Du kan opleve en lang række forskellige symptomer efter en whiplashskade, men det er forskelligt fra skadet til skadet hvilke og hvor mange symptomer du oplever – og i hvor svær grad de optræder. Symptomerne forsvinder hos de fleste i løbet af en måned eller to. Efter en måned taler man om den helende fase. I denne fase finder heling fortsat sted. Fasen kan vare i helt op til seks måneder, så væbn dig med tålmodighed.
De typiske symptomer efter whiplash er:
Der er tre faser efter whiplash:
- Den akutte fase (fra ulykken og ca. 1 mdr.frem)
- Den helende fase/subakutte fase (fra 1-6 mdr.)
- Den kroniske fase (efter 3-6 mdr.)
- Smerter og stivhed i nakken
- Smerter i skuldre, arme, ryg og lænd
- Hovedpine
- Kæbesmerter
- Svimmelhed
- Kvalme
- Synsforstyrrelser
Der kan også opstå:
- Kraftnedsættelse
- Føleforstyrrelser i ansigt, hovedbund, arme eller ben
- Synkebesvær eller klump i halsen
- Tinnitus
- Problemer med at læse og skrive. Det kan være vanskeligt at fokusere blikket
- Overfølsomhed over for støj, lys og lyde
- Søvnproblemer
- Træthed med hurtig udtrætning
- Lav irritationstærskel
- Hukommelses-og koncentrationsproblemer
I Whiplashforeningens Hvidbog side 34 finder du en liste over mange symptomer, der kan opstå efter whiplash. Læs evt. mere i Hvidbogen.
Symptomer kan ændre sig over tid. Nogle forsvinder, mens andre måske kommer til. Det kan fx skyldes, at nakkemusklerne en tid stadig er i stand til at stabilisere nakken, men senere kan blive udtrættede. Også symptomer på hjernerystelse kan udvikles senere, hvis du har slået hovedet ved ulykken.
Undersøgelser og behandlinger
Fortsætter dine symptomer ud over den akutte fase bør du blive nærmere undersøgt, gerne af en speciallæge. Din egen læge kan henvise til en sådan. Whiplash hører dog ikke kun til under et enkelt speciale pga. de mange forskellige symptomer. Hvilken specialist du bør undersøges af, og om du kan få en henvisning, afhænger af dine symptomer, men desværre også af lægens holdning til whiplash. Nogle læger mener, at undersøgelser alligevel ikke viser noget og vil ikke henvise. Føler du dig utryg ved ikke at blive undersøgt på baggrund af det, du mærker, kan du overveje at skifte læge. Egen læge kan selv ordinere fx røntgen af nakken, men nogle undersøgelser som fx skanninger kan kun ordineres af en speciallæge. Se mere under “Speciallægeundersøgelser“.
Dine symptomer begynder forhåbentlig efter kortere eller længere tid at aftage, men nogle udvikler desværre kronisk whiplash. Erfaringer fra andre lande, fx Sverige og Australien, viser, at en tidlig indsats hos nogen kan forebygge kronisk whiplash. Derfor er det vigtigt, at der tages hånd om dig, hvis du stadig har symptomer, og at du følges regelmæssigt i hele forløbet og ikke blot slippes, når den akutte fase er overstået efter ca. 1 måned. Lav derfor evt. faste aftaler om opfølgning med din læge.
Sørg for at få smertestillende medicin, hvis du har mange smerter. Hvis du føler, at tiden er inde til også at få en eller anden form for behandling, og hvis lægen ikke rådgiver dig herom, er det en god ide at starte blidt fx med kranio-sakral terapi eller alexanderteknik. Se mere under “Smertebehandling“, “Behandlingsmuligheder” og “Øvelser“.
Man kan ikke hverken træne eller arbejde sig ud af et whiplash!
– Hanne Holst Rasmussen, whiplashskadet
Træning
I den helende fase, bør du fortsat lytte til din krop og acceptere, at du stadig skal passe på dig selv. Pas også stadig på med tunge løft og dårlige arbejdsstillinger og sørg for at have en god kropsholdning og at få hvilet efter behov i løbet af dagen.
Tiden kan være inde til, at du evt. begynder at træne eller genoptager træning. Kun du kan vurdere hvornår. Start evt. med at træne muskelkorsettet under vejledning af en fysioterapeut. Muskelkorsettet stabiliserer og styrker kroppen. Har du tidligere trænet på anden vis og begynder igen, er det en god ide at starte langsomt op. Stop øjeblikkeligt hvis du bliver svimmel, uklar, får sløret syn, besvimer, bliver desorienteret, får pludselige smerter, følelsesløshed eller svaghed ned i en arm eller hånd, får usædvanligt svære nakkesmerter eller vedvarende hovedpine. Det kan alt sammen være tegn på, at du ikke tåler træningen. Undgå i det hele forceret træning, som kan være skadelig i den helende fase.
Det skal ikke gøre ondt, før det gør godt.
Stop træning øjeblikkeligt hvis du:
- Bliver svimmel
- Bliver uklar
- Får sløret syn
- Besvimer
- Bliver desorienteret
- Får pludselige smerter, følelsesløshed eller svaghed ned i en arm eller hånd
- Får usædvanligt svære nakkesmerter eller vedvarende hovedpine
Hvornår skal du bruge en lægehenvisning
Her har vi samlet en række af de forskellige lægelige specialer, der hjælper med forskellige problematikker både mht. undersøgelse og behandling. Nogle speciallægeområder kræver en henvisning fra din praktiserende læge, andre gør ikke. Det samme gælder andre faggrupper, hvor nogle kan kræve en lægehenvisning før du kan få en tid, mens andre ikke kræver en henvisning.
Speciallæger, der kræver lægehenvisning:
| Ortopædkirurg: | Ved knoglebrud, ledbånds-, muskel- og seneskader. |
| Reumatolog: | Ved bevægeindskrænkning, smerter/andre symptomer i arme, smerter i ryg/ben. |
| Neurolog: | Ved hovedpine, smerter i nakke, skuldre, arme, ryg, bevægeindskrænkninger, smerter og føleforstyrrelser/nedsat kraft i arme og/eller ben tydende på problemer med hjerne eller nervebaner. |
| Neurokirurg: | Samme som under neurolog. Neurokirurger opererer i nogle tilfælde – modsat neurologerne. |
| Anæsthesiolog: | Ved vedvarende smerter. |
| Psykiater: | Ved symptomer på depression. |
Speciallæger, der ikke kræves lægehenvisning til:
| Ørelæge: | Ved hørenedsættelse, svimmelhed, tinnitus, lydoverfølsomhed m.m. |
| Øjenlæge: | Ved syns- og læsevanskeligheder. |
| Tandlæge: | Ved smerter i kæbe og/eller ved ændret sammenbid og evt. ved hovedpine. |
Andre faggruppeområder, som lægen også skal henvise til:
| Neuropsykolog: | Ved problemer med hukommelse og koncentration, indlæring etc. |
| Psykolog: | Ved flashback og andre symptomer på PTSD og bearbejdning af problemer efter ulykken. |
| Fysioterapeut: | Ved problemer i bevægeapparatet generelt. |
Andre faggrupper kan du selv henvende dig til og bestille tid hos fx osteopat, kiropraktor, akupunktør, kranio-sakral terapeut eller alexanderterapeut. Se mere om valg af behandler under “Behandlingsmuligheder“.
