Emner i filmen:
- Behandling i kroppens tre lag
- Undersøgelse
- Symptomer
- Behandlingsforløb
- Mange kan hjælpes
Skrevet af Tommy Hedelund, osteopat, Klinik for manuel behandling, Aarhus.
Hvad er Osteopati
Osteopati er en særlig måde at undersøge og behandle kroppen på. Målet er at hjælpe kroppen tilbage til den bedst mulige balance og funktion ved at bruge manuelle teknikker. Faget osteopati, blev udviklet af den amerikanske læge Andrew Taylor Still i 1882 og er siden blevet udbredt og anerkendt i flere dele af verden. Osteopati er med virkning fra 01.07.2018 vedtaget som en autoriseret sundhedsprofession i Danmark.
Osteopatien bygger på en grundig viden om kroppens struktur (anatomi), kroppens måde at fungere på (fysiologi), om fosterets udvikling (embryologi) og om menneskets sygdomme (patologi). Således deler osteopatien teoretisk baggrund med den traditionelle medicinske verden.
Osteopati kan ofte hjælpe i situationer, hvor lægevidenskaben ikke kan stille en præcis diagnose, og er derfor ofte et behandlingssupplement til traditional medicin. Ved at “anvende sin fysiologi” i sit praktiske arbejde, kan osteopaten afsløre problemer, som ikke kan ses, vejes eller måles. Nogle problemer viser sig kun i bevægelse, altså når kroppen er i funktion. Det er således først, når osteopaten undersøger patienten med sine hænder, at han/hun kan komme i dybden og finde årsagen til patientens problem.
Osteopaten ser og behandler menneskets krop som en helhed: Hvad der sker i én del af kroppen giver genlyd i resten, fordi alle strukturer i kroppen påvirker og er afhængige af hinandens funktion. Alle strukturer og funktioner i kroppen hænger sammen på den måde, at med en nedsat funktion følger en ændret struktur (og omvendt). Eksempel: Det kan f.eks. være et problem med en klemt nerve i skulderen (altså en ændring af struktur), der giver patienten smerter, følelsesløshed og en sovende fornemmelse i fingrene (altså dårlig funktion af fingre).
Whiplash
Whiplash begrebet fortæller om en abrupt accelerations-/decelerationsbevægelse du har modtaget. En logisk konsekvens af whiplash bevægelsen vil være, at muskler, ledbånd og nerver i nakken bliver overstrukket og irriterede. Efterfølgende og typiske symptomer som nakkesmerter, hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær kan være invaliderende. Disse symptomer kan være enormt svære at påvise og diagnosticere via scanninger og røntgen. Mange oplever på baggrund af den manglende diagnostik, at få at vide, at de ikke “fejler noget”. Det er her osteopatien har sin store force. Osteopaten undersøger hvordan bevægeligheden og funktionen af de forskellige anatomiske strukturer i f.eks. nakken er. Et osteopatisk behandlingsforløb vil blandt andet have til formål, at afspænde de irriterede muskler og stække ledbåndene, så nerverne får mere plads. Når nerverne får mere plads optimeres deres mulighed for at sanse kroppen og kontrollere musklerne. Det er værd at bemærke, at det også er via disse nerver at stimuli som smerte, hovedpine etc. ledes hvorfor det er specielt vigtigt at disse nerver fungere.
Der findes ikke to ens traumer og der findes ikke to ens personer. Det er derfor individuelt hvordan et whiplash opleves og gennemleves. Det samme gælder behandlingen, som altid er tilpasset den enkelte og vil derfor variere ift. fx behandlingstilgang, frekvens og intensitet.
Flere og flere sundhedsforsikringer er begyndt at betale for osteopatisk behandling.
Læs evt. om valg af behandling og behandler under “Behandlingsmuligheder“.