Smertebehandling

Der findes desværre ingen perfekt pille, som kan helbrede kronisk whiplash eller de ofte belastende, kroniske smerter som følge af whiplash. Af Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse fremgår, at de fleste med whiplashskader har mange smerter og har prøvet en del forskellige smertebehandlinger.

Der er mange, der tror, at der altid er noget medicin, der kan fjerne alle smerter, og det er der ikke.

– Lotte Vagn-Hansen, smertesygeplejerske

Balancen mellem aktivitet og livskvalitet

Målet med smertebehandling er, at du både har et acceptabelt aktivitetsniveau og en livskvalitet, du kan leve med. Med et acceptabelt aktivitetsniveau mener vi, at du skal kunne få din dagligdag til at fungere. Det betyder ikke, at du skal kunne det samme, som du kunne før, du fik din skade, for det er temmelig sikkert urealistisk. Med livskvalitet mener vi, at du skal kunne føle glæde ved livet og have gode stunder. Det betyder ikke, at du nødvendigvis skal kunne rejse til Fjernøsten eller vandre med rygsæk i Norge.
Langt hen ad vejen drejer det sig om at lære at leve med lidelsen og forsøge at få det bedst mulige ud af livet, hvilket ikke nødvendigvis er en let opgave, men det kan lykkes, og for de fleste arbejder tiden med dem.

Ikke medicinsk smertebehandling

Nogle har en høj smertetærskel, andre en lav og tåler mindre smerte. Derfor er behandling af smerter meget individuel. Svaret på kronisk smerte er ikke altid at tage en pille mere. Alle smerteramte har formentlig erfaret, at smertens styrke kan afhænge af mange forskellige ting, som det er vigtigt først og fremmest at lære at blive opmærksom på, så du også kan lære at tackle og måske undgå det, der øger smerten og gøre mere af det, der nedsætter smerten. Fx kan motion, ifølge forskning, både øge smertetærsklen og nedsætte smerten hos de fleste, mens bekymring kan øge smerten.

Hvad kan du gøre for at lindre dine smerter – uden medicin:

• Hold dig i gang, anvend gode arbejdsstillinger, og vær opmærksom på, hvordan du står, går, sidder, ligger, bevæger dig. Ved hjælp af gode vaner kan du forebygge forværring af dine smerter.
• Undervisning i smertehåndtering kan lære dig at styre smerten og ikke lade smerten styre dig.
• Dyrk motion som frigiver kroppens naturlige endorfiner (smertestillende), men vær opmærksom på, at mange motionsformer kan forværre smerten. Find derfor en form, der passer dig, og øg gradvist, hvis og når du kan.
• Gode arbejdsstillinger, god kropsholdning og styrkelse af dit muskelkorset i bækken og op langs rygraden kan medvirke til at forebygge smerter.
• Accepter, at du ikke længere kan alt det, du gerne vil og planlæg, så du ikke overforbruger dig selv.
• Prioriter det, der gør dig glad.
• Forsøg dig frem mht. varme og eller kuldes indvirkning på dine smerter og find ud af, hvad der virker på dig. Hvis varme hjælper, kan du bruge varmepude, varmeposer eller andet varmt. Mange har glæde af varmtvandsbassin evt. kombineret med træning. Hjælper kulde dig, kan du bruge en pose frosne ærter eller en kuldepose, der kan fryses – fx købt på apoteket.
• Vælg behandlinger, der virker smertelindrende på dig. Det er individuelt, hvad der virker.
• Afspænding vha. thai chi, qigong, guidede visualiseringer, mindfulness, meditation, musik, åndedrætsøvelser, naturen eller andet kan evt. få dig til både at slappe af og spænde af.
• Afspændingsøvelser kan afhjælpe den inflammation, der ofte er i muskler ved smerter.
• Meningsfulde beskæftigelser eller aktiviteter og samvær med andre kan hjælpe dig med at få tankerne væk fra smerten.
• Antiinflammatorisk kost og kost med smertedæmpende effekt hjælper mange whiplashskadede.
• Antiinflammatoriske kosttilskud og kosttilskud, der dæmper smerten, hjælper også mange.
• Hjælpemidler kan lette hverdagen og gøre det lettere for dig at fungere i hjemmet eller på arbejdspladsen uden for mange smerter.
• Har du ømme punkter i fx hovedbund, kæber, nakke m.m. kan du selv eller en anden trykke hårdt på evt. triggerpunkter, som er smertefulde knuder, hvor muskel og nerve forbindes. Tryk hårdt fx tre gange af 3 sekunder flere gange om dagen indtil de “giver slip”.
• Vær social, da social isolation kan øge smerten. Du kan fx finde fællesskaber i Whiplashforeningens cafeer rundt omkring i landet.

Find inspiration til en lettere hverdag med forskellige hjælpemidler og gode råd fra andre whiplashskadede under “Tips til dagligdagen“. Eller få mere viden om hvordan fx din kost kan påvirke dine smerter under “Mindsk dine smerter med kost“.

Medicinsk smertebehandling

I den akutte fase er det vigtigt at være smertestillet, så smerten ikke risikerer at blive kronisk. Når vi taler medicin bør al behandling ske i samarbejde med din læge eller en smerteklinik. Nogle kan helt undvære smertestillende medicin i den kroniske fase, men det er vores erfaring, at det drejer sig om forholdsvis få.

Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse viser, at 96 % i den kroniske fase har fået smertestillende medicin. Mange har fået eller får meget forskelligt medicin og færre får mindre. Mange har haft eller har mange smerter og har prøvet en del forskellige præparater uden nødvendigvis at være tilstrækkeligt smertedækket. Smertebehandling af whiplashskadede synes at være en opgave for smertelæger, da praktiserende læger kan mangle viden på området. Det er ifølge International Association for the Study of Pain en menneskeret at have adgang til en smerteklinik, når man har smerter. I Danmark er det ikke alle forundt og oftest får du først en henvisning, når du er færdigudredt. Dvs. at du risikerer at skulle leve med stærke smerter i lang tid. Det mener vi selvfølgelig er uhensigtsmæssigt og til tider også umenneskeligt.

Find balancen mellem aktivitet og medicin

Det gælder i forhold til smertebehandling om at finde en balance. Er smerten blevet kronisk, kan du ikke forvente, at du kan blive smertefri. Du er formentlig nødt til at lære at leve med en vis grad af smerter.

– Hanne Holst Rasmussen, whiplashskadet

Det vigtigste i forhold til kroniske smerter er ikke medicin, men at du accepterer, at du nok vil have smerter resten af livet. Uden accept vil du konstant komme til at overforbruge dig selv og øge dine smerter, og det kan og skal medicin ikke afhjælpe. Se mere under “Acceptér dit whiplash“.

Modsat er det heller ikke en dyd at kunne undvære medicin, hvis du har brug for det. Det er en dyd at forsøge sig med andre metoder til lindring af smerter og at undgå at tage mere medicin, end du har brug for, men det er også en menneskeret at have et liv, hvor smerter ikke fylder alt. Kan du kun få det liv ved hjælp af medicin, er det ikke en skam at få smertestillende medicin.

Ved hjælp af fagpersoner kan du lære at finde en balance både mellem aktivitet og hvile og mellem at finde medicin, der lindrer uden at give for mange bivirkninger.

Smertestillende medicin

Det er et problem mht. smertestillende medicin, at der faktisk ikke findes virksomme smertestillende midler med acceptable bivirkninger imellem håndkøbspræparater og morfin til brug ved kroniske smerter. Gigtpræparater anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke anvendt i længere tid, da det kan have svære bivirkninger som maveblødninger og blodpropper. Morfinpræparater er faktisk ikke beregnet til kroniske smerter og kan føre til fysisk afhængighed. Enkelte udvikler også psykisk afhængighed. Den fysiske afhængighed betyder, at du ikke kan stoppe med at tage præparatet fra det ene øjeblik til det andet. Dosis skal trappes gradvist ned. En evt. psykisk afhængighed, viser sig ved, at du ikke kan styre dit forbrug. Det ses langt sjældnere end fysisk afhængighed og kræver øjeblikkelig afvænning.

Nogle kronisk whiplashskadede har så svære smerter, at de har brug for stærk smertestillende medicin (morfinpræparater) for at have en ordentlig livskvalitet. Morfin gives da bedst som depotmedicin, fordi det virksomme stof afgives langsomt over tid, så du undgår store smerteudsving. Kroppen vænner sig dog til morfica. For at undgå at du får brug for en større og større dosis, er du nødt til at trappe ned i dosis af fast medicin, i samarbejde med din læge, i ca. 14 dage to gange årligt. Mange læger er ikke opmærksomme på, at det kan reducere gentagen dosisøgning – til skade for deres patienter.

Virkning kontra bivirkning

Tag aldrig mere medicin, end lægen ordinerer, eller mere end du har behov for, da al medicin har bivirkninger.

En del præparater, der ikke oprindeligt var beregnet til smerter, anvendes i dag til smertebehandling, fordi de har vist sig også at have en smertestillende effekt fx antidepressiv medicin og medicin mod epilepsi. Flere af disse præparater har mange og svære bivirkninger, trods mindre dosis, når de bruges mod smerter.
At indtage medicin er altid en balancegang mellem virkning og bivirkninger. Tag aldrig mere medicin, end lægen ordinerer eller mere, end du har behov for, da al medicin har bivirkninger. Medicin er ikke altid løsningen på smerteudbrud. Der er andre måder at lindre smerter på – se fx punkterne ovenfor.

Smerteklinikker

Ifølge Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse har kun 46 % trods mange smerter været på smerteklinik, heraf 23 % på en monofaglig og 23 % på en tværfaglig smerteklinik. Sidstnævnte har flere forskellige faggrupper ansat, hvilket ifølge vores erfaring giver den bedste effekt. Se mere om “Smerteklinikker” under “Behandlingsmuligheder“.

Alternative former for smertestillende medicin

Der findes forskellige alternativer til ordinær medicin, som flere og flere whiplashskadede forsøger sig med.
Nogle tager kosttilskud, andre fx cannabis eller LDN (low dosis naltrexon). Vær opmærksom på, at ALLE præparater, også naturpræparater kan interagere med den medicin, du evt. får i forvejen!
Tre smertelæger fra Syddansk Universitet har i Ugeskrift for læger skrevet, at rygter om en ny behandling hurtigt spredes via internettet. Derfor kan nogle behandlinger få et uberettiget positivt ry, fordi det primært er succeshistorierne, der deles. De to mest omtalte præparater på facebook nævnes derfor her.

Cannabis

Fra 1. januar 2018 og fire år frem kører en forsøgsordning, hvor bl.a. kroniske smertepatienter kan få cannabis ordineret hos egen læge, hvis lægen vil tage ansvaret for ordinationen. Lægeforeningen fastslår nemlig, at der ikke er tilstrækkelig evidens for hverken virkning eller bivirkninger og dermed ikke tilstrækkelig sikkerhed og anbefaler deres medlemmer ikke at udskrive recepter på cannabis.

Med den nye lov bør du i princippet kunne købe medicinsk cannabis legalt, men der er ingen garanti. 
Medicinsk cannabis fremstilles enten syntetisk eller af plantedele fra hamp. Ifølge smertepatienter, der har prøvet begge dele, virker det naturlige cannabis bedre end det syntetisk fremstillede.

Naturlig cannabis kan indeholde to forskellige stoffer, nemlig CBD og THC eller begge dele. CBD skulle virke mod smerter og søvnproblemer uden at være euforiserende, mens THC er den euforiserende del af planten. Det skulle virke mod smerter, appetitløshed og kvalme.
Al ordinær medicin skal være afprøvet, før lægen kan udskrive cannabis på recept.

Prisen er dog høj – helt op til 5000 kr. i egenbetaling om måneden og det er efter tilskud. Fra 1. januar 2019 gives et tilskud på max. 10.000 kr. årligt, hvilket altså langt fra dækker den høje pris. Mange køber derfor stadig cannabispræparater hos “sorte producenter”. Her kendes dog ikke det præcise indhold, som kan variere i styrke fra gang til gang, ligesom der kan være rester af sprøjtegift, svampe m.m. i produkterne. Vi kan derfor ikke anbefale, at du køber cannabis “på det sorte marked”. I det hele taget bør du samarbejde med lægen om smertebehandling.

OBS! Forskning fra slutningen af 2019 viser, at CBD kan reagere med en lang række lægemidler:
Amitriptyline, Celecoxib, Citalopram, Etoricoxib Fluoxetine, Gabapentin Hydrocortisone, Mirtazapine, Naproxen Paroxetine, Prednisolone Pregabalin Sertraline, Tofacitinib og Tramadol.
Til gengæld skulle der ikke være problemer med følgende lægemidler:
Abatacept, Adalimumab, Anakinra, Baricitinib, Etanercept, Infliximab, HCQ, Mesalazine, MTX, MMF, Rituximab, SSZ og Tocilizumab.

Lavdosis naltrexon (LDN)

Whiplashforeningen har stillet spørgsmål til overlæge Karin Bruun Plesner fra Smertecenter Syd ved Odense Universitetshospital, som har interesseret sig for LDN siden 2015 og også forsket i det. Hun mener ikke, at LDN virker på alle, og at det er svært at finde den virksomme dosis på dem, det virker på. Evidensen er meget beskeden, og mht. whiplash er der pt. ikke evidens overhovedet for at bruge LDN. Det er dog sandsynligt, at det kan have en effekt på andre smertetilstande end fibromyalgi, som hun har forsket i.

Det ser ud til primært at virke, hvis der er ubalancer i endorfinsystemet, som er kroppens eget smertestillende hormon eller hvis der i kroppen er inflammation (en kemisk betændelsesproces), som ofte opstår ved kroniske smerter.

Karin Bruun Plesner mener, at man kun bør få LDN på smerteklinikker med tilstrækkeligt mange patienter til, at de kan sammenligne, vurdere og indberette bivirkninger, hvilket praktiserende læger ikke har.

Mest almindelige bivirkninger er hovedpine, mavesmerter, diarre og livlige drømme. LDN har desuden en modsatrettet effekt på morfin, så man kan ikke tage morfin samtidig med LDN. Det er ikke farligt, men morfin har ikke samme virkning. Derfor bør folk, der får LDN, bære et kort på sig.