Offentlige ydelser

Løn og tilskud ved fleksjob

Har du fået bevilget et fleksjob af kommunen, er det arbejdsgiver, der betaler for din reelle arbejdsindsats. Dvs. at du får løn for det, du reelt yder. Arbejder du fx kun på halv kraft, får du kun halv løn. 
Ud over løn for din reelle indsats modtager du også et tilskud fra kommunen afhængig af din lønindtægt. Du kan få max. 98 % af højeste dagpengesats.

Konkrete satser kan ses under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Fleksydelse

Fleksydelse er en ydelse, der erstatter efterløn, hvis du som fleksjobber er tilmeldt fleksydelsesordningen.

Er du visiteret til fleksjob, kan du ikke få efterløn, men hvis du er tilmeldt fleksydelsesordningen, vil du kunne trække dig tilbage, når du ville have kunnet gå på efterløn. I tiden før, du går på pension vil du modtage fleksydelse.

Konkrete satser kan ses på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Ledighedsydelse

Hvis du er bevilget fleksjob, men ikke kan finde et arbejde, kan du modtage ledighedsydelse.

Ydelsen udgør enten 89 %, ca. 80 % eller ca. 60 % af højest dagpengesats. Tal med kommunen om, hvad du er berettiget til.

Får du ledighedsydelse har du pligt til at møde til kontaktsamtaler og til aktivt at søge fleksjob, lægge dit cv på jobnet og deltage i de tilbud, kommunen giver dig. Du har ret til seks ugers selvvalgt uddannelse.

Konkrete satser kan se på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Revalideringsydelse

Hvis du er under revalidering, som har til formål at fastholde dig på arbejdsmarkedet, modtager du revalideringsydelse eller i særlige tilfælde den overenskomstmæssige løn. Revalideringsydelse svarer til det højeste dagpengebeløb, du kan få som ledig. Ydelsen er uafhængig af ægtefællens indkomst og formue, da den ikke er omfattet af reglerne om gensidig forsørgelsespligt. Du kan højst få revalideringsydelse i op til 5 år. Derefter skulle du gerne have fundet arbejde og være selvforsørgende.

Hvis du ikke er kommet i arbejde efter, at du er blevet revalideret, kan du tale med a-kassen, om du er dagpengeberettiget eller kontakte kommunen og undersøge, om du er berettiget til kontanthjælp.

Konkrete satser kan ses på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Hjælp under uddannelse

Whiplash med svær funktionsnedsættelse er at betragte som et handicap. Med et handicap og funktionsnedsættelse som følge af whiplash kan du have brug for råd og hjælp for at kunne gennemføre en uddannelse. De fleste whiplashskadede har fx problemer med hukommelse, koncentration og indlæring. Mange har desuden problemer med at læse og at sidde ved en skærm i længere tid. Du kan have mange flere udfordringer, som du er nødt til at være åben om, så du får den bedst mulige hjælp og støtte. Det kan fx betyde, at du har brug for længere tid til gennemførelse af uddannelsen.

Værd at vide:

• Meddel uddannelsesstedet, at du har et handicap.
• Tal med dine kommende undervisere og studievejleder før uddannelsesstart.
• Fortæl hvilke vanskeligheder dit handicap kan give i forhold til at følge undervisningen.
• Vær ærlig omkring, hvad du har svært ved, hvad du selv kan klare, hvor dine grænser er, hvad du er bedst til og hvad du har brug for.
• Få lagt en plan for, hvordan dine behov bedst muligt tilgodeses på din kommende uddannelse.
• Hvis der tilstøder problemer undersvejs, må du være meddelsom omkring dem, så en løsning evt. kan findes.

Uddannelseshjælp til unge under 30 år

Er du under uddannelse og opfylder en række andre kriterier, kan du modtage uddannelseshjælp. 
Uddannelseshjælp erstatter kontanthjælp hos unge under 30 år og svarer til SU med mindre du har formue eller kan forsørges af en ægtefælle.

Kriterier for at modtage uddannelseshjælp

• Du er ledig.
• Du er under 30 år og uden kompetencegivende uddannelse.
• Du har været ude for en social begivenhed (fx sygdom), som har medført, at du ikke kan skaffe det. nødvendige til dig selv og din familie.
• Du forsørges ikke af andre.
• Dit forsørgelsesbehov kan ikke dækkes af andre ydelser (fx arbejdsløshedsdagpenge og pension)
• Ikke har en kompetencegivende uddannelse.

Konkrete satser kan ses på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Undtagelser er dog, hvis du har formue eller din ægtefælle kan forsørge dig. Pga. regler om gensidig forsørgelsespligt. Beløbet afhænger af en række forhold, bl.a. alder, om du er enlig eller bor sammen med en kæreste eller ægtefælle eller om du har børn.

Ved siden af uddannelseshjælpen har du mulighed for at modtage en række øvrige ydelser som fx boligstøtte, tilskud til daginstitutionsbetaling samt børnetilskud.

Kontanthjælpsloftet gælder ved uddannelseshjælp. Loftet betyder, at du skal arbejde 225 timer om året for at kunne opretholde den fulde hjælp. Kun almindeligt ustøttet arbejde tæller – ikke løntilskud eller virksomhedspraktik. Kan du ikke arbejde 225 timer om året, nedsættes ydelsen eller bortfalder helt, hvis du er gift og din ægtefælle også modtager kontanthjælp.

Læs mere på borger.dk

SU med handicaptillæg

Søger du ind på en videregående uddannelse uden at have mulighed for at have en indtjening ved siden af, kan du ud over SU også – med en varig og betydelig funktionsnedsættelse – søge om handicaptillæg.

At kunne modtage handicaptillæg kræver, at du:

• Modtager SU
• Går på en videregående uddannelse, der er godkendt til SU
• Kan dokumentere din varige funktionsnedsættelse lægeligt

Dit fribeløb nedsættes, fordi handicaptillægget kompenserer for det beløb, du kunne have tjent, hvis du ikke havde haft en funktionsnedsættelse.

Læs mere på su.dk

Specialpædagogisk støtte (SPS)

Specialpædagogisk støtte skal sikre, at du trods funktionsnedsættelse kan tage en uddannelse i lighed med andre studerende. Det kan fx være støtte til indretning, it-udstyr, praktisk hjælp m.m. Du kan læse om krav og ansøgning på stukuvm.dk.

Hjælpemidler under uddannelse

Med et handicap er det muligt under uddannelse af få bevilget hjælpemidler, som er nødvendige for, at du kan gennemføre uddannelsen. Det drejer sig om “kompenserende” hjælpemidler, som gives som et tilskud til uddannelsesmateriale, arbejdsredskaber eller mindre indretninger af uddannelsesstedet. Det kan fx være teknologiske hjælpemidler, specielt bord og stol, et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb, speciel hensyntagen ved eksamen m.m. Støtten skal stilles til din rådighed af uddannelsesinstitutionen. 
Du skal selv ansøge herom i samarbejde med uddannelsessted, lærer og studievejleder. Læs mere på ug.dk

Uddannelsesvejledning

På mange uddannelsesinstitutioner er der mulighed for at få uddannelsesvejledning hos uddannelsesvejledere. Her kan du få råd og vejledning og muligheder for tilrettelæggelse af din uddannelse med udgangspunkt i dine specielle behov.

Er du under 25 år og ikke tilknyttet en uddannelsesinstitution, kan du få vejledning i den lokale Ungdoms Uddannelses Vejledning.

Ressourceforløbsydelse

Under et jobafklaringsforløb eller et ressourceforløb modtager du ressourceforløbsydelse, som er et beløb svarende til kontanthjælp, men uafhængig af din samlevers eller ægtefælles formue eller indtægt, da det ikke er underlagt reglerne om gensidig forsørgelsespligt.

Konkrete satser kan ses på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Kontanthjælp

Kontanthjælp er en midlertidig form for hjælp, som du er berettiget til, hvis du ikke er i stand til at forsøge dig selv og din familie, er over 30 år eller er under 30 og har en uddannelse. Undtagelser er dog, hvis du har formue eller din ægtefælle kan forsørge dig pga. regler om gensidig forsørgelsespligt. Indtægter og formue vil blive trukket fra kontanthjælp. Ved siden af kontakthjælpen har du mulighed for at modtage en række øvrige ydelser som fx boligstøtte, tilskud til daginstitutionsbetaling samt børnetilskud.

Kontanthjælpsloft

Der findes dog et loft over kontanthjælpen. Kontanthjælpsloftet er et loft, der sættes for, hvor meget du kan modtage i ydelser i alt. Loftet betyder, at du skal arbejde 225 timer om året for at kunne opretholde den fulde hjælp. Kun almindeligt ustøttet arbejde tæller – ikke løntilskud eller virksomhedspraktik. 
Kan du ikke arbejde 225 timer om året, nedsættes ydelsen eller bortfalder helt, hvis du er gift og din ægtefælle også modtager kontanthjælp.

Konkrete satser kan ses på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Over 30 og jobparat

Er du fyldt 30 år og kommunen vurderer dig jobparat, skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 
Det betyder også, at du skal søge jobs på lige fod med arbejdsløse borgere. Kommunen kan foretage sanktioner, hvis du ikke følger deres krav mht. jobsøgning m.m. Efter senest tre måneder uden arbejde skal du arbejde for fortsat at modtage kontanthjælp, fx udføre en nytteindsats i form af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Du kan også få andre beskæftigelsesrettede tilbud, fx ansættelse med løntilskud. Der må ikke herske tvivl om, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Over 30 og aktivitetsparat

Er du fyldt 30, og kan du ikke påtage dig ordinært arbejde, som kan gøre dig selvforsørgende inden for tre måneder pga. komplekse problemer, bliver du opfattet som aktivitetsparat. Som aktivitetsparat har du ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at du får en tværfaglig, koordineret indsats på tværs af kommunale forvaltninger og andre myndigheder. Senest 6 mdr. efter, at du er erklæret aktivitetsparat, skal du have en helhedsorienteret indsats ud fra dine behov. Indsatsen skal sikre, at du får en jobrettet indsats og hjælp. Har du behov for støtte, kan kommunen bevilge dig en mentor i seks mdr., som skal hjælpe dig med at få dit liv stabiliseret så meget, at du med tiden kan deltage i aktive tilbud. Du følges tæt, og meningen er, at du skal udvikle dig hen imod et job.

Førtidspension

Førtidspension kan være vanskeligt at få i dag. Især, hvis du er under 40 år. Alt andet skal være afprøvet med mindre, det er fuldstændig usandsynligt, at din arbejdsevne kan øges.

Førtidspension 
er en månedlig ydelse, du kan modtage, hvis du har fået bevilget førtidspension pga. en væsentlig og varig nedsat arbejdsevne. Førtidspension beregnes ud fra eventuelle indtægter ved siden af pensionen samt af evt. ægtefælles eller samlevers indkomst.

Pensionen opgøres af Udbetaling Danmark en gang årligt på baggrund af oplysninger fra SKAT. Derfor skal du huske at give besked, hvis du flytter adresse, din ægtefælles eller samlevers formue ændrer sig, eller der er ændringer i din eller din ægtefælles eller samlevers selvstændige virksomhed.

Konkrete satser kan ses på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Frakendelse af pension

Frakendelse af pension kan ske, hvis din arbejdsevne forbedres væsentligt efter tilkendelse af førtidspension. Spørgsmålet om frakendelse kan rejses af dig selv eller af kommunen. Det sker på baggrund af, at kommunen foretager en helhedsvurdering af, om du er blevet i stand til at være selvforsørgende igen. 
Frakendelse af pension kan ikke ske, når du er fyldt 60 år, med mindre du selv ønsker det.

Hvilende pension

Hvilende pension betyder, at kommunen kan beslutte, at din tilkendte førtidspension gøres hvilende. Det betyder, at pensionsudbetalingen ophører, men at der er mulighed for at få den genoptaget, hvis det viser sig, at forudsætningerne om erhvervsindtægtens størrelse ikke holder. Du skal ikke søge om pension igen. Ordningen er beregnet til at skabe tryghed for, at der er et forsørgelsesgrundlag at falde tilbage på. 
En hvilende pension kan være med eller uden tidsbegrænsning.

Refusion af merudgifter

Har du varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har du svært ved at få økonomien til at hænge sammen, og opfylder du visse kriterier, er det muligt at søge om betaling af merudgifter. Merudgiftsydelsen skal medvirke til, at du og din familie kan leve et lige så almindeligt liv som ikke-handicappede eller personer med nedsat funktionsevne, på samme alder og i samme livssituation.

Ved varig nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse med indgribende konsekvenser for dig i din daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte er brug for ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Har du merudgifter som følge af varigt fysiske eller psykiske handicap med varig nedsat funktionsevne har du mulighed for at få dem dækket ud fra Servicelovens § 100, hvis du opfylder visse kriterier.

Kriterier for refusion af merudgifter:

• Du er mellem 18 år og folkepensionsalderen.
• Du har en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
• De nødvendige merudgifter skyldes den nedsatte funktionsevne.
• Merudgiften må ikke være dækkes af anden lovgivning eller andre bestemmelser.

Får du førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, kan du ikke få ydelser efter servicelovens § 100, med mindre du får et kontant tilskud efter servicelovens § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter § 96.

Merudgiften skal være en konsekvens af din nedsatte funktionsevne og må ikke være dækket af anden lovgivning eller andre bestemmelser i loven. Nødvendige merudgifter kan dækkes uanset boform.

Eksempler på merudgifter:

• Udgifter til medicin.
• Kørsel i forbindelse med uddannelse, arbejde, behandling eller fritid.
• Udgifter til kost og ernæringspræparater.
• Særlige kurser.
• Håndsrækninger.
• Ekstra vask.
• Flytning.
• Varmeudgifter til ekstra varme.

Du kan søge om både løbende udgifter og enkeltudgifter. Minimumsgrænsen på dine udgifter skal dog i 2018 være på mere end 6.408 kr. årligt svarende til 534 kr. om måneden, før du kan modtage merbevilling.

Ved ansøgning om dækning af merudgifter kræves:

• Dokumentation for din funktionsnedsættelse.
• At de ekstraudgifter, funktionsnedsættelsen medfører for dig enten sandsynliggøres eller dokumenteres.

Beløbet kan korrigeres en gang årligt. Tilskuddet er skattefrit, og du kan få det så længe du opfylder betingelserne.

Standardbeløb

Standardbeløb er indført fra 1. januar 2018. Der ydes fx et standardbeløb på 1.000 kr., hvis de sandsynliggjorte merudgifter ligger mellem 524 og 1.500 kr. om måneden og 2.000 kr., hvis de ligger mellem 1.501 og 2.500 kr. Ved udgifter over 2.500 kr. dækkes de faktiske udgifter, altså dokumenterede udgifter.

Konkrete satser kan ses på borger.dk

Klagemulighed

Hvis du er uenig i kommunens afgørelse, kan du klage til kommunen inden fire uger. Derefter har kommunen fire uger til at genbehandle din ansøgning. Fastholder den afgørelsen, sendes din klage til Ankestyrelsen, som derefter tager stilling til afgørelsen.

Hjælp til kroniske syge i job

Der er forskellige muligheder for hjælp for kronisk syge, der er i arbejde.

Hjælp via § 56

Ifølge lov om sygedagpenge kan du få en såkaldt § 56, som betyder, at din arbejdsplads kan få refusion, når du er syg. Med kronisk whiplash kan du få en sådan aftale i stand med din arbejdsgiver, hvis du har et fravær på minimum 10 dage om året pga. din sygdom.

Ordningen kan indgås både i det private og det offentlige arbejdsmarked. Arbejdsgiveren får med ordningen ret til refusion fra din kommune fra 1. sygedag med et beløb svarende til sygedagpenge, når du er sygemeldt pga. din kroniske sygdom. Du skal indgå aftalen med din arbejdsgiver, og den skal godkendes i kommunen. Aftalen gælder for to år, hvorefter den skal revurderes.

Hjælp til arbejdsredskaber og indretning af arbejdspladsen

Ifølge lov om beskæftigelsesindsats kan du, hvis du har brug for særlig indretning af din arbejdsplads eller for særlige arbejdsredskaber for at kunne blive i job eller deltage i et tilbud fra jobcentret, søge tilskud i kommunens jobcenter. Det er dog ikke muligt at få tilskud til arbejdsredskaber, der findes på arbejdspladsen.

Du kan få tilskud til:

• Arbejdsredskaber, der tager hensyn til dine særlige behov.
• Indretning af arbejdspladsen, så der tages hensyn til dine særlige behov.
• Undervisningsmaterialer, hvis du som ledig deltager i vejlednings- eller opkvalificeringstilbud og ikke kan deltage uden sådanne.

Der ydes kun tilskud til arbejdsredskaber, som er direkte relateret til dit arbejde. Du kan også låne et arbejdsredskab af kommunen i stedet for at købe nyt.

Hjælp i form af personlig assistent på job eller efteruddannelse

Ifølge lovbekendtgørelsen om kompensation til handicappede i erhverv mv. kapitel 3 og 4 kan du få en personlig assistent på dit job. Assistenten kan hjælpe med praktiske arbejdsopgaver, hvis du har arbejdsopgaver, du ikke kan klare pga. din sygdom. Assistenten må dog hverken overtage dit arbejde eller den faglige del af dit arbejde.

Arbejdspladsen kan også selv påtage sig opgaven med assistance af en kollega, hvis der er mulighed for det.
Også til efter- eller videreuddannelse er der mulighed for at få en personlig assistent, hvis du er lønmodtager, selvstændig og ledig og berettiget til dagpenge, men kun hvis du ikke kan få hjælp af uddannelsesinstitutionen.

Fortrinsadgang til ledige stillinger i det offentlige

Ifølge lovbekendtgørelsen om kompensation til handicappede i erhverv mv. kapitel 2, kan du bede om at få fortrinsret til ledige stillinger i det offentlige, hvis det pga. dit handicap er vanskeligt for dig at få et arbejde på det almindelige arbejdsmarked. Du kan blive indkaldt til ansættelsessamtale hos offentlige arbejdsgivere, hvis du søger ledige stillinger her.

Ønsker du at bruge denne ret, skal du enten henvende dig til jobcentret eller gøre opmærksom på det i din ansøgning.

Kørselsfradrag for kronisk syge

Ifølge Ligningsloven § 9 d og tilhørende vejledning kan du ved kronisk sygdom få et særligt fradrag, hvis du ikke er i stand til at bruge offentlig transport og har øgede transportudgifter mellem hjem og arbejde.

Kørselsfradraget skal indberettes til SKAT. Du skal kunne dokumentere dine merudgifter til transport pga. din kroniske sygdom og invaliditet. Læs mere på SKATs hjemmeside.

Er du først senere blevet opmærksom på dine rettigheder, kan de reguleres tre år tilbage i tiden, hvis du kan dokumentere merudgifterne.

Fradraget gælder alene transport til og fra arbejde. 

Det er også muligt at få transport til genoptræning både uden og efter sygehusbehandling.