Emner i filmen:
- Hvad er kranio-sakral terapi
- Nerver i klemme
- Blid behandlingsform
- Skævheder i kroppen
- Ond cirkel opløses baglæns
Skrevet af Trine Rosenberg, kranio-sakral terapeut, KST Akademiet, Silkeborg.
Kranio-Sakral Terapi: Helt naturligt og let at forstå
Kranio-Sakral er fællesnævneren for den del af kroppen, som terapien omfatter: Kraniet, rygsøjlen, korsbenet og halebenet. Det er de knogler, der indeholder og beskytter centralnervesystemet; det vil sige hjernen, rygmarven og rygmarvsnerverne. Centralnervesystemet kan opfattes som kroppens computer. Hjernen er programmeret til regenerering af kroppen. Selv skader efter eksempelvis piskesmæld og andre traumer har mulighed for at vende tilbage til den anatomisk korrekte stilling efter påvirkning med KST-teknikker.
Kroppens stressniveau
Fysiske og psykiske belastninger, smerter og chok opstået efter ulykker og længerevarende belastninger kan sætte kroppen i et højt stressniveau. Kranio-Sakral Terapien er yderst velegnet til at sænke stress i kroppen. Terapeutens behandling vil bestå af afspænding, “stillepunkt” og blide teknikker til at rette rygsøjlen eller kroppen op, samt løsne kranieknoglerne. Alt sammen meget behageligt. Terapiens virkning kan normalt opleves allerede efter første behandling.
Kranio-Sakral Terapi kan blandt andet have en positiv virkning på:
- Piskesmæld Stress/psykiske ubalancer
- Hovedpine/migræne
- Fordøjelsesbesvær
- Svigtende koncentration og hukommelse
- Indlæringsvanskeligheder
- Smerter i nakke, ryg og lænd
Historien
Inde i centralnervesystemet findes ventiler, som pumper hjernevæske rundt. Denne pumpebevægelse kaldes KST-rytmen. Den blev opdaget af lægen William Southerland i 1920’erne.
I 1976 etablerede Dr. Upledger den første KST-undervisning, og siden er KST blevet den hurtigst voksende kropsterapi i USA og Europa. Trine Rosenberg ejer og driver KST Akademiet, hvor hun også varetager undervisningen. KST Akademiet er et forum for Kranio-Sakral Terapiens udvikling og formidling i Danmark. Her uddannes, trænes og efteruddannes Kranio-Sakral terapeuterne. Uddannelsen omfatter den grundlæggende Kranio-Sakral Terapi, som udbygges med specialerne “Ret Ryg og Nakke” samt “Organmassage”. Alle terapeuter på KST Akademiets hjemmeside er uddannet og eksamineret af Trine Rosenberg.
Terapien i praksis
Behandlingen består af forskellige teknikker, der alle har “det blide tryk” tilfælles. Det vil sige, at terapeuten med meget let hånd behandler og holder specielle steder på hoved, nakke, ryg og korsben. Under behandlingen ligger klienten på ryggen eller på maven på en briks.
Børn, og især spædbørn, kan også modtage behandlingen siddende eller båret af pårørende eller terapeuten. Det er yderst behageligt at modtage behandlingen. Klienten oplever en dyb form for afspænding, som føles nærmest som at svæve.
Læs evt. om valg af behandling og behandler under “Behandlingsmuligheder“.