Forebyg whiplashskader

Du tænker måske, at det er lidt for sent at forebygge whiplashskader nu, hvis du allerede har fået whiplash. Men faktisk er det ekstra vigtigt, at undgår at få whiplash. Fordi din nakke allerede er skadet, er der større risiko for, at et “lille traume” kan udløse nye skader eller forværre dine nuværende symptomer. Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse viser, at 21 % har fået mere end ét whiplash.

I sportsverdenen er reglerne for at undgå skader, især inden for kontaktsport, forskellige i de forskellige sportsgrene, men der gøres en stor indsats for at forsøge at minimere skadesrisikoen. 
I forhold til andre traumatiske hændelser, der kan medføre en whiplashbevægelse/accelerations- decellerationsbevægelse, som fx fald, cykelulykker og vold, er det vanskeligt at beskrive forholdsregler ud over, at man skal passe på sig selv. Men når du kører bil, er der flere forskellige ting, du kan gøre for at forebygge whiplashskader.

Crashtests skader kvinder

Set i bakspejlet burde samfundet for længst have været opmærksom på, at mange kvinder får whiplash, fordi biler ikke er lige så sikre for kvinder som for mænd. Nuværende crash tests baseres nemlig på mænds gennemsnitlige højde og vægt. Et nyere svensk forsøg med dukker placeret ved siden af hinanden med hhv. en kvindes og en mands gennemsnitlige højde og vægt, viser, at kvinder med nuværende whiplash-sikkerhedsudstyr i biler har større risiko for at få skader end mænd. Vi kan derfor konstatere, at kvinder og større børn, der anvender almindelige sikkerhedsseler, er mindre sikrede end mænd. Svenskerne er dog i 2018 gået i gang med også at lave en kvindelig model til crashtests. Den forventes færdig i 2022. 
Kvinder har ifølge The National Safety Commission Alerts dobbelt så stor risiko for at få whiplashskader som mænd.

Rekonstruktion af ulykker

Nogle forsikringsselskaber anvender rekonstruktioner af trafikulykker i erstatningssager. Selv om det kan være forbundet med stor usikkerhed, kan rekonstruktioner alligevel tillægges betydning. Resultatet bruges af læger til at vurdere mulige personskader. Fx laver DanCrash rekonstruktioner med dummyer af forskellig størrelse. De kan dog ikke simulere eller beregne modstandskraften over for påvirkningerne, da dummyen reagerer viljeløst, mens mennesker reagerer forskelligt. Ifølge lektor, ph.d. og kiropraktor Lars Uhrenholt er det til tider umuligt at foretage undersøgelse af en ulykke bagefter, da det er behæftet med stor usikkerhed og fordi hver enkelt whiplashulykke er unik.

Skadesmekanismer

Du kan få whiplashskader selv ved lave hastigheder, og du kan godt få whiplash, selvom der kun er sket ringe materiel skade på bilen. Omvendt kan der også være store materielle skader uden, at personerne i bilen er kommet til skade. Mange faktorer er afgørende for hvilken grad af materiel skade, der evt. vil opstå i en given trafikulykke, ligesom der er mange forhold, der er afgørende for, om man pådrager sig en whiplashskade.

En ganske let påkørsel kan give store problemer for den ramte og en påkørsel med stor hastighed kan give små problemer. Man ved ikke på forhånd, hvem der bliver ramt hårdest.

– Lene Fich, kiropraktor

Påvirkningen af bilen afhænger bl.a. af:

• Kollisionshastigheden.
• Hastighedsændringen (den ændring i hastighed, bilen udsættes for maksimalt ved en kollision).
• Kollisionstid (værdien for hvor hurtigt hastighedsændringen ved kollisionen sker, altså tiden fra første kontakt og indtil bilerne “slipper hinanden”. Desto større kollisionstid, desto bedre for fører og passagerer, da højere kollisionstid giver lavere accelerationspåvirkning/kraftpåvirkning).
• Påkørselsretningen og vinkling af bilerne.
• Interaktionen mellem bilerne.
• Vejunderlaget.
• Nedbremsning.

Påvirkning af kroppen

Hvordan kroppen påvirkes ved en trafikulykke, er også meget individuelt. Personskader kan være større, hvis personen sidder med hovedet drejet/roteret i ulykkesøjeblikket eller er uforberedt på ulykken. Det kan også afhænge af fx personens placering i bilen, placering i sædet og af, hvordan sædet er designet.
Desuden kan der være faktorer hos den enkelte person, som kan påvirke. Personen kan i forvejen have lidelser, som øger risikoen for skader, fx hypermobilitet, forudgående nakkesmerter eller gigt i nakken.
 Om man kommer til skade eller ej kan således afhænge af mange forskellige faktorer og ikke kun af skaden på bilerne eller af hastighedsændringen.

Hvad du selv kan gøre for at forebygge whiplash når du kører bil

Når du kører bil, er der flere forskellige ting, du kan gøre for at forebygge whiplashskader. Vi har i samarbejde med Sikker Trafik lavet nedenstående vejledning til, hvordan du gør din bil mere sikker, og hvad du som bilist skal være opmærksom på for at forebygge whiplashskader.

Korrekt indstilling af bilsæde: Det er vigtigt, at bilsædet er indstillet, så du sidder rimeligt ret op og ikke er tilbagelænet.

Korrekt indstilling af nakkestøtte: For at begrænse risikoen og alvorligheden af whiplashskader, er det helt afgørende, at nakkestøtten er indstillet korrekt. I Sverige kaldes nakkestøtte for hovedstøtte. Nakkestøtte skal nemlig støtte hovedet og ikke nakken. En enkel måde at kontrollere indstillingen på er at bruge en flad hånd:

• Du må kun kunne stikke en flad hånd ind mellem nakke og nakkestøtte.
• Du kan med en flad hånd sikre dig, at issen flugter med nakkestøttens overkant – eller at centrum af nakkestøtten er ud for ørernes overkant eller lidt højere.

Desto nyere en bil er, desto større sandsynlighed er der for, at bilen har et sæde med aktiv hovedbeskyttelse: “Whiplash Injury Prevention System”. Spørg hvor mange point bilen har fået hos EURONCAP på en skala fra en til fem, hvor fem er bedst. Jo højere desto bedre.

Automatisk nødbremse AEB: Flere og flere nye biler er udstyret med automatisk nødbremse. Det betyder, at hvis bilisten ikke er opmærksom på, at en forankørende bil standser, vil bilen automatik selv bremse. Der findes en række forskellige systemer, som fungerer ved hastigheder op til 30, 50 og 90 km/t.

Bilens størrelse: Risikoen for personskade stiger generelt med størrelsen af den bil, der rammer ens egen bil. Det er dog også afgørende, hvordan ens egen bil deformeres, dvs. absorberer kollisionskræfterne. En trækkrog, der er påmonteret, har vist sig at kunne overføre kollisionskræfter kraftigere.

Airbags: Er især forebyggende i forhold til whiplash ved frontalkollisioner.

Højtsiddende bremselys: Er i dag obligatorisk i nye biler. De bevirker, at bagvedkørende hurtigere ser, når den forankørende bremser.

Bakspejle: Bør placeres, så vrid i nakken undgås. Vrid gør halshvirvelsøjlen mere sårbar.

Sikkerhedssele: Brug sikkerhedssele og højdejuster enten selen eller sædet, så selen sidder hen over kravebenet og ikke helt ude på skulderen. 
Små børn placeres i en godkendt stol, som passer til barnets højde og vægt – helst bagudvendt indtil 3-4 årsalderen, men ikke hvor der er airback. Isoflix beslag mindsker risikoen for fejlmontering af stolen. Alle passagerer skal være fastspændt, og du bør undgå at have løs bagage i bilen.

Bilkørsel: Hold afstand til de forankørende. 
Orienter dig bagud via spejlene. 
Anvend katastrofeblink ved kø på fx motorvej.
 Brug aldrig håndholdt mobiltelefon og skriv eller læs aldrig sms’er, mens du kører.

Hjælpemidler i bilen: Det er muligt at få forskellige hjælpemidler, der kan hjælpe dig, når du kører bil fx en drejeskive på sædet, baksensor, ekstra sidespejle, ekstra bakspejl eller bagudrettet kamera.

Medicin og bilkørsel: Får du trafikfarlig medicin, dvs. medicin med en rød advarselstrekant, er lægen forpligtet til at rådgive dig om bilkørsel. Det friholder dig dog ikke fra ansvar, hvis der sker noget, og du har indtaget for meget eller flere forskellige slags trafikfarlig medicin. 
Lægen er forpligtet til at indberette din brug af medicin til embedslægen, hvis dosis er høj eller du får flere samtidige præparater med rød advarselstrekant. 
Giver lægen dig grønt lys for at køre bil, bør du dog altid undlade kørsel, hvis du føler dig påvirket. 
Lægen har ingen myndighed til at give dig dispensation fra bestemmelserne i loven.

Undgå påkørsel bagfra: Hvis du observerer, at en bil ligger tæt bag dig, når et trafiklys skifter, er det bedre at køre over for gult, end at bremse kraftigt op. 
Kører en bil tæt bag dig, kan du, hvis det er muligt, køre ind i en anden vognbane eller sætte farten op, hvis du ikke overskrider hastighedsgrænsen. Træd også let på bremsepedalen uden at du nedbremser, hvis der er mulighed for det, så bremselyset tændes. Desuden kan du trække ind til siden, hvor der er mulighed for at parkere og lade bilen passere.

Ved venstresving:Gør det til en vane at have hjulene i neutral position, når du holder og venter på at dreje til venstre. Påkøres du bagfra, vil din bil skubbes fremad og ikke over i den modsatte kørebane.

Kør bil, når du kører bil!

– Sikker Trafik

Når det er umuligt at undvige faren for akut påkørsel bagfra:

• Sæt katastrofeblink på, hvis de forankørende pludselig stopper.
• Pres baghovedet ind mod nakkestøtten og se lige frem.

The National Safety Commission Alerts (de nationale sikkerhedskommissioner) påpeger, at forskere vha. data fra Folksam og Autoliv har beskrevet følgende effekter af bagende-kollisioner på personer i bilen:

• Ca. 75 % af alle bagendekollisioner sker ved mindre end 16 km/time (10 miles/time).
• 56 % af alle bagende-kollisioner sker lige bagfra.
• 80 % af alle bagende-kollisioner forårsages af førerens uopmærksomhed.
• 94 % af alle bagende-kollisioner sker på lige veje.

Bilsikkerhed

Du kan tjekke bilsikkerheden for alle biler på euroncap.com