tids sygemelding.

Et jobafklaringsforløb kan vare op til to år og kan forlænges flere gange. Under et jobafklaringsforløb modtager du ressourceforløbsydelse, som er et beløb svarende til kontanthjælp, men uafhængig af din samlevers eller ægtefælles formue eller indtægt.

Sammen med din sagsbehandler beskriver du din situation, skriver dine ønsker ned og laver en rehabiliteringsplan.

Rehabiliteringsteam

Kommunes rehabiliteringsteam behandler herefter indholdet og efterfølgende bliver du indkaldt til et møde med din sagsbehandler og rehabiliteringsteamet.

På mødet drøftes din situation med dig, og rehabiliteringsteamet kommer med forslag til relevant indsats og støtte i dit jobafklaringsforløb. Derefter laver teamet en indstilling til kommunen, som træffer den endelige beslutning om det foreslåede forløb. Det er en god ide at tage en bisidder med til mødet med rehabiliteringsteamet. Vedkommende kan hjælpe dig med at huske, hvad der blev sagt under mødet. Det er også tilladt at optage et møde, du selv deltager i. Se mere under “Rehabiliteringteam” og “Bisidder og partsrepræsentant”.

Rehabiliteringsplan

Hvis kommunen er enig i indstillingen, laver du sammen med din sagsbehandler en rehabiliteringsplan for, hvad der skal ske og hvornår. Har du fortsat en arbejdsgiver, tilrettelægges jobafklaringsforløbet sammen med din arbejdsgiver.

Eksempler på jobafklaringsforløb:

• Vejlednings-og opkvalificeringsforløb
• Virksomhedspraktik
• Løntilskudsjob
• Støtte fra en mentor
• Andre indsatser til stabilisering og bedring af din fysiske, psykiske og sociale situation, så du kan komme tilbage i andre tilbud

Er du efter endt jobafklaringsforløb stadig uarbejdsdygtig pga. sygdom og er tilbuddet om jobafklaringsforløb stadig relevant, kan du få endnu et jobafklaringsforløb.

Ved afslutning af jobafklaringsforløb vurderes om du:

• Kan vende tilbage til arbejde?
• Stadig er i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb, hvis du fortsat er uarbejdsdygtig?
• Eller er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension?

Nye forelæggelser for rehabiliteringsteamet

Din sag skal igen forelægges kommunens rehabiliteringsteam, hvis kommunen vurderer, at du skal i nyt jobafklaringsforløb, eller at du skal have ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Er du fortsat uarbejdsdygtig efter 3½ år, skal du have en særlig indsats ud over jobafklaringsforløbet i form af en samtale med regionens sundhedskoordinator om mulighederne for at udvikle din arbejdsevne. Samtidig får du et intensiveret kontaktforløb med individuelle samtaler med din sagsbehandler.

Er du stadig uarbejdsdygtig efter to jobafklaringsforløb forelægges din sag igen for rehabiliteringsteamet, der skal vurdere, om du skal have endnu et jobafklaringsforløb eller du skal tilbydes fleksjob, revalidering eller indstilles til pension. Inden da skal kommunen inddrage regionens kliniske funktion til at vurdere dine muligheder for at komme i arbejde. Se mere under “Den kliniske funktion”.

Whiplash er omfattet af Handicapkonventionen

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at whiplash ifølge en EU-dom og en højesteretsdom betragtes som et handicap og du derfor er omfattet af Handicapkonventionen, hvis du har en funktionsnedsættelse på 50 % eller mere efter whiplashskaden.

Kriterier for handicap:

• Du lider af en lægelig diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom af lang varighed.
• Sygdommen medfører begrænsninger som følge af skader.
• Skaderne kan hindre dig i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre.

Handicap vurderes på baggrund af:

• Dine symptomer.
• En velunderbygget lægefaglig vurdering.
• Din arbejdsevne er nedsat med mere end 50 %.

I praksis betyder dommen, at du ikke kan fyres, hvis din arbejdsgiver kender til sygdommen, og du løbende har holdt din arbejdsgiver orienteret om fx resultater af undersøgelser og lægeerklæringer. Helst skriftligt. Har du gjort det, er din arbejdsgiver forpligtet til at træffe foranstaltninger, der kan bevirke, at du kan forblive på arbejdspladsen, såfremt det giver mening.

Virksomhedspraktik

Virksomhedspraktik anvendes til at afklare din arbejdsevne. I en virksomhedspraktik er det vigtigt, at både observationen og vurderingen af din arbejdsevne giver et realistisk, retvisende billede af, hvad du kan klare på det almindelige arbejdsmarked. Arbejdsevnen vurderes ud fra det ugentlige timetal, som du kan præstere samt din præstationseffektivitet under arbejdet.

Opgaverne i en virksomhedspraktik skal kunne sidestilles med opgaverne i ordinært arbejde. Derfor bør den finde sted på en arbejdsplads med ansatte på almindelige lønvilkår. Fx kan funktionerne i en genbrugsbutik ikke overføres direkte til arbejdsmarkedet. Virksomheden skal finde arbejdsopgaver, du kan varetage under hensyn til de nedskrevne lægeligt, anbefalede skånehensyn. Ellers er der ikke tale om et retmæssigt billede af, hvad du kan eller ikke kan.

Hvem kan komme i virksomhedspraktik?

• Jobparate kontanthjælpsmodtagere
• Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
• Modtagere af sygedagpenge
• Modtagere af ressourceforløbsydelse

Afbrydelse af virksomhedspraktik

Afbryd endelig ikke selv dit praktikforløb, fordi det medfører, at du ikke får en vurdering af forløbet. Får du helbredsproblemer eller andre problemer undervejs, må du i stedet bede din sagsbehandler om et opfølgningsmøde mhp. om problemet kan løses.

Er der grundlag for at afbryde praktikken er det vigtigt, at det er virksomheden, jobkonsulenten eller sagsbehandleren, der træffer beslutningen.

Undgå for meget fravær

Virksomhedspraktikken skal give et reelt billede af din arbejdsevne. Hvis du har for meget fravær, kan din arbejdsevne heller ikke vurderes. Tal derfor med din læge, sagsbehandler eller jobkonsulent om, hvad der evt. skal til for at undgå fravær. Kan du kun klare opgaverne, hvis du øger din indtagelse af smertestillende medicin, giver det heller ikke et retvisende billede af, hvad du kan. Er virksomhedspraktikken iværksat på et tidspunkt, hvor du ikke er færdigbehandlet, og behandlingen bevirker, at du får det bedre, viser praktikken heller ikke et reelt billede af, hvad du kan i dag.

Få en skriftlig vurdering af din arbejdsevne

Du kan kræve, at der laves en skriftlig vurdering af din arbejdsevne ved afslutning af praktikken. Den skal indgå i din sag. Vurderingen bør indeholde antal arbejdstimer, din effektivitet i udførelsen af opgaverne, om antal timer og effektivitet har udviklet sig i forløbet samt hvordan din arbejdsevne vurderes ved afslutningen af virksomhedspraktikken.

Ressourceforløb

Et ressourceforløb er et individuelt og helhedsorienteret forløb med en kombination af en beskæftigelsesrettet, en social eller en sundhedsmæssig indsats, som skal hjælpe dig videre i livet og tilbage på arbejdsmarkedet. Det tilbydes, hvis du har komplekse problemer, som ikke kan løses på anden vis. Ressourceforløbet har til formål at udvikle din arbejdsevne for at undgå førtidspension. Målet er, at forløbet på sigt kan hjælpe dig enten i arbejde eller i gang med en uddannelse. Et ressourceforløb varer mellem et og fem år. Fokus er udvikling af arbejdsevnen gennem en konkret og aktiv indsats. Alle, der er i ressourceforløb, får en koordinerende sagsbehandler, som skal sikre en koordineret indsats og bistå med at gennemføre de indsatser, der sættes i værk.

Er du under 40 år kan du få tilbudt flere ressourceforløb, hvis du ikke har opnået bedre arbejdsmarkedstilknytning.

Eksempler på ressourceforløb:

• Støtte til brobygning til en uddannelse
• Rådgivning og støtte fra en psykolog, terapeut eller coach
• Stress-og angsthåndteringskurser
• Hjælp til boligproblemer
• Mentorstøtte
• Fritidsaktiviteter eller frivillige aktiviteter fx foreningsarbejde eller socialt arbejde
• Motion

Revalidering

Revalidering er en erhvervsrettet indsats med løbende forsørgelsesydelse til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, der har behov for omskoling og opkvalificering for at kunne forsørge sig selv og familien. Hvis du ikke længere kan varetage dit job, kan revalidering for nogle være den korteste vej tilbage til arbejdsmarkedet. Det er dog vanskeligt at få bevilget revalidering i dag.

Krav til bevilling af revalidering:

• Begrænsninger i arbejdsevnen.
• Særlige støttebehov i forbindelse med omskoling.
• En realistisk mulighed for, at revalidering kan føre til hel eller delvis selvforsørgelse.
• Der må ikke være andre tilbud, der kan hjælpe dig med at få tilknytning til arbejdsmarkedet.

Forskellige typer af revalidering:

• Oplæring eller optræning i en virksomhed.
• Uddannelse i form af kortere eller længerevarende kurser.
• Uddannelse i form af kortere eller længerevarende teoretisk uddannelse.
• Etablering af selvstændig virksomhed.

Indhold af revalidering

Revalidering er typisk uddannelse, optræning eller omskoling. Men det kan også være virksomhedspraktik, som normalt tilbydes, hvis du har erhvervserfaring. Den består af faglig uddannelse, arbejdsoptræning, tillæring, oplæring eller omskoling.

Omskoling

Omskoling kommer først på tale, når andre muligheder er afprøvet. Kommunen træffer efter en konkret vurdering beslutning, om du kan tilbydes revalidering. Det forudsætter, at du sammen med din sagsbehandler har udarbejdet en jobplan indeholdende bla. den type arbejde, du sigter mod, planlagte initiativer og en tidsplan.

Forrevalidering

Ofte skal ansøgeren først igennem en forrevalidering, der indeholder en arbejdsprøvning, hvor du kan prøve kræfter, evner og muligheder af i forskellige arbejdsfunktioner. Under forrevalideringen får du udbetalt samme ydelse, som du fik umiddelbart forud.

Revalideringsydelse

Under revalidering får du revalideringsydelse eller i særlige tilfælde den overenskomstmæssige løn.

Revalideringsydelse svarer til det højeste dagpengebeløb, du kan få som ledig. Ydelsen er uafhængig af ægtefællens indkomst og formue. Du kan højst få revalideringsydelse i op til 5 år. Derefter skulle du gerne have fundet arbejde og være selvforsørgende.

Hvis du ikke er kommet i arbejde efter revalidering, kan du tale med a-kassen, om du er dagpengeberettiget eller kontakte kommunen og undersøge, om du er berettiget til kontanthjælp. Er du ikke kommet i arbejde pga. varig funktionsnedsættelse, kan du tale med kommunen, om du opfylder betingelserne for at få et fleksjob.

Mulige tillæg under revalidering og forrevalidering:

• Transport (til de kilometer, der ligger ud over de første 24 km tur/retur).
• Udgifter til bøger og andet undervisningsmateriale, hvis du er under uddannelse.
• Arbejdsredskaber og mindre ændringer i arbejdspladsens indretning, som gør, at du bedre kan klare revalideringen.

Fleksjob

Har du en varig og en begrænset arbejdsevne, er det muligt at få bevilget et fleksjob. Ansættelse i fleksjob betyder, at der skal tages hensyn til din begrænsede arbejdsevne og til dine skånebehov. Arbejdstempo og behov for pauser tilpasses så vidt muligt til dig. Det er muligt at få et fleksjob på det antal timer, du kan klare at arbejde. Det antal timer, du kan arbejde samt din arbejdsintensitet vurderes af jobcentret.

Betingelser for tildeling af fleksjob:

• Du skal være under pensionsalderen.
• Kommunen skal vurdere, at din arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat.
• Alle muligheder for, at du kan bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet på normale vilkår, er undersøgt.

Fleksjob

Efter førtidspension- og fleksjob reformen, som trådte i kraft 1. januar 2013, er det muligt at få fleksjob ned til ganske få timer om ugen. Tildeles et fleksjob på et meget lavt timeantal, skal der være udsigt til at kunne udvikle arbejdsevnen inden for rimelig tid.

Revurdering af fleksjob

En fleksjobbevilling gælder for fem år, hvis du er under 40 år. Derefter skal du revurderes for at se, om du fortsat har ret til fleksjob. Det betyder ikke, at du skal skifte job, men alene at kommunen skal foretage en vurdering. Er du over 40 år er det muligt at få et permanent fleksjob efter det første midlertidige fleksjob.

Flexydelse

Arbejdsgiver betaler kun for din reelle arbejdsindsats. Dvs. at du får løn for det, du reelt yder. Arbejder du fx kun på halv kraft, får du kun halv løn af din arbejdsgiver. Ud over løn fra arbejdsgiveren modtager du også et tilskud fra kommunen afhængig af din lønindtægt. Du kan få max. 98% af højeste dagpengesats.

Kan du ikke finde et job, selv om du er visiteret til fleksjob, får du ledighedsydelse, som enten udgør 89%, ca. 80% eller ca. 60% af højeste dagpengesats. Tal med kommunen om, hvad du er berettiget til. 
Samtidig er du forpligtet til at møde til kontaktsamtaler hver tredje måned og til aktivt at søge fleksjob, lægge cv på jobnet og deltage i de tilbud, kommunen giver. Du har ret til seks ugers selvvalgt uddannelse.

Førtidspension

Førtidspension er en offentlig social pension til mennesker med væsentligt, varigt nedsat arbejdsevne. 
Er du fyldt 18 år og max. 40 år gammel og er din arbejdsevne så væsentligt og varigt nedsat, at du ikke kan arbejde på hverken almindelige vilkår eller i fleksjob, er det muligt at få førtidspension. Kun hvis det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen kan under 40-årige tildeles førtidspension.

Du har ret til førtidspension

Du har ret til førtidspension, hvis du opfylder betingelserne og er ude af stand til at forsørge dig selv ved arbejde, fordi din arbejdsevne er varigt nedsat.

Du har ikke ret til førtidspension

Du har ikke ret til førtidspension, hvis du mister arbejdsevnen i en periode, eller hvis du kan forbedre arbejdsevnen vha. aktivering, behandling eller lignende, så du på sigt kan forsørge dig selv på almindelige vilkår eller i et fleksjob.

Vurdering af mulighed for udvikling af arbejdsevne

Under 40-årige får tilbudt et ressourceforløb mhp. at udvikle deres arbejdsevne -med mindre det på forhånd vurderes formålsløst. 
Også de over 40-årige kommer som udgangspunkt i et ressourceforløb, før de kan tilkendes pension – med mindre det er formålsløst.

Kommunen bevilger førtidspension og vurderer muligheden af evt. at udvikle din arbejdsevne eller om du i stedet skal have fleksjob eller deltage i et ressourceforløb. I vurderingen af førtidspension ser kommunen på uddannelse, erfaring fra arbejdsmarkedet og dit helbred.

Beløb

Førtidspension beregnes ud fra eventuelle indtægter ved siden af pensionen samt af evt. ægtefælles eller samlevers indkomst. Den opgøres af Udbetaling Danmark en gang årligt på baggrund af oplysninger fra SKAT. Derfor skal du huske at give besked, hvis du flytter adresse, din ægtefælles eller samlevers formue ændrer sig, eller der er ændringer i din eller din ægtefælles eller samlevers selvstændige virksomhed.

Økonomisk hjælp til udgifter

Når du er på førtidspension, kan du søge hjælp til forskellige udgifter, hvis du ikke selv har mulighed for at betale.

Økonomiske udgifter, du kan søge om hjælp til:

• Enkeltudgifter
• Medicin
• Flytning
• Boligstøtte (også hvis du bor i andelsbolig)

Retten til at takke nej til lægebehandling

Som udgangspunkt skal du bidrage til din egen helbredelse og tage imod lægeordineret behandling. 
Frem til foreløbig 1. juli 2019 kører dog en forsøgsordning, som gør, at du har ret til at sige nej til lægebehandling uden at det går ud over din overførselsindkomst. Intentionen med forsøgsordningen er at sikre, at en borger ikke føler sig tvunget til at lade sig behandle med noget, borgeren finder utrygt.

Vi har kendskab til, at en del whiplashskadede fx har takket nej til behandling med psykofarmaka eller til behandling på afdelingen for Funktionelle Lidelser på Aahus Universitetshospital. Før forsøgsperioden blev indført, kunne kommunen straffe borgere, der takkede nej til behandling fx ved fratagelse af forsørgelsesgrundlaget.

Sundhedskoordinator

Afviser du en behandling vil kommunen henvende sig til sundhedskoordinatoren for at få en vurdering af, om en anden lægebehandling kan anbefales. Siger du nej til, at din sag kan forelægges sundhedskoordinatoren, skal du vide, at det kan få betydning for vurdering af din sag. Har sundhedskoordinatoren et andet forslag til lægebehandling, som du heller ikke ønsker, kan du også afvise den mulighed uden, at det får konsekvenser for din ressourceforløbsydelse. 
Generelt er det dog en god ide at være samarbejdsvillig, men naturligvis inden for rimelighedens grænse.

Rehabiliteringsteam

Kommunens rehabiliteringsteam behandler alle sager, før der træffes afgørelse om et ressourceforløb, et fleksjob eller førtidspension. Rehabiliteringsteamets opgave er at sikre, at din sag belyses helhedsorienteret, så alle aspekter tages i betragtning, før kommunen kan tage stilling til, hvad du skal. Et tværfagligt rehabiliteringsteam består af repræsentanter fra forskellige relevante forvaltningsområder nedsat af kommunen samt en sundhedskoordinator udpeget af regionen. Først kigger de som regel på, om der er mulighed for at forbedre din funktionsevne og få en bedre hverdag ved at foreslå forskellige lægelige behandlinger, som kan være både fysiske og psykiatriske. Se mere under “Retten til at takke nej til lægebehandling”.

Når det behandlingsmæssige er på plads og din situation stationær, vurderer kommunen, hvornår din sag er belyst tilstrækkeligt og rehabiliteringsteamet skal inddrages. Først behandles sagen på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del, hvor en rehabiliteringsplan udarbejdes i samarbejde med dig. Dernæst følger en indsatsdel, hvis du tilbydes et ressourceforløb.

Rehabiliteringsplanens forberedende del

Rehabiliteringsplanens forberedende del er en beskrivelse af dine uddannelses- og beskæftigelsesmål og beskæftigelsesmæssige ressourcer samt din praktiserende læges vurdering af din helbredsmæssige situation i forhold til arbejde eller uddannelse.

Du deltager selv i mødet, når din sag behandles af rehabiliteringsteamet. På mødet gennemgås din sag af teamet, og derefter laver de en indstilling til kommunen med anbefaling til, hvordan dit forsørgelsesproblem skal løses. De kan ikke selv træffe beslutninger, men kun lave en indstilling til kommunen. Deres indstilling er dog vigtig, fordi kommunen oftest vælger at følge den.

Den endelige afgørelse træffes derefter af kommunen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling.

Indstilles du til ressourceforløb, fortsættes med indsatsdelen. Det hænder, at kommunen ikke kan følge teamets indstilling, hvorfor sagen atter forelægges for teamet med begrundelse for, hvorfor de ikke kan følge indstillingen. Teamet vurderer da sagen på ny.

Rehabiliteringsplanens indsatsdel

Rehabiliteringsplanens indsatsdel består af dine beskæftigelses- og uddannelsesmål samt en plan for den samlede indsats for dig.

Uenig i afgørelsen

Er du uenig i rehabiliteringsteamets indstilling til kommunen, kan du ikke klage, men du har mulighed for at argumentere for den løsning, du selv finder relevant i den partshøringsfase, der er i sagen, før kommunen træffer sin afgørelse. Se mere under “Partshøring”. Kommunen er forpligtet til at medtage dine forslag. Går deres afgørelse dig alligevel imod, kan du inden for ankefristen, som er på 4 uger, anke afgørelsen til Ankestyrelsen. Forbered dig på at sagsbehandlingstiden kan vare måneder.

Klinisk funktion

I sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension må kommunen kun få sundhedsfaglig rådgivning fra din praktiserende læge og fra Klinisk Funktion i regionen. Klinisk Funktion rådgiver regionens kommuner og består af sundhedskoordinatorer og et tværfagligt team. Sundhedskoordinator er oftest læge, men kan også være en psykolog. Klinisk Funktion består af læger, psykologer, reumatologer, psykiatere og socialfaglige konsulenter, der arbejder med tværfaglig udredning af borgerne.

Klinisk funktion:

Er en sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionen til kommunen, som gives af forskellige specialister, fx speciallæge, psykolog og psykiater.

Kliniskfunktions opgaver:

1. At være sundhedskoordinatorer i kommunernes tværfaglige rehabiliteringsteam og rådgive og udtale sig i visse kommunale sager.

2. At foretage vurderinger i Klinisk Funktion på borgere henvist fra kommunerne til yderligere udredning af funktionsevne og helbredsforhold, der har betydning for mulighed for arbejde eller uddannelse.

Sager, der skal forelægges Rehabiliteringsteamet sendes forinden til Klinisk Funktion, som vurderer, om sagen rent lægefagligt er tilstrækkeligt belyst ud fra borgerens situation, resultatet af beskæftigelsesrettede tiltag og hovedkonklusionerne på allerede udførte lægelige undersøgelser og behandlingsforløb. Finder Klinisk Funktion, at sagen ikke er tilstrækkeligt belyst, anbefaler de, hvilken type undersøgelse eller udredning, der først skal foretages, før sagen forelægges Rehabiliteringsteamet.

Sundhedskoordinators og Klinisk Funktions beføjelser er udelukkende at vurdere en sag på baggrund af de oplysninger, der foreligger. De må altså ikke selv hverken undersøge borgeren eller ordinere undersøgelser eller behandlinger, men udelukkende foreslå tiltag.

Partshøring

Du har ret til partshøring. Det vil sige at din sagsbehandler skal sikre sig, at du får kendskab til din sags faktiske oplysninger og mulighed for at kommentere, rette eller supplere kommunens beslutningsgrundlag, før der træffes afgørelse i din sag. Din ret gælder alle oplysninger, der enten kan være en fordel eller en ulempe i afgørelsen af din sag. Din sagsbehandler er således fx forpligtet til at informere dig, hvis der indhentes nye lægelige oplysninger i din sag.

Partshøring foregår ved, at du enten indkaldes til et parthøringsmøde eller får tilsendt de dokumenter i sagen, som kommunen regner med, at du ikke kender indholdet af eller ikke ved, indgår i afgørelsen. 
Du skal have en rimelig frist til at svare, men der er ikke fastlagte krav om, hvor lang tid “rimelig” er.

Klagemulighed

Glemmer kommunen at partshøre dig, kan du klage. Får du medhold, vil kommunens afgørelse i din sag erklæres ugyldig pga. den manglende partshøring.

Bisidder og partsrepræsentant

Har du behov for hjælp til et møde i din sag, kan det være en god ide at have en bisidder eller en partsrepræsentant med. De har forskellige funktioner. En bisidder kan være alt fra en ven, der kan støtte dig til en person med faglig indsigt. Du bestemmer, hvad bisidderen skal bistå med, og du kan til enhver tid stoppe samarbejdet med vedkommende. En partsrepræsentant er typisk en person med faglig indsigt i det, sagen drejer sig om. En partsrepræsentant har samme beføjelser, som du selv har i din sag, og vedkommende kan efter aftale med dig varetage dine interesser. Samarbejdet kan til enhver tid bringes til ophør.

En partsrepræsentants beføjelser skal præciseres og nedskrives sammen med en underskrevet fuldmagt, hvis vedkommende skal agere på dine vegne i din sag.

Kommunen skal have tungtvejende grunde til at nægte dig at lade en partsrepræsentant repræsentere eller bistå dig. Du kan klage over en afvisning til borgmesteren.

Akt- og partsindsigt

Du kan bede om aktindsigt i dine lægejournaler, din sag ved kommunen og din sag ved forsikringsselskabet ved at rette henvendelse til den rette myndighed/selskab. Der er ingen krav om, hvordan ansøgningen skal foregå. En kommune har pligt til at svare dig inden for 7 dage, hvilket dog ofte ikke sker i praksis. Får du afslag på aktindsigt, har du krav på en begrundelse. Du kan klage over afslag til Folketingets ombudsmand.

AktindsigtIfølge

Ifølge Offentlighedsloven har alle, der er fyldt 15 år, som udgangspunkt ret til at se de dokumenter, der indgår i den offentlige forvaltning. Når du har søgt aktindsigt, får du ikke udleveret personfølsomme oplysninger med mindre, du selv er en del af sagen. Du kan dog også bemyndige andre til at få partsindsigt i din sag.

Partsindsigt

Partsindsigt er en udvidet ret til aktindsigt, hvilket vil sige, at du kan få adgang til materiale, som udefrakommende ikke får adgang til.